Sæddeponering i forbindelse med operationer på rectum, ved kemoterapi- eller strålebehandling
Beskrivelse
Indikation
I forbindelse med operation for kræft i endetarmen eller inflammatorisk tarmsygdom, hvor rectum fjernes, er der mulighed for sæddeponering før behandlingsstart.
Det er vigtigt at en afklaring om sæddeponering sker så hurtigt så som muligt, da der ofte kun er kort tid til rådighed inden behandlingen igangsættes.
Inden en påbegyndt behandling bør patienten overveje at få nedfrosset sæd, hvis han ikke har fået det ønskede antal børn.
Baggrund
Behandling med kemoterapi stopper normalt sædproduktionen, så patienten bliver steril for kortere eller længere tid – i nogle tilfælde livsvarigt.
Samarbejdsaftale
Aalborg Sygehus har en aftale med Cryos om sæddeponering.
Cryos har hovedkontor i Århus, men også en afdeling i Aalborg, som du finder her:
Cryos International – Denmark ApS
Algade 28,1 (over Løve Apoteket)
9000 Aalborg C
Tlf. 98 14 14 00
Åbningstider: Mandag – onsdag – fredag kl. 16 - 18
Ved akut behov kan vagthavende kontaktes på tlf. 40 61 06 99.
Betaling
Patienter henvist pga. kræft kan få sæddeponering gratis. Ved andre ikke maligne sygdomme skal patienten selv betale udgiften i forbindelse med sæddeponeringen. Der er intet tilskud fra Sygeforsikringen eller Sygeforsikringen Danmark.
Blodprøver
Inden sæddeponering skal der ifølge vævsloven foreligge svar på HIV og Hepatitis B og C.
Inden patient sendes til Cryos skal afdeling/ambulatorium sørge for at følgende blodprøver tages:
anti-HIV-1/2, HBsAg, anti-HBc, samt anti-HCV
Referencer
Nærmere information
For nærmere information og patientinformation henvises til:
http://dk-da.cryosinternational.com/hjem.aspx