Q-feber

Indholdsfortegnelse
Formål
Definition af begreber
Beskrivelse

Diagnose og behandling
Ambulance transport
Fødslen
Værnemidler
Post partum kontrol
Amning

Referencer

Formål
Instruks vedrørende håndtering af gravide og fødende med Q-feber

Definition af begreber
(SKS-kode: DO988 + DA288)

Baggrund

Forekomst
Coxiella burnetii findes udbredt i hele verden, primært i landbrugsområder, og er også påvist i Danmark. Bakterien findes naturligt hos en række dyr og herunder specielt får, kvæg, geder og katte. Den findes særligt koncentreret i moderkagemateriale, men også i råmælk og andre vævsvæske.

Miljøresistens
Bakterien kan overleve i måneder til år uden for værten og er særdeles modstandsdygtig over for miljøfaktorer som varme, udtørring og almindeligt anvendte desinfektionsmidler.

Smitte
Coxiella burnetii er årsag til Q-feber (Query fever) hos dyr og mennesker. Smitsomt inokulum er lille, og smittevejen er fortrinsvis luftbåren via aerosoler af inficeret materiale eller via støv fra et kontamineret område. Placenta og fostervand skal betragtes som smittefarligt, også hos patienter i antibiotikabehandling. Man må ligeledes antage, at bakterien også hos mennesket udskilles med mælken, der dermed potentielt er smittefarlig for barnet. Der er ikke beskrevet smitte af barnet. Fraset fødselssituationen ses smitte fra menneske til menneske ikke.
Benyttes værnemidler som anbefalet, betragtes den luftbårne smitterisiko for ubetydelig, idet man må være opmærksom på, at utrænede personer kan have vanskeligt ved at benytte disse værnemidler sufficient.

Risikogrupper
Den erhvervsmæssige smitterisiko er forøget i faggrupper som landmænd, slagteriarbejdere og dyrlægepersonale.

Beskrivelse
Symptomer

1.	Influenzalignende: Temperaturforhøjelse, hovedpine, almen utilpashed.
2.	Kan ligne atypisk pneumoni eller hepatitis. Endocardit og encefalit er beskrevet.

Betydning af Q-feber i graviditeten
Hos dyr er der sammenhæng mellem gentagne aborter og Q-feber. Hos mennesker er erfaringerne sparsommere. Der er øget forekomst af spontan abort, præterm fødsel, vækstretardering og intrauterin fosterdød.
Risikoen mindskes ved antibiotikabehandling.
Risiko for obstetriske komplikationer i forhold til smittetidspunktet i graviditeten:

1. trimester:	93 %
2./3. trimester:	30 %

Andre komplikationer
Kvinder, der inficeres med Coxiella burnetii under graviditeten har øget risiko for at udvikle en kronisk infektion. Man vil derfor følge disse patienter serologisk og i visse tilfælde vælge at anbefale en kurativ antibiotikaterapi post-partum af en varighed op til 1½ år.

Reaktivering
Coxiella burnetii er i et enkelt studie og kasuistik vist at kunne reaktiveres hos kvinder, der bliver gravide, op til 2 år efter en veloverstået akut infektion

Forhold under graviditeten

Diagnose og behandling:

Kvinder som har fået påvist smitte med Q-feber henvises til fødsel i Ålborg, da man tilråder at fødslen foregår et sted med neonatal kompetence.

Behandling
Kurativ antibiotikaterapi (doxycyklin + hydroxyklorokin) er kontraindiceret i graviditeten, men behandling med infektionsmodulerende antibiotika cotrimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol) reducerer komplikationsrisikoen. cotrimoxazol er den bedst afprøvede behandling af q-feber i graviditeten.
Indholdstoffet trimethoprim er en folsyre-antagonist. Ved behandling med dette stof i første trimester er der en lidt øget risiko for bl.a. kardiovaskulære misdannelser og neuralrørsdefekter. Denne risiko kan reduceres ved samtidig indgift af folinsyre 5 mg. Behandling med cotrimoxazol i 2. og 3. trimester er relativt ukompliceret. Der er dog teoretisk en lidt øget risiko for bl.a. kernicterus ved behandling med sulfamethoxazol umiddelbart før fødslen. Der er meget ringe erfaring med alternative behandlingsregimer i graviditeten.

