Tracheostomi – sygepleje
Generelt
Trachealkanylen består af en yderkanyle, som IKKE må fjernes, og en inderkanyle, der kan tages ud og rengøres for sekret. Der kan suges gennem den for at fjerne sekret
Nogle mindre børn anvender en kanyle som består af en enkelt del, som ikke må fjernes.
Det er en lægelig beslutning om barnet skal have en kanyle med eller uden inderkanyle.
Hvis barnet har meget sejt sekret at hoste op, kan der rekvireres små sprayflasker fra indkøbskontoret, hvor der kan påfyldes isotonisk NaCl.
Der sprayes 2 - 6 gange dagligt med 1-2 pust ned i inderkanylen. Dels for at sekretet gøres mere tyndt og flydende, og dels for at fugte ned i tracheostomien. Alternativt kan der dryppes nogle dråber isotonisk NaCl. med en sprøjte. Isotonisk Nacl skal skiftes x 1 daglig, så længe barnet er indlagt.
For at holde barnets indåndingsluft fugtig, kan der sættes en ”fugternæse” på inderkanylen, hvis barnet vil/kan acceptere.
Det er meget individuelt hvor hyppigt det er nødvendigt at rengøre/suge. Dette planlægges ud fra det enkelte barns behov.
Når barnet skal i bad, må der ikke komme vand i kanylen. Dette kan undgås ved at anvende en ”plastikring”, der gør at sæben fra hårvask ikke løber ned i øjnene.
Der henvises til ØNH afdelingens instrukser:
Referencer
1. Øre, Næse, Halskirurgisk Afdeling, Aalborg UH: Pleje af patienter med trakeal kanyle
2. Øre, Næse, Halskirurgisk Afdeling, Aalborg UH: Sugning I trakeal kanyle
3. Øre, Næse, Halskirurgisk Afdeling, Aalborg UH: Sådan skifter og rengør du din kanyle