Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Studerende – Afdelingsbeskrivelse afsnit Nord

 

1.1 Generelt.

Radiologisk afdeling er beliggende på 2. sal. Afsnit Nord udfører alle former for radiologiske undersøgelser inkl. ultralyd, CT, MR og mammografi.

Patienterne på afsnit Nord er hovedsageligt ambulant indkaldte eller indlagte på sygehuset. Aalborg Universitetshospital, afsnit Nord har ikke skadestue og dermed ikke akutte skadepatienter. Det akutte beredskab på røntgenafdelingen består af udefoto, som servicerer sengeafdelingerne, intensiv og neonatal afdelingen måtte der opstå behov for røntgen på stuerne.

Specialer på nord: Urologi, børneradiologi og mammografi.

Afdelingen har 1 CT skanner, 2 MR skanner, 1 gennemlysningsrum, 1 konventionel røntgenrum, udefoto apparater, 3 ultralydsstuer, hvoraf de 2 anvendes i forbindelse med klinisk mammografi, 2 mammomater til klinisk mammografi og 2 mammomater til mammografi screening. Desuden betjener afsnit Nord røntgenstuerne i medicinerhuset, hvor der laves thorax og knogleoptagelser, beliggende i Medicinerhuset, samt nålemarkering af mamma i tilknytning til Mammakirurgisk klinik.

Området ledes af afsnit Nords afsnitsledende radiograf.

Pr. 1. juli 2019 er der tilknyttet afsnit nord: 38 radiografer og 3 sygeplejersker. Til screeningen er 1 sygeplejersker og 7 radiografer, samt 1 afsnitsledende radiograf som også er tilknyttet afsnit Nord. Erfaringen i personalegruppen strækker sig fra nyuddannet til over 25 år

 

1.2 Stue A, gennemlysning.

Apparatur: Siemens Axiom luminos dRF, digital gennemlysning samt Siemens digital thorax stativ og loftrør. Stuen har mulighed for at modtage patienter i anæstesi.

Der foretages alle former for gennemlysnings undersøgelser på stuen. Urografi, pyelografi, oversigt over urinvejene, nephrostomi, kontrol af gastric band, tarmpassage, colon, oesophagus og ventrikel.

 

Til de urologiske undersøgelser er det, ud over det billedtekniske, plejepersonalets opgave at informere og vejlede pt. i forhold til lejring, kontrast og undersøgelsesforløb. Patienterne der kommer til urologiske undersøgelser er evt. indlagte med akutte nyrestenssmerter. Senere kan de samme patienter komme til kontrolundersøgelse mhp. sten afgang eller placering. Hos denne patientgruppe er generne typisk smerter, hæmaturi, træthed og vandladningsproblemer. Disse symptomer er det vigtigt at plejepersonalet får talt med patienten om inden undersøgelsen. Her som til alle undersøgelser, hvor der gives i.v kontrast er det plejepersonalets opgave at observere patienten for evt. allergiske reaktioner.

I de tilfælde hvor der skal anlægges et nephrostomikateter er der ud over de før nævnte opgaver også opdækning af sterilt bord, assistance ved undersøgelse og fiksering af kateter. I visse tilfælde er der ligeledes koordinering med stamafdeling for, at få meget nervøse pt. præ-medicineret. Alle urologiske patienter der skal have foretaget pyelografi får antibiotika forebyggende. Denne koordinering ligger også hos stuens plejepersonale.

 

Ved patienter med cancer kan der yderligere være koordinering med andre stuer (UL, CT) for at få lavet supplerende undersøgelser.

 

Til gastroenterologiske undersøgelser kommer begge køn i alle aldre. Patienter der har fået fortaget ”gastric banding” kommer til kontrol af ”båndet”, andre patienter kommer til udredning eller kontrol af enten kræft eller inflammatoriske tilstande i fordøjelseskanalen.

Den kontrast der bruges til disse undersøgelser kan give obstipation (forstoppelse). For ikke at sende patienter hjem med en tilstand, der kan give problemer flere dage frem, er det plejepersonalets opgave, at informere patienten om at drikke rigeligt med vand resten af dagen. Afhængig af undersøgelsen skal patienten enten drikke kontrast eller have kontrast hældt ind i endetarmen via en sonde.

