Sundhedsmæssig risikovurdering for overvægt, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet, SVE

Problemstilling

Kost/fejlernæring, Rygning, forbrug af Alkohol og Stoffer samt Motion -fysisk inaktivitet - hører sammen med livsstilssygdomme og øget mortalitet. En tidlig systematisk screening vil styrke forebyggelsesindsatsen gennem tidlig opsporing og registrering af patientens risikofaktorer. Screeningen skal identificere patienter, der har behov for en motiverende og forebyggende samtale på sygehuset, eller hvor der skal iværksættes handlinger umiddelbart f.eks. ernæringsrisiko.

En sundere livsstil kan være afgørende for et godt behandlingsforløb og forebyggelse af senere komplikationer og helbredet på længere sigt. Arbejdet med at tale med patienten om livsstil og helbred skal indpasses i patientforløbet, så det giver mening i den konkrete kliniske situation. Det er ikke altid relevant eller muligt at tale om forebyggelse.

I øvrigt henvises til:

Sundhedsaftalen-2015-2018

Målgruppe

Sygehuset har jævnfør Sundhedsaftalen ansvar for at tilbyde en forbyggende indsats til de borgere, der er henvist til behandling på sygehuset, dette gælder både indlagte borgere og borgere, der behandles ambulant. Standard 2.16.2 i DDKM omhandler forebyggelsesopgaven og det er et krav, at patienternes sundhedsmæssige risiko vurderes på grundlag af livsstilsfaktorer.

Screeningen omfatter

• • Patienter, der møder til forundersøgelse, indlæggelse eller dagkirurgi, screenes hvor det findes relevant i forhold til henvisningsdiagnosen. Se nedenstående til – og fravalg foretaget af specialerne

• • Ambulante forløb, hvor afsnittet er tovholder for patientbehandlingen. Det vil sige KRAM-screening omfatter patientforløb, som forventes efterfulgt af operation eller behandling på sygehuset.

• • Patienter i palliativ behandling screenes ikke.

Lokale til – og fravalg af screening

Klinik Kirurgi

Patientforløb som tilvælges til screening

• • hernie

• • cancer

• • pilonidalcyste

• • pancreatitis

• • abdomen pendens

Klinik Medicin

Endokrinologi

Patientforløb som fravælges til screening:

• • Tørsteprøve

• • Fasteprøve

• • Type 1 diabetes, som indlæggelsesårsag (herunder fx hypoglykæmi og ketoacidose).

Gastroenterologi og almen medicin

Patientforløb som fravælges til screening:

• • Kortvarige indlæggelser

• • leverbiopsi

• • koloskopiudrensning.

Lungemedicin

Patientforløb som fravælges til screening:

• • KOL-patienter og andre kroniske/ældre patienter, der har kontakt med hjemmeplejen og/eller jævnlig(e) kontakt(er) til egen læge forud for indlæggelsen, skal ikke screenes – da hjemmeplejen eller egen læge må forventes at have gjort det tidligere/for nylig, hvis der var behov for det

• • Patienten tilbydes under indlæggelse sygehuskost/ønskekost

• • Overvægtige KOL-patienter frataget fra interventionspligt. Alle undersøgelser viser, at det går overvægtige KOL-patienter langt bedre end normalvægtige.

Geriatri

• • patienter screenes ikke for stofmisbrug

Klinik Kvinde / barn

Patientforløb som tilvælges til screening

• • Gravide

• • særlig ernæringscreening for børn

• • Ammestatus hos alle nyfødte ved statussamtale og PKU- tagning 48 timer efter fødslen ved jordemoder (Ref. 12)

Klinik Akut

følger specialernes til og fravalg

Reumatologi

Risici og indsatser

Kost

Kosten indgår som en integreret del af den behandling patienten får, derfor er det vigtigt at få ernæringsscreenet patienten, så den korrekte ernæringsindsats kan igangsættes

Indsats ved ernæringsrisiko

Sygehus Vendsyssel følger den regionale retningslinje:

Ernæringsrisiko og ernæringsterapi

Rygning

Skadelig virkning af rygning på kroppen vurderes både som rygning og om patienten er udsat for passiv rygning.

Indsats ved rygning

Patienten tilbydes en motiverende og forebyggende samtale med henblik på rygestop og får, hvis det ønskes hjælp til at kontakte et kommunalt forebyggelsestilbud.

Alkohol

Ved indtagelse af alkohol over lavrisiko-grænsen på 14 genstande pr. uge for mænd og 7 genstande pr. uge for kvinder ELLER over højrisiko-grænsen på 21 genstande pr. uge for mænd og 14 genstande pr. uge for kvinder opnås skadelig virkning på kroppen. Det samme gælder, hvis der indtages mere end 5 genstande på én gang. Gravide frarådes helt indtagelse af alkohol.

Indsats ved alkohol

Patienten tilbydes en motiverende og forebyggende samtale med henblik på ændring af alkoholvaner. Og får, hvis det ønskes hjælp til at kontakte Misbrugscenteret i hjem kommunen.

Telefonrådgivning i forhold til alkohol og stoffer findes kontaktoplysninger på: www.sundhed.dk under fanebladet ”Alkohol og stoffer”.

Motion

Ved mindre end 30 minutter fysisk aktivitet med høj puls dagligt - for voksne og 60 minutter for børn. (ref. 10) opnås ingen sundhedsfremmende effekt.

Indsats ved motion

Patienten tilbydes en motiverende og forebyggende samtale med henblik på ændring af motionsvaner og tilbydes hjælp til at finde motionsmuligheder i hjemkommunen.

