Pancreasskylledræn ved nekrotiserende pankreatit
Beskrivelse
Anlæggelse af skylledræn foregår på OP, hvor kirurgen fjerner nekroser. Patienten får typisk anlagt to styks 2-lumen skylledræn størrelse 22 eller 36.
Der skylles med kaliumfri skyllevæske (dialysevæske).
Der anvendes
• Et dropstativ
• En Baxter Triple pumpe eller to enkelt Baxter-pumper
• En pose skyllevæske per dræn uden kalium (dialysevæske)
• Et Baxter dropsæt til sprøjte pr. dræn, - med nål
• En Connector Double Male Luer Lock Swivel (til ”dropsæt med nål”) per dræn
• En Connector til skyllestuds
• En afløbspose per dræn
• Et drænskyl-skema, se bilag
Procedure• Systemet samles. • Abdominalkirurg ordinerer skyllehastighed. • Afhængig af skyllehastighed laves skylleregnskab hver anden eller fjerde time (ved skyl ›200 ml/t per dræn laves balance hver anden time). • Ved balance udregnes balance i alt (indgift – udgift). Ved større indgift end udgift beregnes dette som positiv balance. Akkumuleret balance er det samlede positive/negative balanceregnskab over hele døgnet fra kl.06.00 til kl.06.00. • OBS!! Vigtigt, at få drænet fikseret, så det ikke flytter sig eller trækkes ud.
| 
|
Observationer
• Balancen - informer læge ved skævheder.
• Output-udseende - er der ”brokker”, er det blodigt eller klart, vær opmærksom på ændringer. Drænindholdets udseende og mængde noteres på observationsskemaet.
• Sivning ved siden af drænet, vær opmærksom på mængde, - evt. bandagering med stomipose med pyramide.
• Skyllevæsken kommer ikke nødvendigvis ud af det dræn, det er skyllet ind i, vær opmærksom på om det kommer ud af det andet skylledræn evt. andre abdominale dræn.

Pleje
• Skyllevæsken er holdbar 24 timer efter anbrud.
• Infusionssæt og diverse connectors skiftes som øvrige sæt i afdelingen (mandag og fredag).
• Forbinding eller pose med pyramide skiftes hver tredje dag. Vær opmærksom på at anvende hudbeskyttelse og klæbefjerner ved skift af forninder/pyramider.
Dokumentation
• Skylleskema føres for et døgn ad gangen og opbevares i journalen.
• Noter indgift i hvert enkelt dræn.
• Skift af skyllevæske dokumenteres på skylleskema.
• Skift af slanger dokumenteres på observationsskema.
• Skift af forbinding og evt. pose med pyramide dokumenteres på observationsskema.
• Drænene føres ind i Clinical under invasive adgange.
Formål
At skylle inficerede nekroser væk fra det angrebne område af pancreas, når patienten ikke responderer på konservativ behandling.