Hvis kontrasten skal drikkes er det plejepersonalet der informerer om vigtigheden af kontrasten for undersøgelsen. Hos patienter med synkebesvær kan den tyktflydende kontrast til oesophagus være vanskelig at håndtere. I disse tilfælde må man fra starten have en god kommunikation med patienten således, at undersøgelsen kan udføres så hurtig og lempelig som mulig. Ved undersøgelse af oesophagus skal plejepersonalet være opmærksom på kvalme, synkebesvær/fejlsynkning, træthed, svimmelhed, dehydrering alt sammen kan medvirke til at komplicere undersøgelsen.

Til tarmpassage og ventrikel undersøgelser er kontrasten lidt tyndere (konsistens som kakaomælk). Hos disse patienter er den største barriere ofte smagen. Igen skal plejepersonalet igennem information få et samarbejde etableret, så undersøgelsestiden ikke forlænges unødigt. Observationerne skal være som til oesophagus, men patienter til tarmpassage kan ydermere lide af diarré og have behov for hurtig adgang til toilettet. Ved tarmpassage skal plejepersonalet informere om, at patienten mellem billederne vil blive sat ud på gangen for at vente. I den forbindelse kan det være en hjælp, hvis patienten er klædt praktisk på. Patienten kan evt. låne praktisk tøj på afdelingen.

 

Til colon undersøgelser skal patienten være meget afklædt, idet kontrasten løber ind i tyktarmen gennem en sonde der bliver lagt op i endetarmen. For mange patienter ligger der noget meget grænseoverskridende i, at få en sonde lagt op i endetarmen. Her skal plejepersonalet igennem information få patienten til samarbejde omkring selve oplægningen af sonden. På den måde bliver det ikke en smertefuld og pinlig oplevelse. Under undersøgelsen skal patienten vendes for at få alle segmenter af tarmen frilagt. Immobile patienter skal have hjælp til dette og lejring i den nye stilling. Under hele undersøgelsen skal plejepersonalet være opmærksom på, om patienten forstår de anvisninger lægen giver og hjælpe ved behov. Det er ligeledes plejepersonalets opgave at undgå, at patientens blufærdighed bliver unødig krænket. Patienterne til colon undersøgelse kan lide af de samme symptomer som tidligere beskrevet. Til denne undersøgelse ses det ind imellem at patienterne pludselig bliver dårligere under undersøgelsen, på grund af den luft der bliver pumpet ind i tarmen. Det er plejepersonalets opgave, at observere og kommunikere med patienten under hele undersøgelsen således, at en forværring i patienten tilstand bemærkes og håndteres med det samme.

Stuen fungerer også som thoraxstue for både ambulante og indlagte pt.

Samarbejdspartnere: sengeafdelinger, privat praktiserende læger, ambulatorier, bioanalytikerer, pårørende og portører.

 

1.3 Stue B, knogler.

Apparatur: Siemens Multitom rax, DR system med loftrør, leje, loftsdetektor og løs detektorplade. Der forefindes gennemlysningsmodul.

På stue B foretages alle former for knogleundersøgelser, samt thorax stående, siddende og liggende på både børn og voksne. Patienterne kommer ofte ambulant som led i en udredning el. til kontrol. Da sygehus Nord ikke har skadestuefunktion er patienterne ikke akut tilskadekomne. Patienterne er både ambulante og indlagte. Omkring undersøgelser på børn se senere. Der er dagligt åbent ambulatorium kl.9:30-11:30, hvor der tages thorax undersøgelse. Disse patienter kan have feber, være svimmel, forpustet og have smerter.

Samarbejdspartnere: sengeafdelinger, praktiserende læger, ambulatorier, pårørende og portører.

 

1.4 Stue C, CT.

Apparatur: Skanner: GE Discovery™ 750HD, 64 slice og automatsprøjte: MEDRAD Stellant® CT Injection System.

Skanning med en energi, Single Energy:

Der kan skannes med en eller to energier på denne CT skanner, ofte omtalt som Single Energy og Dual Energy. Langt de fleste skanninger foretages med en energi som vi er vant til på andre CT skannere. Dette betyder at, røntgenrøret skanner med en fast kilovolt (f.eks.120 kV) til hele serien.

