Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Risikostyring

 

 

Problemstilling

Det skal sikres, at den præhospitale organisation har procedurer, der medvirker til at identificere, forebygge, eliminere og kontrollere risici for patienter, personale og organisationen.

 

Målgruppe – modtagelse

Alle ledere og kvalitetsorganisationen for det præhospitale område.

 

Definition af begreber

 

Risikostyring: Er de konkrete tiltag, der gøres for at identificere, vurdere, begrænse og forebygge skade og risiko for skade med henblik på at opnå øget patientsikkerhed

 

Utilsigtet hændelse (UTH): Ved utilsigtede hændelser forstås på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldtes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler.

 

Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD): Database under Patientombuddet til rapportering og sagsbehandling af utilsigtede hændelser i henhold til Sundhedsloven.

 

Risikoprocesser: Risikofyldte handlinger i et patientforløb.

 

Proaktive tiltag: Tiltag, der har til hensigt at identificere risikobetonede arbejdsgange eller funktioner og sætte en målrettet indsats i værk, med henblik på at eliminere risikoen for en utilsigtet hændelse.

 

Præhospital indsats: Indsatsen inden ankomst til sygehus overfor akut syge, tilskadekomne og fødende. Indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed.

 

Kvalitetsrådet: Kvalitetsrådet er ledelsesforankret og består af repræsentanter fra henholdsvis den regionale præhospitale organisation og regionens ambulanceleverandør. Præhospital leder varetager formandsposten. Kvalitetsrådet udstikker de overordnede rammer og mål for kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet på det præhospitale område.

 

 

Formål

  • • At fremme en sikkerhedskultur, hvor der skabes læring og forbedringer på baggrund af en systematisk tilgang til risikostyring.

  • • At begrænse risikoen for skader på patienter, pårørende, personale og organisation.

 

Beskrivelse

 

Risikostyring af processer i den præhospitale indsats omhandler følgende elementer:

  • • Identifikation af processer i den præhospitale indsats med særlig risiko for patienterne.

  • • Analyse af risikofyldte processer med henblik på at afdække årsager og medvirkende faktorer samt konsekvenser for patienter.

  • • Eliminering eller kontrol af risikofyldte processer gennem udarbejdelse af handleplaner og implementering af forebyggende initiativer.

 

Identifikation af processer med risiko for patienterne

Risikofyldte processer identificeres på følgende vis:

 

  • • Gennem rapportering og analyse af utilsigtede hændelser, hvorved der opnås læring med henblik på at forebygge lignende utilsigtede hændelser. Ved hver rapporteret utilsigtet hændelse, herunder også nærved-hændelser, laves en opfølgning/analyse af hændelsesforløbet med henblik på at vurdere, om der kan uddrages læring af hændelsen, og om der skal iværksættes forebyggende tiltag og/eller ske procedureændringer. Risikomanager hos henholdsvis ambulanceleverandør, Den Præhospitale Virksomhed samt kontaktpersoner i hhv. AMK-Vagtcentralen og akutlægebilsorganisationer er ansvarlige herfor.

 

  • • Via gennemgang/drøftelse af udvalgte rapporterede utilsigtede hændelser i Kvalitetrådet. Dette udgør et fast punkt på dagsordenen for møder i Kvalitetsrådet.

 

  • • Gennem overvågning af mønstre og tendenser i klagesager og patienterstatningssager. I regi af kvalitetsrådet drøftes eventuelle mønstre og tendenser i forhold til indkomne klage- og erstatningssager.

 

  • • Gennem opfølgning på og læring af gennemførte audits (patientforløbsaudit/journalaudit og audit i AMK-vagtcentralen). Resultaterne af audits gennemgås kontinuerligt i relevante mødefora.

 

  • • Gennem vurdering af resultater af gennemførte patienttilfredshedsundersøgelser. Dette sker i regi af Kvalitetsrådet.

 

  • • Gennem løbende tilbagemeldinger fra medarbejderne om risikofyldte arbejdsgange eller udstyr.

 

  • • Gennem advarsler om risikofyldte processer eller udstyr – fx via rundsending af OBS meddelelser fra Sundhedsstyrelsen/Styrelsen for Patientsikkerhed eller kvalitetskontoret i regionen. Risikomanager i Den Præhospitale Virksomhed er ansvarlig for videreformidling heraf til rette fagpersoner.

 

  • • Gennem risikovurdering ved nye tiltag – fx nyt IT-udstyr, nyt behandlingsudstyr, nye arbejdsgange. I forbindelse med sådanne ændringer skal der foretages en risikovurdering. Omfanget af risikovurderingen afpasses i forhold til det konkrete tiltag. Den/de ansvarlige for projektet har ansvaret herfor.

Analyse af risikofyldte processer og handleplaner

Ved identifikation af en risikofyldt proces besluttes det af ledelsen for det respektive område eller i regi af Kvalitetsrådet, om der er behov for iværksættelse af mere dybdegående analyse af processen med henblik på afdækning af problemområder og udarbejdelse af handleplan med forebyggende initiativer.

 

Prioritering af risikoområder

Identificerede risikoområder prioriteres på baggrund af følgende kriterier:

  • • De mest alvorlige patientsikkerhedsmæssige risici.

  • • Om der vurderes at være stor sandsynlighed for at lignende kvalitetsbrist gentages (processer der er hyppigt forekommende og dermed indebærer risici for mange patienter)

 

Referencer

Standard nr. 1.2.4, Den Nordjyske Kvalitetsmodel. Det præhospitale område.1. udgave. September 2016.