At sikre en effektiv og koordineret patientbehandling, herunder rådgivning om profylakse og anmeldelse af erhvervsbetinget høretab.

Definition af begreber

DS: Discrimination Sensitivity, skelneevne.

DSN: Discrimination Sensitivity, Noise, skelneevnen i støj

SRT: Speech Reception Threshold. Angiver den svageste styrke, hvorved en patient kan opfatte mindst 2 ud af 3 tal.

TTS: Temporary Treshold Shift

Problemstilling

Betydning af støj for udvikling af hørenedsættelse undervurderes. Støjbetinget hørenedsættelse kan være arbejdsbetinget såvel som miljøbetinget.

Støjbetinget høretab

Definition: Høreskadelig støj: Lyd med et lydtryk/lydenerginiveau så højt, at der sker skade på ydre (og evt. indre) hårceller.

Der kan være tale om forbigående høretab, TTS, hvor ændringen i hørelsen anses for at være (næsten) reversibel, eller permanent høretab.

Støj skader især hårcellerne i det kortiske organ. Da lyden først rammer diskantområdet, vil den støjbetingede hørenedsættelse først ramme diskanthørelsen.

Traditionelt anses et lydniveau over 85dB i gennemsnit i mere end 8 timer dagligt som værende skadeligt. Der er tale om en kumulativ effekt, således at langvarig støjpåvirkning vil kunne give progredierende høretab så længe eksponeringen pågår. Når eksponeringen ophører standser progressionen. Akut støjskade kan forekomme ved impulsstøj med et lydniveau på eller over 138 dB.

Forudsætningen for at støj kan medføre hørenedsættelse afhænger af lydens varighed, intensitet og den individuelle disposition.

Den subjektive hørenedsættelse vil først blive fremtrædende, når hørenedsættelsen rammer taleområdet, hvor problemet primært mærkes, når patienten skal klare sig auditivt i mindre grupper, hvorimod der ikke er problemer på tomandshånd. Det betyder, at et støjbetinget høretab kan være asymptomatisk i lang tid (år), og der forventes først høregener, når det karakteristiske ”støjdip” når 65-70 dB. Tinnitus og klapfornemmelse vil hyppigt ses tidligere og vil specielt være dominerende ved akut støjtraume.

Audiogram

Klassisk vil der for både temporære og permanente støjskader ses hørenedsættelse i området mellem 4000-6000 Hz. Kurven vil ofte være normal indtil 2000 Hz, hvorefter den falder stejlt. Dette vil på audiogrammet fremstå som et ”støjdip”. Ved meget langvarig støjpåvirkning (typisk mere end 20-30 år) kan der være påvirkning ved 2000 Hz også, men typisk maksimalt til omkring 40 dB. DS, SRT, reflekser og tympanometri er upåvirket. DSN vil derimod oftere være påvirket. Ved voldsomme akustiske traumer (eksplosioner) kan ”fladt” høretab forekomme.

Ved samtidig presbyakusis kan det karakteristiske dip udviskes. Tærskler dårligere end 90 dB ved 4000 Hz ses kun ved konkurrerende årsager og skyldes altså ikke ALENE støj.

Progressionen ophører, når eksponeringen ophører.

Figur 1 Tidlig støjeksposition

Figur 2 Sen støjeksposition

Udredning:

Almindelig audiologisk journaloptagelse inkl. erhvervsanamnese. Otomikroskopi, audiometri inkl. mellemoktaver: 3000 Hz og 6000 Hz, refleksmåling, DS, DSN og tympanometri.

Støjskader forårsaget af arbejde er anmeldelsespligtige.

Anmeldepligten er uafhængig af, om patienten ønsker det eller ej. Hvis patienten ikke ønsker viderebehandling af sagen, skal vedkommende selv give besked herom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Anmeldelsesfrister: Fra lægen har fået mistanken om arbejdsskade til han/hun har foretaget anmeldelse må der gå op til 8 uger. Patienten selv har et år til at foretage anmeldelse fra han/hun selv har fået viden om, at der kan være tale om arbejdsskade.

Der er principielt ikke nogen forældelsesfrist.

Behandling

Der findes ingen behandling af støjskader. Patienterne afhjælpes med HA i det omfang det er muligt.

Støjprofylakse er vigtig. Som værn mod støj kan anvendes ørepropper, som giver en dæmpning på omkring 20 dB. Eksterne høreværn kan dæmpe optil 40 dB.

Arbejdsmiljølovens grænse for støj på arbejdspladsen er 85 dB, hvorfor høreværn skal anvendes ved dette lydniveau og derover. Det påhviler arbejdsgiveren alene, at værnene bruges.

Effekten aftager eksponentielt ved pauser i brugen af høreværn.

Referencer

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledning om arbejdsbetingede høreskader:

https://aes.dk/da/Udgivelser/Vejledninger.aspx