Nyt detektormateriale, Gemstone:

Denne skanner har en helt ny type detektor, der består af ædelsten (Gemstone). Denne ædelsten opfanger og afgiver signal meget hurtigere, end de detektormaterialer der er brugt frem til nu. Man taler om, at detektoren har meget kort efterglød (0,03 µs, mikrosekunder), derfor er detektoren hurtigt klar til at opfange nye fotoner. Denne egenskab gør skanning med ekstra høj opløsning, High Resolution / High Definition / HD, muligt. Ved skanning med høj opløsning, laves der ekstra mange dataopsamlinger pr. rotation. Dette giver ikke patienterne øget stråledosis ifht skanning med almindelig spiralteknik, kun flere dataopsamlinger.

 

Ny rekonstruktionsmåde, iterativ rekonstruktion:

ASIR står for adaptiv statistisk iterativ rekonstruktion, og er en støjreducerende rekonstruktion, der i mere eller mindre grad, kan fjerne støj fra billeder. Man sætter procentvis ASIR på billederne, eksempelvis 40 % ASIR. Normalt dannes CT billeder ved filtreret tilbageprojektion. Når vi forbedrer signal-støj forholdet i billederne med 40 %, kan vi reducere 40 % af stråledosis og dermed bevare billedkvaliteten som den var uden ASIR. Man kan også vælge at sætte ASIR på sine billeder og bevare stråledosis, derved får man mindre støjfulde billeder.

 

Skanning med to energier, Dual Energy.

Ved Dual Energy skanninger skifter røntgenrøret lynhurtigt mellem 80 kV og 140 kV, der bliver altså skannet med to energier. Ved Dual Energy skanninger optages der store mængder data, og der gives en høj stråledosis, idet mA-værdien er en fast.

Skanning med to energier på GE skanneren bliver omtalt som Dual Energy, DE og GSI. GSI står for Gemstone Spectral Imaging, hvor Gemstone betyder ædelsten. GE skanneren har, som tidligere beskrevet, en helt ny type detektor som består af ædelsten. Denne ædelsten er god til at opfange fotoners energi, og er meget hurtig afladet igen. Man taler om, at detektoren har meget kort efterglød (0,03 µs, mikrosekunder). Detektorenes egenskaber gør det muligt, at optage data ved høj og lav kV, hvor røntgenrøret nærmest står i samme posistion ved de to eksponeringer.

 

Materiale dekomponerede billeder, MD billeder:

Ved at skanne med to energier får man to sæt projektioner af samme anatomi med forskellige attenuationer, altså forskellig svækkelse af røntgenstrålingen. F.eks. vil lavenergetiske fotoner blive svækket mere af jod, end fotoner med en højere energi:

Jod skannet med 80 kV, 296 HU, Hounsfield Units

Jod skannet med 140 kV, 144 HU

Da attenuationskoefficienterne for de enkelte stoffer er kendte værdier, f.eks. vand og jod, kan man regne ud hvor meget af disse stoffer der er til stede i billedet, og f.eks. se billeder uden jod, også kaldet virtuelle tomskan. Billederne kaldes materiale dekomponerede billeder.

 

Monokromatiske billeder, MONO billeder:

Ud fra billederne, der viser mængden af vand og jod, kan man regne tilbage og få billederne vist som de ville se ud, hvis alle fotoner havde samme energi, altså hvis røntgenstrålerne fra røntgenrøret var monokromatiske. Vi ved, at røntgenstråling i realiteten, består af fotoner med forskellig energi. Når vi vælger 80 kV, betyder det, at dette er fotonernes maksimale energi = kilo volt peak, kVp. De monoenergiske billeder vises i keV = kilo elektron volt. Monokromatiske billeder kan reducere Beam Hardening artefakt i fossa posterior signifikant. Beam Hardening opstår når der skannes med fotoner med forskellig energi, hvor fotoner med lav energi filtreres fra, fordi de ikke kan gennemtrænge anatomien (kranieknoglerne). De monokromatiske billeder er, som før nævnt, fremstillet på baggrund af vand-jod billederne, derfor fjernes Beam Hardening artefakterne.

Metalartefakt reduktions algoritme, MARs:

Der findes en metalartefakt reduktionsalgoritme, MARs, på skanneren som kun kan sættes på Dual Energy serier. Algoritmen korrigerer for ekstrem Beam Hardening artefakt, altså dårligt signal omkring metal, fordi der mangler fotoner. MARs bruges ofte til patienter med meget osteosyntesemateriale, så som hofteproteser, der danner artefakter der vanskeliggør beskrivelse af anatomien, især bløddelene, i området.