Stoffer

Ved Brug af illegale stoffer, som har skadelig virkning på kroppen forstås brug af følgende: hash, kokain, heroin, amfetamin, ecstasy mm. (ref. 9)

Indsats ved stoffer

Der tilbydes en motiverende samtale og forebyggende samtale og hvis det ønskes hjælpes patienten med kontakt til misbrugscentret i hjemkommunen (kontaktoplysninger se under alkohol)

Sådan tales med patienten om livsstil: Motiverende samtale

En metode som er internationalt bredt anvendt og med evidens for at øge patientens motivation for en livsstilsændring.

Den motiverende samtale kendetegnes ved at tage udgangspunkt i patientens egne holdninger, overvejelser og præferencer for herigennem at finde ressourcer til forandring hos patienten selv.

Det sundhedsfaglige personale skal forholde sig aktivt til at undgå konfrontation og modstand i samtalen og anerkende klientens ret til selvbestemmelse. Det ønskede resultat er, at det er patienten, der diskuterer med sig selv, hvorvidt der er basis for at ændre livsstil, mens det er den sundhedsfaglige person, der skal tilvejebringe en situation, hvor der skabes plads til dette (ref. 8).

Dokumentation i EPJ

Ansvar

Den journalskrivende læge er ansvarlig for at KRAMS-screeningen bliver gennemført og dokumenteret.

Opgaven kan uddelegeres til andet sundhedsfagligt personale (læge, jordemoder, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent).

Information og rådgivning udføres af sundhedsfagligt personale.

Dokumentation af screening og risikofaktorer

KRAMS-screeningen dokumenteres i EPJ, hvor de enkelte felter afkrydses. Findes der sundhedsmæssig risiko og patienten ønsker et forebyggende tilbud, dokumenteres i bemærkninger, hvordan patienten kommer videre til et kommunalt tilbud. Pjecen, www.sundhed.dk kan udleveres eller hjemmesiden kan vises.

Ved ernæringsrisiko foretages fortsat ernæringsscreening Ernæring risiko og ernæringsterapi Under bemærkninger i EPJ dokumenteres hvilke pjecer/informationsmateriale patienten eventuelt har fået udleveret.

Udskrivelse og overlevering

Ved udskrivelse fra sygehuset samt ved afslutning af ambulante forløb, hvor der er identificeret sundhedsmæssige risikofaktorer, er det vigtigt at videregive information om evt. forebyggelsestiltag til egen læge eller / og kommunen.

Til kommunen videregives information via E-breve/TSM.

I skabelonen ”KRAM screening” i EPJ findes der et felt ”supplerende oplysninger til egen læge” (4 felter i alt et for K –R –A -M) disse felter overføres automatisk til epikrisen. Her oplyses om, patienten for eksempel ønsker hjælp til rygestop efter udskrivelsen. Samt også om der er sendt en sygehushenvisning med en anbefaling af igangsættelse af en intervention (se nedenfor).

Sygehushenvisning med anbefaling af intervention

Hvis patienten ønsker hjælp til at kontakte hjemkommunen, kan der efter aftale med patienten sendes en sygehushenvisning via Refhost (Henvisningshotellet) se Send sygehushenvisning via Refhost (Henvisningshotellet).

Det gælder kun for intervention i forhold til Rygning, Alkohol og Stoffer. I henvisningen anbefaler sygehuset kommunen, at kontakte patienten og igangsætte intervention i samarbejde med denne.

Indikatorer og tærskelværdier

Indikatorer

Der gennemføres systematisk, hyppige audit f.eks. hver uge på de udvalgte patientforløb af den afsnitsledende sygeplejerske.

Når afsnittet har vist stabil målopfyldelse, kan audit frekvensen nedsættes.

Følgende spørgsmål skal indgå:

• • Er patienten KRAMS-screenet?

• • Er der dokumentation for at patienten enten er tilbudt intervention eller er hjulpet videre til et kommunalt tilbud om intervention?

Tærskelværdier

• • 100 % af patienterne i målgruppen skal være KRAMS-screenet

• • 90 % af patienterne i målgruppen, hvor der er identificeret sundhedsmæssig risiko, skal relevant information være givet og dokumenteret.

Beskrivelse

Screeningen for risikofaktorerne underernæring, overvægt eller anden ernæringsrisiko, rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og stoffer gennemføres ved patientens første kontakt i sygdomsforløbet eller så tidligt i forløbet som muligt.

KRAMS- screeningen udføres minimum en gang årligt ved de ambulante forløb, ved de valgte patientgrupper.

Hvis KRAMS-screeningen udløser et tilbud om en motiverende samtale, tilbydes patienten dette under kontakten til hospitalet eller hjælpes videre til de kommunale tilbud på www.sundhed.dk efter udskrivelsen.

Oversigt over pjecer/informationsmateriale

Referencer

www.retsinfo.dk Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005 kapitel 5 &16, stk 4, 2005

Regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til Sundhedslovens § 119 stk

København 2009.

Etik i forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsen, 2009.

Et sundere Nordjylland, Region Nordjyllands indsats for folkesundheden, 2009

Sundhedsaftalen om Sundhedsfremme og Forebyggelse, Region Nordjylland 2011

Terminologi-forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen, 2005

Alkohol, rygning og postoperative komplikationer, Sundhedsstyrelsen 2012

Miller RM, Rollnick, Motivationssamtalen. København 2004

Rindum H. Rusmidlernes biologi – om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen 1999

Pedersen, BK, Saltin B. Fysisk aktivitet – Håndbog om forebyggelse og behandling. København 2003

Jensen TK og Johnsen T m. fl. Sundhedsfremme i teori og praksis

Anbefalinger til barselperioden, Sundhedsstyrelsen. 2013