Telefoninterview af urogynækologiske operationspatienter
Beskrivelse
Rutinekontrol af urininkontinens og prolapsoperationer skal foretages efter 3 måneder.
Dette udføres som telefoninterview.
Standardiseret efter DUGA-base interviewskemaer.
Operatøren dikterer ved udskrivelsen efter operation, at patienten skal telefonkontrolleres efter 3 måneder.
Afdelingssekretæren noterer patienten til kontinenssygeplejersken.
3 måneder efter operation kontakter kontinenssygeplejersken patienten pr. telefon, og patienten
udspørges ifølge skema.
Hvis patienten ikke er tilfreds med forløbet/resultatet gives ambulant tid ved en læge fra det urogynækologiske team.
Hvis patienten er tilfreds, indføres data i DUGA-basen, som herefter afsluttes.
Kort journaldiktat ang. kontakten (tilfreds – afsluttet – evt. fortsat Vagifem).
Diagnosekoder
Z090 Kontrol + OP-koden
BVAA33 Telefonkontakt
Definition af begreber
Telefoninterview: Standardiseret kontrol af resultat efter operation for inkontinens og prolaps.
DUGA-base: Kvalitetsdatabase (http://dugabase.csc.dsdn.dk/).
Formål
Ensartet håndtering af postoperative kontroller.