 

Stuen udfører alle former for CT undersøgelser.

Skanninger af cerebrum mhp. infakter, tumore, hydrocephalus og blødning.

Thorax skanninger med henblik på udredning af fund fra konventionel røntgen. Eksempelvis cyster, embolier, tumore, forholdene i mediastinum, aorta, vena cava superior og lymfesystemet.

Abdomen skanninger kan være mhp. tumore, malformationer og sygdomme generelt i alle abdomens organer. Man går også mere over til at benytte IKCT (ikke kontrastkrævende CT) til udredning for akutte nyrestensanfald, og CT urografi med kontrast i stedet for konventionelle urografi undersøgelser. Ved de fleste abdomen skanninger gives patienten først peroral kontrast for bedre, at kunne skelne abdomens andre organer fra tarmene. Der gives ikke P.O. kontrast til CT-urografi.

Bihuler og orbita skannes mhp. tumore og fremmedlegemer. Orbita skannes ligeledes med henblik på øjenmuskulaturen. Columna skannes mhp. diskusprolaps og forsnævringer i spinalkanalen. Generelt til alle CT undersøgelser er det plejepersonalets opgave at informere og observere. Patienterne skal informeres om undersøgelsen og dens længde, og til de undersøgelser hvor der skal gives kontrast, er det også plejepersonalets opgave at informere om dette.

Til alle undersøgelser hvor der gives i.v. kontrast skal patienten observeres særligt for allergiske reaktioner.

Ud over at betjene skanneren og den tilhørende maskinsprøjte er det også plejepersonalet der lejre patienten således, at vedkommende kan ligge stille på trods af eventuelle smerter mv. Til nogle af undersøgelserne skal patienten ligge i en lidt stressende stilling (armene over hovedet, på maven osv.), derfor er det vigtigt at patienten ved hvorfor og, hvor længe denne stilling er nødvendig.

Den enkelte patient kan have individuelle symptomer som der skal tages hensyn til. Det kan være smerter, voldsom hovedpine, lysfølsomhed, kvalme, og træthed.

Samarbejdspartnere: sengeafdelinger, praktiserende læger, pårørende og portører. Skanninger af intensivpatienter og neonatalafd. Foretages evt. i samarbejde med anæstesiafdelingen.

1.5 Stue D, Mammografi

Apparatur: Siemens mammomat inspiration.

Det nye ved dette apparatur er, at det har PRIME funktion, hvilket betyder, der gives 30% mindre dosis. Rasteret køres væk, når der komprimeres til under 70mm.

Se beskrivelse under stue H.

1.6 Stue E, ultralyd.

Apparatur: Philips Epiq 5G.

Ultralyd i forbindelse med mammografi, se beskrivelse under stue G.

1.7 Stue G, Ultralyd.

Apparatur: Toshiba Xario XG.

Her udføres ultralydsundersøgelser af alle slags (dog ikke rutinemæssige graviditetsundersøgelser). Hovedparten af alle undersøgelserne er for at belyse forhold i abdomen. Desuden udføres undersøgelser af vener mhp. dyb vene trombose (DVT), thyreoidea, led og muskler. Stuen medvirker også ved alle former for biopsi, punktur og drænager. Ultralyd bemandes både af radiografer, sygeplejersker, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter. Opgaverne på ultralydsstuen består i at assistere lægen ved undersøgelserne. Til de ambulante patienter er det mest information om undersøgelsens art og evt. hjælp til af og på klædning, at plejepersonalet forestår. Til patienter der skal have anlagt dræn eller biopteres er det ligeledes plejepersonalets opgave, at dække et sterilt bord, assistere lægen under undersøgelsen. Efter biopsien sørger plejepersonalet for fiksering af prøvemateriale og afsending til laboratorium, forbinding af sår samt observation af patienten efter biopsi. Plejepersonalet varetager ligeledes information til pt. omkring svar på prøven og evt. hvordan denne skal forholde sig efter en biopsi. I forhold til undersøgelse af børn, er stuen indrettet med fjernsyn for at underholde børnene under undersøgelsen.

Samarbejdspartnere: sengeafdelinger, praktiserende læger, patologer, laboratorier, ambulatorier, pårørende, forældre og portører.

