Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Rhesusprofylakse

 

Formål

At mindske risiko for rhesusimmunisering hos rhesus D-negative gravide kvinder.

 

Beskrivelse

Baggrund:

15% af de gravide har RhD negativ blodtype. Heraf bærer 60% på et foster med RhD positiv blodtype. Med et fødselstal på omkring 65.000 i Danmark, svarer det til ca. 10.000 gravide med RhD negativ blodtype, hvoraf ca. 6.000 bærer et foster med RhD positiv blodtype.

I Region Nordjylland svarer det til ca. 650 gravide med RhD negativ blodtype. Heraf vil ca. 400 bære et foster med RhD positvt foster.

Immunisering forudsætter, at erythrocytter fra fosteret passerer over i moderen ved føtomaternel blødning (FMB). FMB kan ske under hele graviditeten, men forekomsten stiger i løbet af graviditeten og er hyppigst og i størst mængde under fødslen.

På trods af den rhesusprofylakse, vi har haft indtil nu, forekommer rhesusimmunisering i forbindelse med graviditet og fødsel i 1,5% af tilfældene, svarende til knap 100 kvinder om året. Heraf er der ca. 10 tilfælde, der kræver intrauterin transfusion til fosteret.

For at mindske risiko for rhesusimmunisering er der indført nye retningslinjer for rhesusprofylakse. Retningslinjerne indebærer, at indikationerne for rhesusprofylakse udvides. Der skelnes mellem rutineprofylakse og profylakse på særlig indikation.

Rutineprøver:

I graviditeten:

Alle gravide tilbydes blodprøve til blodtypebestemmelse og screening for irregulære blodtypeantistoffer ved første graviditetsundersøgelse i almen praksis. Svar går til obstetrisk ambulatorium og til egen læge.

Alle RhD negative gravide tilbydes blodprøve til screening for irregulære blodtypeantistoffer og bestemmelse af fosterets RhD type i uge 24-25 i almen praksis. Svar går til obstetrisk ambulatorium og til egen læge.

Fødsel:

RhD negative kvinder: Blodtypebestemmelse af fosteret på navlesnorsblod.

 

Rutinemæssig profylakse:

I graviditen:

Alle RhD negative kvinder med RhD positive fostre tilbydes rutinemæssigt 250 mikrogram=1250 IE anti-D immunglobulin i uge 28-29, med mindre kvinden allerede er immuniseret med RhD antistoffer.

Ved fødslen:

Hvis kvinden er RhD negativ og ikke har RhD antistoffer vurderet ved screentest taget i almen praksis ved 1. lægeundersøgelse og i uge 24-25 gives 250 mikrogram anti-D hurtigst muligt og senest inden for 72 timer efter fødsel af RhD positivt barn.

Er der gået mere end 24 timer mellem anti-D injektion og fødsel af RhD positivt barn, skal anti-D gentages.

Samtykke:

Inden indgift af anti-D indhentes informeret samtykke, og det noteres i journalen.

Profylakse på indikation:

RhD negative kvinder uden RhD antistoffer:

Før graviditetsuge 8+0:

Anti-D ikke nødvendig.

Gælder alle graviditeter, uanset om der er foretaget et indgreb eller ej.

 

Fra graviditetsuge 8+0 til uge 19+6:

Der gives 250 mikrogram = 1250 IE anti-D inden for 72 timer i følgende tilfælde:

  1. 1. Spontan abort, missed abortion eller provokeret abort uanset metode.

  2. 2. Ekstrauterin graviditet.

  3. 3. Mola.

  4. 4. Moderat til kraftig vaginal blødning eller abortus imminens efter uge 12+0. Ved blødning gives anti-D én gang. Ved gentagne blødningsepisoder gives ikke yderligere anti-D.

  5. 5. Abdominal traume, som medfører indlæggelse med henblik på observation for placentaløsning.

 

Efter graviditetsuge 20+0:

Der gives 250 mikrogram anti-D = 1250 IE anti-D inden for 72 timer efter følgende procedurer eller komplikationer:

  1. 6. Moderat til kraftig blødning før profylaktisk anti-D er givet. ( i uge 28-29, se ovenfor ). Der gives kun anti-D en gang. Ved gentage blødningsepisoder gentages anti-D ikke.

  2. 7. Vending eller vendingsforsøg.

  3. 8. Fortus mortuus, så snart diagnosen er stillet.

  4. 9. Abdominalt traume, som medfører indlæggelse på mistanke om placentaløsning.

 

Blodprøver:

Om kvinden er immuniseret med RhD antistoffer afgøres ved screentest taget i almen praksis ved 1. og 2. graviditetsundersøgelse i almen praksis. Der skal ikke tages yderligere screentest før evt. anti-D.

Ved påvist RhD antistof: Se instruks ”Immunisering”.

Når der er givet anti-D i graviditeten, skal der ved bestilling af screen-test og BAC-test fremgå, hvornår anti-D er givet (dato). Dette letter Blodbankens arbejde.

Præparat:

Inj. Rhesonativ 625 IE/ml =125 mikrogram/ml.

 

Praktisk håndtering:

Anti-D immunoglobulin hentes i blodbanken og i forbindelse med udlevering af anti-D immunoglobulin følger en blodderivat journal.

Når anti-D immunoglobulin er givet skrives nederst på denne journal følgende:

 

Dato for indgift

 

Påbegyndt og afsluttet kl. (samme tidspunkt)

 

Derefter skal blodderivat journalen underskrives

 

Husk at sende blodderivat journalen tilbage til blodbanken.

 

Anti-D immunoglobulin gives i.m. og der medbringes ved indgift adrenalin i tilfælde af anafylaktisk chok (på fødegangen står der en bakke til anafylaktisk chok under medicinskabet, der findes ekstra i køleskabet).

Anti-D immunoglobulin gives af en jordemoder eller sygeplejerske.

 

Patienten informeres om at sige til, hvis hun bliver utilpas.

Patienten skal forblive i afdelingen en ½ time efter anti-D er givet.

Der udleveres et kort til patienten, hvor det oplyses, at hun har fået anti-D immunoglobulin (kortet ligger sammen med anti-D, når det udleveres fra Klinisk Immunologisk Afdeling).

Patienten informeres om, at det er et kort, hun skal opbevare i 6 måneder og vise ved blodprøvetagning eller indlæggelse på sygehuset.

 

Følgende data skal noteres i patientjournalen:

 

 

Dato for indgift

 

Hvem har givet det

 

Hvor meget der er givet

 

Lot. nr. (Batch) som står på etiketten

 

Eventuelt BT og Hjl

 

Anti-D immunoglobulin registreres desuden som givet i Medicinmodulet:

 

 

Ved fødsel i vagt:

Følg proceduren ovenfor. Dog enkelte ændringer, se nedenfor:

I vagtperioder fra kl. 15.00 – 07.30, weekender og helligdage bedes I ringe på 42420 (blodbanken) for at aftale udlevering af Anti-D.

Registrering som givet i Medicinmodulet:

 

Blodderivatsedlen som bliver udleveret sammen med Anti-D skal sendes tilbage til blodbanken.

 

Diagnosekoder:

DO360 Rhesusimmunisering

 

Referencer

Sundhedsstyrelsen ”Til dig der er gravid og har rhesus negativ blodtype”, 2010

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg 2013.

Godkendt i OBIRENO den 12.12.2009.

Tovholder Margrethe Møller, Gyn/Obst. Afd., ASN.