Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hudtransplantater

Beskrivelse

Generelt

Splitskintransplantater anvendes undertiden i mundhulen i forbindelse med sulkusplastikker og lignende.

Der tilstræbes normalt tynde transplantater, som også heler lettere ind i recipientstedet.

 

Operation

Donorsted afvaskes sterilt og afdækkes som et hvert andet operationsområde. Huden fedtes med ganske lidt vaseline fra Jelonet for, at dermatomen skal glide lettere. Huden spændes op af assistent og ved hjælp af bræt.

Dermatomen indstilles på en tykkelse mellem 0,1 og 0,25 mm.

Bandagering: Donorsted pålægges Mepilex Transfer 15x20. Til at absorbere og beskytte pålægges Mesorb/Drymax 20x25 som fastholdes med Tubifast (gul) elastisk tubebandage.

 

Efterbehandling

5. dagen: Donorsted pakkes ud, og såret tilses. Samme forbinding anvendes og såret lades herefter urørt i mindst 9 dage. Herefter kan forbindingen skiftes til Mepilex Border.

Efterfølgende kan donorsted efter behov behandles med Decubal creme eller anden uparfumeret creme.

Patienten skal undgå sollys på donorsted ½-1 år.

 

Målgruppe – modtagelse

Sygeplejersker, kæbekirurger og tandlæger ansat i Kæbekirurgisk Afdeling.

 

Formål

At beskrive procedure omhandlende hudtransplantation samt efterfølgende pleje og opfølgning heraf.