 

1.8 Stue J/U, ultralyd.

Apparatur: Toshiba aplio XG.

Denne stue er beliggende i forbindelse med stue F, og de to stuer fungerer parallelt. Dog bruges stuen fortrinsvis ultralydsundersøgelser af mamma, i forbindelse med klinisk mammografi. Se endvidere beskrivelse under stue G. Samarbejdspartnere: sengeafdelinger, praktiserende læger, patologer, laboratorier, ambulatorier og portører.

1.9 Stue G, Ultralyd.

Apparatur: Philips Vicare medical epiq 5G.

Her foretages ultralyd undersøgelser på de patienter der er blevet mammograferet, og på andre patienter som skal have foretager ultralyd undersøgelse af mamma. Som en af de få undersøgelser får patienterne her svar på undersøgelsen med det samme. Dette stiller store krav til det plejepersonale der bemander stuen. Kvinderne er ofte nervøse når de ankommer, og al information skal overbringes roligt og evt. gentages. Afhængig af udfaldet af undersøgelsen er det plejepersonalet der sammen med lægen skal kunne håndtere kvindens reaktion (gråd, vrede, lettelse).

Abcesdrænager er oftest kvinder med spædbørn eller efter mammaoperation. Igen kan der kan der komme følelsesmæssige reaktioner. Kvinderne kan være plaget af smerter og evt. feber. Det er plejepersonalet på stuen der dækker sterilt op til biopsi og drænage.

Samarbejdspartnere: praktiserende læger, mamma-kirurgisk klinik, barselsgangen, onkologisk afdeling og ambulatorium, laboratorier, pårørende og portører.

 

 

1.10 Stue H, mammografi.

Apparatur: Siemens, Mammomat Inspiration.

Det nye ved dette apparatur er, at det har PRIME funktion, hvilket betyder, der gives 30% mindre dosis. Rasteret køres væk, når der komprimeres til under 70mm.
Dette apparatur giver mulighed for Tomosyntese i 30 graders vinkel.

Stuen udfører mammografi, ductografi og præoperativ tumormarkering.

Når patienten ankommer til stue H bliver vedkommende først vist ind, for at få foretaget mammografien. Når lægen har vurderet billederne bliver patienten kaldt ind på ultralydsstuen, hvor lægen så foretager ultralyd og evt. biopsi. Man skal som plejepersonale hele tiden tænke på ikke at krænke kvindens blufærdighedsgrænser unødigt. Kvinderne er ofte nervøse når de ankommer, og al information skal overbringes roligt og evt. gentages. Nogle kvinder har smerter og kan derfor have problemer med at gennemføre undersøgelsen.

Ved ductografier sprøjtes der kontrast ind i mælkegangene. Her skal patienten observeres for evt. allergiske reaktioner. Undersøgelsen foregår i samarbejde med ultralydsstuen.

Samarbejdspartnere: praktiserende læger, mamma-kirurgiskklinik, barselsgangen, onkologisk afdeling og ambulatorium, laboratorier, pårørende og portører.

 

1.11 Stue I, Mammografi.

Apparatur: Hologic 3Dimensions.

Mulighed for tomosyntese i 15 graders vinkel, samt mulighed for kontrast mammografi, hvor der anvendes iodholdig kontrast, efter samme regelement som på CT.

Se yderligere beskrivelse under stue H.

 

1.12 Stue L, Mammografi.

Apparatur: Santax stereotaksi udstyr.

Stuen er placeret i forbindelse med mammakirurgisk klinik på sygehus Syd.

Der foretages tumor markering, både røntgen og ultralydsvejledt, samt stereotaksi på stuen.

 

1.13 Stue M, MR..

Apparatur: GE Signa Explorer 1,5T

Stuen foretager alle former for MR undersøgelser, både med og uden kontrast. Der er på stuen mulighed for, at patienter kan blive undersøgt mens de er i narkose.

