Epilepsi og graviditet
Indholdsfortegnelse
Formål
Definition af begreber
Beskrivelse
Referencer
Formål
Instruks vedrørende håndtering af gravide med epilepsi
Definition af begreber
SKS kode DO993A + DG409
Prævalens af epilepsi 0,3-0,8%.
Der er ca. 200 gravide og fødende årligt med epilepsi. Kvinder med epilepsi har færre graviditeter (nedsat fertilitet) og flere provokerede aborter end baggrundsbefolkningen.
Beskrivelse
Visitation
Gravide med epilepsi henvises til gynækologisk/obstetriks afdeling, Ålborg sygehus.
Efter aftale med Ålborg kan patienterne følges her med skanning, men skal føde i Ålborg.
Gravide med epilepsi kontrolleres i samarbejde med neuromedicinsk afdeling.
Neuromedicinsk afdeling varetager den antiepileptiske behandling.
Epilepsi og graviditet:
Langt størstedelen af kvinder med epilepsi har ukomplicerede graviditeter og fødsler og får raske børn.
Alvorlige komplikationer forekommer sjældent, men er hyppigere end hos baggrundsbefolkningen. Dette skyldes både epilepsien og behandlingen med antiepileptica (AED).
Epileptiske anfald under graviditet:
De fleste kvinder med epilepsi får ingen ændring i anfaldshyppighed under graviditet, såfremt kontrollerne hos neuromedicinerne følges og serumkoncentration af antiepileptica monitoreres.
Ukontrolleret får ca. ¼ af gravide med epilepsi øget anfaldshyppighed, bl.a. pga. fald i serumkoncentrationen af antiepileptica pga. øget metabolisering, vægtøgning og medicinsvigt f.eks. ved hyperemesis gravidarum.
Generaliserede tonisk-kloniske krampeanfald medfører forbigående hypoksi og kan derfor skade fosteret. Der er ikke holdepunkter for, at fosteret påvirkes af andre anfaldstyper med mindre anfaldet er ledsaget af fald, og fosteret skades som følge af faldet.
Ved status epilepticus er fosterdød beskrevet i ca. 50 % af tilfældene.
Er sjældent hos velbehandlede patienter.
Det anbefales derfor, at kvinder med aktiv epilepsi fortsætter den medicinske behandling under graviditeten.
Graviditetskomplikationer:
1. | Øget forekomst af IUGR og præeklampsi.
Andre har ikke fundet denne sammenhæng. |
2. | Medfødte malformationer:
Kvinder med epilepsi, som behandles med de ældre antiepileptica (Fenytoin, Fenobarbitol, Karbamazepin og Valproat) har 2-3 gange større risiko for at få et barn med sværere medfødte misdannelser end kvinder i baggrundsbefolkningen.
De hyppigst forekommende sværere malformationer er: Læbeganespalte, hjerte- og urinvejsmalformationer og neuralrørsdefekter.
Den behandlingsrelaterede risiko ved de nyere antiepileptica er ikke kendt (Oxcarbazepin, Vigabatrin, Lamotrigin, Gabapentin, Tiagabin, Topiramat og Levetiracetam).Der er (endnu) ikke evidens for at anbefale et medikament frem for et andet. |
Rådgivning før graviditet:
1. | Sædvanligvis ingen problemer med at gennemføre graviditet, fødsel og amning trods epilepsi og antiepileptisk behandling. |
2. | Risiko for føtale misdannelser let øget: Faktor 2-4 i forhold til baggrundsbefolkningen.
Årsagen hertil relateres til behandling med antiepileptika. Risikoen er størst ved polyterapi og høje serumkoncen-trationer.
Omvendt er der 92-96 % sandsynlighed for raske børn i tilfælde af epilepsi mod 98 % i baggrundsbefolkningen. |
| a. | Større misdannelser:
Neuralrørsdefekt (Valproat 3 %, Karbamazepin 1 % forekomst).
Hjertemisdannelser, læbe-/ganespalte (Fenytoin, Karbamazepin, Fenemal, Primidon). |
b. | Mindre misdannelser:
Dysmorfe træk f.eks. epicanthus, hyperteleorisme, kort næse, hypoplasi af endefalanges. Sammenhæng med antiepileptikabehandling ikke entydig. |
3. | Risiko for epilepsi hos barnet:
Afhænger af familiær disposition for epilepsi og epilepsitype.
Ved idiopatisk epilepsi er risikoen for, at barnet får epilepsi 4-6 %, hvis den ene af forældrene har sygdommen, 20-30 % hvis begge forældre har sygdommen.