1.	Patienter, hvor der er mistanke om eksposition for Coxiella burnetii eller, hvor der er rejst mistanke om Q-feber, bør have bestemt antistoffer mod Coxiella burnetii og henvises til den stedlige infektionsmedicinske afdeling til subakut vurdering og eventuelt antibiotikabehandling.
2.	Obstetrisk kontrol:
	a.	Ultralydsskanning i uge 12 + 19
	b.	Ultralydsskanning med henblik på collums længde og tilvækst i uge 24.
	c.	Ultralydsskanning med henblik på tilvækst i uge 30 og 35.
	d.	Opmærksomhed på kliniske tegn på præterm fødsel: Kontraktioner og dybtstående ledende fosterdel
	e.	Folinsyre 5 mg 1 tablet dagligt, når kvinden er i behandling med trimethoprim
3.	Forebyggelse af smitte med q-feber:
	a.	Vaccination af eksponerede ikke mulig i Danmark i øjeblikket.
	b.	Gravide bør udspørges om eksposition for kvægbesætning tidligt i graviditeten. Eksponerede gravide skal screenes for Q-feber tidligt i graviditeten. Er kvinden positiv, henvises hun til Infektionsmedicinsk Afdeling.
	c.	Er kvinden seronegativ, frarådes hun at gå i kvægbesætninger med påvist Q-feber.
	d.	Er kvinden seronegativ, skal hun kun testes for Q-feber, hvis der er kliniske tegn på infektion.

Forhold ved fødsel

Ambulance transport

I tilfælde af vandafgang

1.	Ambulancepersonalet anvender beskyttelsesdragt, handsker og åndedrætsværn. Det ambulancepersonale, der har risiko for at få stænk og sprøjt i øjnene, bør anvende beskyttelsesbriller.
2.	Der bør så vidt muligt anvendes engangsudstyr, der bortskaffes som klinisk risikoaffald.
3.	Linned indeholdende blod og sekreter fra den gravide bortskaffes som klinisk risikoaffald.

Rengøring af ambulance
Såfremt patienten ikke har haft vandafgang, rengøres ambulancen efter almindeligt gældende principper.

Rengøring og desinfektion af ambulance i tilfælde af vandafgang

1.	Det bør sikres, at personalet, som rengør ambulancen, i lighed med ambulancepersonalet er informeret om smitterisikoen og de specielle forholdsregler, der gælder.
2.	Spild optørres umiddelbart.
3.	Der bør anvendes rengøringsmateriel, der mindsker risikoen for aerosoldannelse og stænk.
4.	Alle overflader på båre, øvrigt anvendt udstyr, gulv, tilgrænsende væg bør efterfølgende desinficeres med et klorholdigt desinfektionsmiddel. For valg af desinfektionsmiddel henvises til 'Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren. SSI 2004'.

Fødselssted:

	Anbefalingerne er, at fødslen så vidt muligt foregår et sted med neonatalt beredskab.

Valg af fødselsmåde:

	Q-feber hos moderen er ikke i sig selv en indikation for sectio, men bør indgå i den samlede vurdering af, hvordan man bedst håndterer fødslen.

Forholdsregler ved fødslen
Medvirkende:

	Antallet af personer og specielt antallet af pårørende, der deltager i fødslen, bør reduceres mest muligt.
	Gravide, børn, personer i immunsupprimerende behandling eller som lider af kronisk sygdom med betydning for immunforsvaret samt personer med disposition for endokardit bør i videst mulig omfang ikke deltage ved fødslen.

Værnemidler:

	Under ophold på fødestuen skal alle være iført: F3 maske (husk at tilpasningskontrol med henblik på masketæthed skal udføres) Handsker af latex anbefales Væsketæt engangskittel De, der har risiko for at få stænkt og sprøjt i øjnene, bør anvende beskyttelsesbriller
	Alle værnemidler bortskaffes som klinisk risikoaffald

Barn

	Barnet bades umiddelbart efter fødslen for at fjerne rester af fostervand.
	Der anvendes værnemidler. Stænk og sprøjt søges undgået.
	Observeres på Barselsgang B i 3 døgn (icterus: Øget risiko for kernicterus, når moderen er i behandling).

Udstyr anvendt i forbindelse med fødslen:

	Der bør så vidt muligt anvendes engangsudstyr, der bortskaffes som klinisk risikoaffald.
	Linned indeholdende blod og sekreter fra fødslen bortskaffes som klinisk risikoaffald
	Flerganginstrumenter desinficeres i klorholdigt desinfektionsmiddel før rengøring og desinfektion i instrumentopvaskemaskine.

Væsker (fostervand, blod, badevand):

	Opsamles evt.ved hjælp af absorberende pulver og bortskaffes som klinisk risikoaffald.