Radiografens opgaver i forbindelse med MR skanninger er ud over det tekniske, almindelig pleje og omsorg tilpasset den enkeltes behov. Administrere kontrast, til de undersøgelser der kræver dette. Klargøring af stuen til undersøgelse, herunder skift af forskellige coils. Kontrol af det metalskema der skal udfyldes på alle patienter før en MR skanning og, som skal følge med patienten Patienter reagerer forskelligt på at blive MR skannet. En del lider af lettere klaustrofobi, hvilket kan udløses når de skal køres ind i skannerens gantry. I disse tilfælde er det vigtigt at radiografen er opmærksom på patienten, og giver sig god tid til, at informere omkring undersøgelsen og dens varighed. Mange patienter kan overvinde deres klaustrofobi ved lidt ekstra information, og visheden om at radiografen kan tale med dem mellem skanningssekvenserne. I langt de fleste tilfælde kan undersøgelsen gennemføres som planlagt.

Samarbejdspartnere: Speciallæger, sengeafdelinger, anæstesiafdelingen, bioanalytikerer, fysikerer pårørende, ambulatorier, portører.´

 

1.14 Stue R, MR

Apparatur: GE MR 450 W (wide board), GEM, 1,5T.

Wide board består I, at skanneren har en gantryåbning på 70 cm og har en max belastning på 250 kg. Almindelige hvor almingelige skanner har en gantryåbning på 60 cm og kan max. belaste 140 kg. Anvendes særligt til adipøsepatienter, eller patienter klastrofobiske patienter, der kunne beroliges af en større gantryåbning. Se i øvrigt beskrivelse under stue M.

 

1.15 Udefoto.

Apparatur: 1 stk Shimadzu Mobile DaRt revelotion (Santax)

2 stk. Siemens mobilette plus til konventionelle optagelser. CR system fra Fuji. (Reserveudstyr)

Der foretages thorax og abdomen optagelser på intensiv- og neonatalafdelingen. På særlig indikation kan disse optagelser også foretages på andre sengeafdelinger. I sjældne tilfælde foretages enkelte knogleoptagelser på afdelingerne. Lægerne foretager ultralydsskanninger på intensiv- og neonatalafdelingen. Ofte følger det plejepersonale der varetager udefoto, med for at assistere lægen.

På udefoto tages der billeder af de patienter der er for dårlige til at blive transporteret til røntgenafdelingen. Thorax tages på voksne oftest med henblik på kontrol af lunge/hjerte status og kontrol af tube/centraltvenekateter (CVK). Oversigt over abdomen er på udefoto oftest med henblik på fri luft i bughulen, ilius eller sondeplacering. Som plejepersonale på udefoto skal man først sørge for at få patienten identificeret. Bevidstløse patienter skal være iført armbånd med navn og CPR, skulle dette ikke være tilfældet må man får en sygeplejerske der kender patienten til at identificere patienten. Hvem der har identificeret patienten påføres henvisningen i RIS.

På udefoto er det plejepersonalets opgave, at varetage de strålehygiejniske principper på en forsvarlig måde både for den aktuelle patient men også for medpatienterne på stuen og plejepersonalet på afdelingen. Man skal tænke på, at selv om patienten er bevidstløs så taler man roligt til vedkommende, præsenterer sig og informerer om hvad det er man gør. Man sørger for ikke at blotte patienten mere end højst nødvendig, og efter optagelse rydder man op og lejre patienten behageligt igen. Dette kan evt. ske i samarbejde med en sygeplejerske fra afdelingen. Inden man forlader afdelingen, eller går til den næste patient, sørger man for, at vaske hænder og apparatur af for at undgå smitte fra patient til patient. Ved inficerede patienter skal både hænder- og apparatur aftørres med sprit, inden man forlader afdelingen.

Ved undersøgelse af børn på neonatal afdelingen er det vigtigt, at være at være forberedt og klar inden kuvøsen åbnes. Jo længere tid kuvøsen er åben jo mere bliver barnet afkølet. Et tæt samarbejde med sygeplejersken der passer barnet, øger mulighederne for en god og hurtig undersøgelse. Det er ligeledes meget vigtig med en god hygiejne.

 

1.16. Generelt omkring undersøgelser på børn.

Generelt gælder det, at hvis det er studerende som udføre undersøgelsen af børn, skal det være under skærpet supervision af den uddannet radiograf.