Der er ikke øget risiko ved traumatisk epilepsi. |
4. | Når graviditet planlægges, bør behandlende neuromediciner konsulteres mhp.: |
| a. | Optimering af den antiepileptiske behandling, det vil sige der vælges lavest mulige dosis af det medikament, der forventes at give bedst anfaldskontrol med færrest mulige bivirkninger.
Monoterapi tilstræbes.
Dagsdosis opdeles i 2-3 doser for at undgå høje plasmakoncentrationer. |
b. | Folinsyreprofylakse: Tabl. Folinsyre 5 mg daglig fra 3 måneder før konceptionen til fødsel. |
c. | Multivitaminpræparat f.eks. Apovit fra 3 måneder før konception til fødsel.
Apovit tilrådes pga. indholdet af Pantotensyre. Når patienterne tager Apovit, frarådes indtagelse af andre A-vitaminholdige præparater, da A-vita-min overdosering kan give fosterskader. |
Graviditet:
1. | Henvises til prænatal rådgivning specielt mhp. erkendelse af neuralrørsdefekter. |
| a. | Ultralyd mellem uge 11 + 4 og 14 mhp. nakkefold og neuralrørsdefekter. |
b. | 2. trimester undersøgelse. Gennemskanning af foster i graviditetsuge 18-22. |
c. | Evt. Amniocentese. |
2. | Tilvækst:
Ultralyd mhp. tilvækst i uge 30 og 35. |
3. | Fødsel på specialafdeling med mulighed for pædiatrisk døgnservice. |
4. | Hyppig kontrol på neuromedicinsk afdeling. |
5. | a. | Tabl. Folinsyre 5 mg daglig hele graviditeten. |
b. | Multivitaminpræparat f.eks. Apovit 1 tabl. daglig hele graviditeten. |
c. | Tabl. Menadion 20 mg daglig fra uge 36 til fødsel. |
6. | Det noteres i journalen, at patienten må amme. |
Fødsel:
1. | Vigtigt at patienten får sin antiepileptiske medicin evt. som suppositorium.
Ved grand mal anfald gives Magnesiumsulfat. Se særskilt instruks.
Ved anfald tilkaldes obstetrisk speciallæge, anæstesiologisk afdeling og neuromediciner.
Ved gentagne anfald konfereres altid med neuromedicinsk afdeling.. |
2. | Når moderen er i antiepileptisk behandling, skal barnet have K-vitamin som injektion 1 mg i.m. hurtigt efter fødslen. |
3. | Børn født af mødre i Valproatbehandling (Valproat, Orifiril, Deprakine, Delepsine) skal have målt blodsukker og have early feeding.
Må gå på barselgang B.
Se særskilt instruks vedr. Valproat. |
Efter fødsel:
1. | Amning tilladt. Barnet observeres for tegn på medicinpåvirkning:
Sløvhed.
Ved tvivl kan der tages blodprøve på barnet mhp. bestemmelse af koncentration af det givne medikament. Det vurderes om medicinkoncentrationen er høj nok til, at forklare barnets tilstand (pædiatrisk speciallæge skal vurdere blodprøven). |
2. | Barnet tilses af pædiatrisk speciallæge inden udskrivelsen. |
3. | Råd vedr. antikonception: |
| a. | P-piller:
Nogle antiepileptica nulsætter p-pillens effektivitet, da de inducerer det hepatiske enzymsystem, der øger metaboliseringen af østrogen.
Ved behandling med enzyminducerende antiepileptica må anvendes højdosis p-piller, der indeholder minimum 50 mikrogram ethinylestradiol.
Ikke enzyminducerende antiepileptica påvirker ikke effekten af p-piller.
Enzyminducerende antiepileptica: Enezyminducerende antiepileptica | Ikke-enzyminducerende antiepileptica | Fenobarbital | Benzodiazepiner | Fenytoin | Ethosuximid | Carbamazepin | Gabapentin | Oxcarbazepin | Lamotrigin | Primidon | Levetiracetam | Topiramata*) | Tiagabin | | Valproat | | Vigabatrin | *)piramat er en svag inducer.
Monoterapi i dosis <200 mg/døgn nedsætter ikke effekten af p-piller, som indeholder 35 µg ethinyløstradiol. |
|
b. | Spiral velegnet. |
4. | Kontrol af epilepsi:
Patienten forsætter med vanlig antiepileptisk medicin i uændret dosering.
Efter neuromedicinernes ordination tages serumværdier på moderen, inden udskrivelsen, med svar til neuromedicinsk afdeling.
Serumkoncentrationen af antiepileptika stiger gradvis de første 2-3 uger efter fødslen. Patienten fortsætter kontrol på neuromedicinsk afdeling. |
Dokumentation:
Der findes ingen RCT-undersøgelser af gravide med epilepsi, så dokumentationsgraden er II-III.
Referencer
DSOG guideline
