Pt-Glukose belastning (120 min) gruppe
Formål
Vejledning i rekvirering og bestilling af undersøgelse. Henvisning til vejledning i patientforberedelse og information for patienter, der skal have udført undersøgelsen.
Rekvirering
Undersøgelsen rekvireres efter aftale med Klinisk Biokemisk Afdeling.
Rekvirer analysen i den fulde analyseliste og med koden Glc-bel.
Ved ønske om belastning på barn (0-12 år), skal rekvirent sende mail til belastning.barn@rn.dk med information om barnets navn, CPR-nummer og vægt (af hensyn til beregning af glukosedosis). Og datoønske (senest en uge før, ikke mandage).
Undersøgelsessted
Undersøgelsen finder sted i et af nedenstående 4 ambulatorier, hvor rekvirenten på forhånd aftaler en tid:
Aalborg
Klinisk Biokemisk Afdeling, Ambulatorium
Aalborg Universitetshospital, afsnit Nord
Reberbansgade
9000 Aalborg
Tlf. 9766 4900
Patienten kan booke tiden på www.Booking.rn.dk
Farsø
Klinisk Biokemisk Afdeling, Ambulatorium
Aalborg Universitetshospital, afsnit Farsø
Højgårdsvej 11
9640 Farsø
Tlf. 9766 4900
Hobro
Klinisk Biokemisk Afdeling, Ambulatorium
Aalborg Universitetshospital, afsnit Hobro
Stolbjergvej 8
9500 Hobro
Tlf. 9766 4900
Patienten kan booke tiden på www.Booking.rn.dk
Thisted
Klinisk Biokemisk Afdeling, Ambulatorium
Aalborg Universitetshospital, afsnit Thisted
Højtoftevej 2
7700 Thisted
Tlf. 9765 0701
Patientforberedelse
3 dage forud for undersøgelsen skal patienten spise en normal kost på minimum 6300 kJ (1500 kilokalorier), - dvs. patienten må ikke være på fastekur, slankekur eller diæt. Kosten i denne periode skal have indeholdt rigeligt med kulhydrater, dvs. brød, kartofler, pasta eller ris.
Patienten skal være normalt fysisk aktiv.
På mødedagen skal patienten være fastende (må ikke tygge tyggegummi) og MÅ IKKE RYGE (eller anvende nikotinplaster, nikotintyggegummi eller anden form for nikotin) i mindst 8 timer før undersøgelsen. Der må ikke drikkes andet end vand.
Det er den rekvirerende læges opgave at informere patienten om disse forholdsregler samt evt. medicinfaste forud for /under belastningen. Ved tvivl kan vagthavende læge ved klinisk Biokemisk Afdeling i Aalborg kontaktes (Tlf. 20 60 21 90).
Patienten bør inden mødetidspunktet ikke udsætte sig for større legemlige anstrengelser, f.eks. cykling eller løb til sygehuset, da det kan give ukorrekte målinger.
Det kan være en fordel at medbringe læsestof, håndarbejde eller lignende
Patientvejledning
Tryk her.
Undersøgelsen
• Inden undersøgelsens start skal patienten hvile i minimum 15 minutter.
• Patienten skal drikke et glas vand indeholdende 75 gram kemisk rent druesukker og evt. lidt citron (skal indtages indenfor 5 minutter).
• Under undersøgelsen skal patienten forholde sig i ro og må hverken spise, drikke eller ryge, da dette kan påvirke resultatet af undersøgelsen. Patienten må ikke sove.
• Efter 2 timer tages en blodprøve i armen og undersøgelsen er slut.