Pleuradræn - pleje og seponering
Formål
Formålet er at forebygge infektioner hos patienter, der har fået anlagt pleuradræn. Dette sikres ved at drænets omgivelser plejes og at seponering af pleuradrænet foregår på en hygiejnisk forsvarlig måde.
Definition af begreber
Pleuradræn:
Pleuradræn er et hjælpemiddel, der indlægges gennem huden til pleurahulen for at sikre frit afløb for blod, væskeansamling og luft.
Valsalvas manøvre:
Efter en dyb indånding lukkes stemmeridsen, diaphragma slappes af og bækkenbundens muskler spændes kraftigt op. Herefter foretages en kraftig udåndingsbevægelse, hvorved trykket i bughulen stiger kraftigt, kaldet bugpresse.
Beskrivelse
Sygepleje til patienter med pleuradræn i afsnittet
Patienter med pleuradræn er oftest tilsluttet et almindeligt posedræn med en tre-vejs-hane uden sug.
Forbindingsskift
• Forbinding tilses dagligt og skiftes efter behov (der kan i nogle tilfælde være meget sivning fra drænstedet)
• Forbindingsskift foretages sterilt med afvaskning med NaCl og tørres efter med klorhexidinswabs.
• Dækkes af tør forbinding og til sidst mefix eller lignende plaster.
• Drænet bør være anlagt i max 24 timer
Observationer
Observer patientens behov for smertestillende og sørg for ordination heraf.
Der skal ordineres lungefysioterapi til patienten.
Posen tømmes og den udtømte væskemængde sammenregnes kl. 24.00.
Væskemængden noteres i CSC.
Når der ikke udtømmes mere væske, skal drænet seponeres efter ordination af læge.
Seponering/fjernelse af pleuradræn
Forberedelse
Patienten lejres godt
Patienten informeres om, at det kan gøre ondt, lige når drænet fjernes. Det er dog en kortvarig smerte.
Patienten øver sig på Valsalvas Manøvre inden fjernelsen af drænet.
Patienten informeres om, at undgå bruse- og karbad samt forurening de første 2 dage efter seponering.
Der er behov for 2 personer, én til at støtte patienten og fjerne dræn, samt én til at påsætte forbinding.
Materialer som medbringes ved fjernelse af dræn
Fremgangsmåde
Patienten instrueres i at tage en dyb indånding – holde vejret og presse (Vasalvas manøvre) Patienten øver sig inden selve fjernelsen
Forbindingen fjernes, eventuelle suturer fjernes også, mens drænet støttes af hjælper.
Forbinding til at dække hullet efter fjernelse klargøres
Patienten tager en dyb indånding og holder vejret, mens drænet fjernes i et jævnt hurtigt træk
Forbinding påsættes: ”Fedtemad” (Lomatuell H foldet X2) + tør forbinding. Skal sidde i 2 døgn.
Der tages eventuelt røntgen af thorax efterfølgende.
Det er vigtigt, at der fortsættes med lungefysioterapi efter drænfjernelsen.