Når børn kommer til undersøgelse i røntgenafdelingen skal man gøre sig klart, hvad er det for et barn der kommer. Hvor gammel er barnet? Er det indlagt? Har det været udsat for misbrug eller vanrøgt? Hvis barnet er indlagt er det fast rutine, at der følger personale med fra afdelingen, som barnet er tryg ved. Ved undersøgelser på børn er informationen meget vigtig. Her er det ikke kun barnet der skal informeres også ængstelige forældre skal tilgodeses. Det er vigtigt for undersøgelsen at man tager sig god tid til at informere således at barnet bliver tryg ved at være i røntgen. Specielt skal man tænke på strålehygiejne når man har med børn at gøre. Kan undersøgelsen evt. omkonverteres til en mindre strålebelastende undersøgelse eller til en undersøgelse helt uden røntgenstråler? (jf. røntgenbekendtgørelsen).

 

På knoglestuerne kommer børnene som oftest til udredning for misdannelser eller juvenil reumatoid artrit. Hvis knogleundersøgelsen skyldes mistanke om battered child, skal man være opmærksom på, at der her er et barn som måske har fået sine grænser krænket og derfor har mistet tilliden til voksne. Man skal i disse tilfælde gøre ekstra meget ud af informationen både til barnet og de pårørende. Man skal tale roligt og langsomt og undgå pludselige bevægelser. Det er vigtigt for en god og ukompliceret undersøgelse, at man udviser respekt overfor barnet og dets grænser. De børn der kommer til udredning for misdannelser er oftest spædbørn. Her er det især de chokerede forældre der skal i fokus. Igen er informationen vigtig. Forældrene skal føle sig trygge ved undersøgelsen. De skal vide hvad der tages billeder af og hvor lang tid det varer. Ved Juvenil reumatoidartrit kan der være tale om en undersøgelse for at kontrollere sygdommens udvikling, men det kan også være en nyopdaget tilstand. Her skal plejepersonalet igen være opmærksom på både barnet og evt. pårørende. Knogleoptagelserne spiller en væsentlig rolle i den endelige diagnose af en kronisk og smertefuld sygdom. Nervøsitet forståelig hos både barn og pårørende.

 

På thoraxstuen modtages børn der er under mistanke for pneumoni, astma/bronkitis, meningitis, leukæmi, lymfomer, falsk strubehoste og fremmedlegeme i oesophagus/trachea. Børnene kan have feber og være sløve og pylrede. Ved falsk strubehoste, astma/bronkitis og mistanke om fremmedlegeme kan børnene være angste og have kvælningsfornemmelser. Her er det vigtigt at børnene får plads til at ”trække vejret”, man skal som plejepersonale give barnet rum til at deltage i undersøgelsen selv om det måske tager lidt længere tid end normalt.

 

På gennemlysningsstuerne modtages børn til udredning og reponering af invaginationer og oversigt over abdomen. Hos disse børn skal man være opmærksom på, at de kan være plaget af smerter og derfor urolige. Som altid skal undersøgelserne foretages så hurtigt og lempeligt som muligt. Ved invagination er det igen vigtigt, at forældrene medinddrages og forklares, hvad er det vi laver og, hvad søger vi opnået med undersøgelsen. Ligeledes på gennemlysning modtages også børn til suprapubispunktur mhp. urinprøvetagning.

Ved CT skanneren modtages børnene oftest med henblik på cancer (Wilm´s tumor, lymfom, hjernetumorer) og meningitis. I begge tilfælde kan der både være tale om udredning for - og kontrol af sygdommen. Ofte er barnet startet med at få foretaget ultralyd, og denne undersøgelse har vist noget unormalt som bør yderligere udredes. Plejepersonalet skal ved disse patientgrupper være opmærksom på, at både forældre og børn kan være bange for udfaldet af undersøgelsen. Information er derfor vigtig. Ved meningitis kan barnet desuden have feber, hovedpine, kvalme, lysfølsomhed og fremstå apatisk. Man skal som plejepersonale derfor tænke på at skabe ro omkring barnet.

Som tidligere nævnt skal man (jf. røntgenbekendtgørelsen) altid vælge en alternativ undersøgelsesform uden røntgenstråler, hvis en sådan mulighed forefindes i afdelingen. Ultralyd er derfor meget benyttet til undersøgelser af børn. Børnene kommer til udredning for pylerusstenose, cancer og urinvejsproblemer. Da man ofte starter en udredning med en ultralydsskanning skal plejepersonalet være opmærksomme på, at i de tilfælde, hvor undersøgelsen giver anledning til yderlig udredning, kan barnets forældre blive overvældet af følelser. Her er det vigtigt at give sig tid til at tale med disse pårørende, evt. dæmpe deres angst med information. Efter udredning med ultralyd vil MR skanning, i de tilfælde hvor det er påkrævet, ofte blive næste skridt i udredningen.

