Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Girdlestones hofteledsartroplastik

Formål

Dokumentet beskriver indikationer, forundersøgelser, operation og efterbehandling i forbindelse med Girdlestones hofteartroplastik.

Definition af begreber

Girdlestone-hofte: ”En hofte, som ikke er der”.

Beskrivelse

Indikation: Girdlestone-operation anvendes til behandling af en række hoftelidelser og kan udføres som et definitivt indgreb, eller med henblik på senere reoperation og indsættelse af alloplastik. Indikationer for operationen er:

 

 

Når man vælger operationen som det definitive indgreb, er det oftest hos patienter, hvor der er for stor risiko ved yderligere indgreb, eller hvor man ikke mener at kunne bedre tilstanden med intern fiksation/protese.

Forundersøgelse

Afhængig af grundsygdom.

Røntgen af hofteled i 2 plan og røntgen af bækken.

Mistanke om infektion: Evt. leukocytscintegrafi eller MR-skanning. Antibiotika-behandlingen seponeres hvis muligt, og helst 1-2 uger før operationen af hensyn til den mikrobiologiske diagnostik.

Relevante blodprøver og EKG.

Operationsmetode

Målet med operationen er at fjerne caput, og resecere collum i en linje mellem trochanter major og minor. Herved tillades femur at rykke kranielt op i bløddelene. Samme resultat kan opnås efter fjernelse af hofteprotese.

Den oprindelige beskrivelse af indgrebet er gennem tiderne modificeret. Oftest anvendes en bagre adgang til hofteleddet. Trochantor major fjernes ikke rutinemæssigt.

Er operationen det primære indgreb på hoften, fjernes caput og collum femoris. Knogle-resektionen foretages basocervikalt. Acetabularbrusken fjernes ved reamning. Drejer det sig om infektion, tages vævsbiopsier a.m. kamme mhp. sikring af mikrobiologisk diagnose, først herefter opstartes i.v. antibiotikabehandling. Der skal ved infektion også foretages marv-reamning i femur. Slutteligt højtryksskylning med flere liter NaCl. Ved fjernelse af inficeret alloplastik, hvor man forventer permanent Girdlestone-status skal alt knogle-cement fjernes. Er protesen ikke inficeret, men fjernes på grund af recidiverende luksationer, kan man undlade at fjerne cementen i femur og cuppen kan lades in situ.

Ved infektion ilægges enten Septocoll, eller der indsættes cement spacer – se instuks om: ”Diagnostik og behandling af mistænkt infektion ved hofte- og knæalloplastik”.

 

Postoperative forløb
Patienten lejres med benet støttet af puder. Der tillades umiddelbart mobilisering til stol.

Patienten følges med relevante blodprøver, og drejer det sig om infektion ændres antibiotika-behandlingen i henhold til svar – se instruks om: ”Diagnostik og behandling af mistænkt infektion ved hofte- og knæalloplastik”.

Efter 14 dage kan patienten påbegynde mobilisering med 20-40 kg. støtte. Efter 6 uger belastning til smertegrænsen. Benlængdeforskellen udlignes først permanent efter tidligst 6-8 uger. Ved gangtræning på afdelingen kan evt. anvendes en træsko til midlertidig korrektion af forkortningen. Senere bliver det nødvendigt med bandagist tilpasset fodtøj til permanent korrektion af benlængdeforskellen.

 

Ambulant kontrol
Fastsættes individuelt. Patienter med infektion følges med relevante blodprøver, indtil infektionen er saneret – se instruks om: ”Diagnostik og behandling af mistænkt infektion ved hofte- og knæalloplastik”.

Referencer

Cambells Operative Orthopaedics.

PRI-instrukser
Forløbsbeskrivelse af patientforløbet for hoftenære frakturer

Diagnostik og behandling af mistænkt infektion ved hofte- og knæalloplastik