Rengøring af fødestue:

	Det bør sikres, at rengøringspersonalet i lighed med det øvrige personale er informeret om smitterisikoen og de specielle forholdsregler, der gælder.
	Der bør anvendes rengøringsmateriel, der mindsker risikoen for aerosoldannelse og stænk.
	Spild optørres umiddelbart, og der pletdesinficeres med klorholdigt desinfektionsmiddel.
	alle overflader på leje, øvrigt anvendt udstyr, gulv, tilgrænsende væg bør efterfølgende desinficeres med et klorholdigt desinfektionsmiddel.
	Efter rengøring bør fødestuen henstå til næste dag, hvorefter grundig rengøring gentages. Denne procedure udføres for at give mulighed for, at aerosoler kan falde til jorden.
	For valg af desinfektionsmiddel henvises til 'Råd og anvisninger om desinfektions i sundhedssektoren'.

Post-eksposure vurdering:

	I de tilfælde, hvor personer eksponeres for Coxiella burnetii materiale uden de anbefalede værnemidler, bør personen henvises til den stedlige infektionsmedicinske afdeling til vurdering, kontrol og eventuelt post-exposure profylakse.

Kontrol af personale:

	Der er ikke indikation for at tage opfølgende prøver på personale, der har overholdt de anbefalede forholdsregler for brug af personlige værnemidler.

Prøvetagning ved fødslen
Det er af stor betydning for den videre behandling af moderen og eventuelt barnet, at følgende prøver udtages:

Placenta

	Prøvetagning:
	-	Der udtages et fuldt tværsnit af placenta på minimum 2 x 2 cm, der pakkes i ren emballage egnet til mikrobiologiske prøver fx et rør til opsamling af fæces eller ekspektoratbeholder.
	-	Eventuelt spild på prøveemballagen aftørres med et klorholdigt desinfektionsmiddel.
	-	Prøverne pakkes i mikrobiologisk forsendelsesemballage og fryses hurtigst muligt (-20^o C / -80^o C). Er dette ikke muligt, opbevares prøven ved 5^oC indtil næste hverdag.
	-	Der udtages placentamateriale til patologisk undersøgelse efter den lokale patologiske afdelings instruks.
	Forsendelse:
	-	Forsendelse af prøven aftales med vagthavende læge, Statens Serum Institut, AM, Serologisk Driftscenter, tlf. 3268 3234).
	-	Ved behov for kontakt uden for almindelig arbejdstid kan vagthavende læge, Statens Serum Institut, ABMP, Klinisk Mikrobiologisk Laboratorium kontaktes på tlf. 2016 1993.
	-	Prøverne sendes i almindelig emballage til transport af mikrobiologiske prøver. Pakken mærkes tydeligt 'Mariale til diagnostik for Q-feber' og sendes til Statens Serum Institut, HIV Laboratoriet, Bygning 87, Artillerivej 5, 2300 København S.

Post partum kontrol og behandling

Moderen:

	Af hensyn til den videre behandling bestemmes der antistoffer for Q-feber ved fødslen.
	Antibiotikabehandlingen skiftes til tablet Doxycyklin 100 mg x 2 (Cave: Amning).
	Videre kontrol og stillingtagen til behandlingsvarighed bør foregå på den stedlige infektionsmedicinske afdeling.

Barnet:

	Der er alene indikation for at undersøge barnet for Q-feber, hvis der udvikles kliniske symptomer på Q-feber eller anden form for trivselsproblemer.
	Der er ikke indikation for profylaktisk antibiotikabehandling af barnet.

Amning
Der er begrænset erfaring med amning hos kvinder, der har været inficeret med Coxiella burnetii under graviditeten.
Det kan ikke udelukkes, at indtag af modermælken udgør en smitterisiko for barnet, og indtil videre kan det derfor ikke anbefales, at disse kvinder ammer.

Ophold på barselsafdeling/børneafdeling

Moderen:
Blodet fra post partum blødninger må antages at udgøre en mindre smitterisiko.

	Hygiejnebind bortskaffes som klinisk risikoaffald.
	Blodigt linned og tøj bortskaffes som klinisk risikoaffald.

Barnet:

	Barnet er ikke smittefarligt.
	Observeres for icterus.

I hjemmet

Moderen:

	Blodet fra post partum blødninger må antages at udgøre en mindre smitterisiko.
	Hygiejnebind bortskaffes i dobbelt affaldspose som dagrenovation.

Barnet:

	Barnet er ikke smittefarligt.

Referencer

Statens Serum Institut: Instruks til obstetriske afdelinger om håndtering af Q-feber i graviditeten.

// <![CDATA[ _spBodyOnLoadFunctionNames.push("setupPageDescriptionCallout"); // ]]>

Q-feber

Forhold ved fødsel

Ophold på barselsafdeling/børneafdeling

Referencer