Generelt gælder det, at børn i kemoterapi, på grund af nedsat immunforsvar, kommer direkte ind på stuen for at minimere infektionsrisikoen. Dette kræver godt samarbejde med stamafdelingen og koordinering på stuen således, at ventetiden for alle parter bliver minimal.


1.17. Faglitteratur og øvefaciliteter.

PRI

Litteratur: Biblioteket har flere af de fra radiografskolen anvendte titler.

CD-rom:Mammografi

  Radiologi

  Løfteteknik.

Link til anatomi undervisning: http://anatomy.tv/new_home.aspx

Der er gratis adgang, når det anvendes fra pc på Aalborg Universitetshospital.

Ved søgning på undersøgelser og billeder, skal regionens retningslinie for adgang til helbredsoplysninger mv. i patientjournalen og andre elektorinisk systemer, https://personalenet.rn.dk/HjaelpTil/Informationssikkerhed/Brugerstyring/Documents/Retningslinje%20for%20adgang%20til%20helbredsoplysninger.pdf, overholdes.

 

2 Medicinerhuset.

Medicinerhuset åbnede for patienter i november 2005. Her er de medicinske specialer, med tilhørende ambulatorier, samlet. Radiologisk afdeling har en satellit i Medicinerhuset, med to røntgenrum, beliggende i stueetagen. Satellitten er bemandet i dagtid med personale fra afsnit Nord.

2.1 Stue S (41) Knogler og Thorax

Apparatur: Stuen er fuld motoriseret, Philips Digital Diagnost med Eleva arbejdstation version 4., med Skyflow /virtual raster, Lofthængt røntgenrør, med auto position, Gulvmonteret bevægeligt lungestativ med fast detektor, med auto position, Højdejusterbart flydeleje, med skuffe til løs detektor, Trådøs detektor og Skyplate.

Skyflow /virtual raster: Skyflow teknologien er i øjeblikket kun anvendelig til RU thorax optagelser taget på Skyplate (løs detektor). Skyflow teknologien er baseret på data fra en database, bestående af forudberegnet spredningsmønstre (sekundær stråling) der stammer fra optagelser, hvor der er taget højde for den enkelte body habitus og dosis. Dette spredningsmønster sammenholdes med spredningsmønstret i det aktuelle thoraxoptagelse, hvorefter der sker en substraktion så der fremkommer et billede med sammen kontrast, som hvis der havde været anvendt et fysisk raster. Skyfolw er dermed dosis besparende, da der ikke gives mere dosis end ved optagelser uden raster.

Stuen udfører thorax- og knogle undersøgelser på både indlagt og ambulante patienter. Thorax undersøgelser udføres både stående, siddende og liggende. I de tilfælde, hvor billedet akut skal beskrives af en radiolog, eks. efter anlæggelse af CVK, henvises patienterne til Radiologisk afdeling sygehus Syd. Mange af stuens patienter er plaget af smerter og åndenød.

Samarbejdspartnere: Sengeafdelinger, ambulatorier, pårørende og portører.

2.1 Stue 2.2 (42) knogler og thorax.

Apparatur: Philips Digital Diagnost: Med Eleva arbejdstation version 3.0, Lofthængt røntgenrør med hjælpemotor, Gulvmonteret bevægeligt lungestativ med fast detektor med auto position, Endeophængt leje og CR og PCR ELEVA S Plus reader.

Stuen udfører thorax undersøgelser på indlagte og ambulante patienter.

En del af stuens patienter er henvist fra lungemedicinsk ambulatorium. Det kan være patienter der er til udredning for bl.a. cancer eller, som skal have kontrolleret en igangværende behandling. Patienter de skal have fortaget pleuradrænage eller finnålsbiopsi kontrolleres med thorax undersøgelse efter indgrebet, med henblik på pneumothorax. Ligeledes modtager stuen patienter der har været udsat for smitte eller kemisk påvirkning. Eksempelvis kontrolleres institutioner efter smitte med tuberkulose. Samarbejdspartnere: Sengeafdelinger, ambulatorier, pårørende og portører.