Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Børneoftalmologi: Tårevejsstenose hos børn

Introduktion og baggrund

Den distale del af de fraførende tåreveje udvikles sent i fostertilværelsen, og egentlig ossifikation og chondrifikation af næsens skelet begynder først 6 uger efter fødslen. Relativ stenose/manglende passage er derfor meget hyppig hos småbørn. Hos lang de fleste forsvinder symptomerne inden 12-18 måneders alderen, idet dimensionen af de fraførende tåreveje normaliseres.

Første sondering bør derfor udskydes til barnet er mindst 1 år, medmindre der anamnestisk er særlige forhold, f.eks. dakryocystit. Tilstanden er muligvis associeret med mellemøre-problemer.

Patientforløb

Patienten henvises fra praktiserende øjenlæge eller egen læge til elektiv vurdering og behandling.

Anamnese

Fra 2-6 ugers alderen uni- eller bilaterale (33 %) symptomer i form af tåreflod og/eller recidiverende øjenbetændelse. Klatter og tilklistring i et ofte blegt øje. Kortvarig effekt af lokal antibiotika. Tåreflod forværres i kulde og blæst.

NB vi anbefaler kun antibiotika hvis conjunktiva er rød og der podes med relevant fund.

Objektive fund

Følgende vurderes: størrelse af tåremenisk, betændelse, hævelse over tåresækken, mulighed for at eksprimere pus ved massage af tåresækken, synlige misdannelser i øjenlåg eller tårepunkt (fravær eller ectopi af puncti, fistler mv.).

Differentialdiagnoser

Epifora pga. kongenit glaukom. Derfor skal der helst måles i-care tryk

Undersøgelsesprogram/behandling

Ved journaloptagelse laves øjenundersøgelse svarende til barnets alder inkl. vurdering af ovenstående objektive fund. Desuden almindelig objektiv undersøgelse med st. p. et c.

Narkoselægevurdering, tidligst 3 måneder før operationen, det vil sige at patienten ofte skal indkaldes til narkoselægevurdering uden yderligere lægetid, men sygeplejeskerne skal informere om EMLA, faste mv

Familien anbefales tåresæksmassage 10-15 sekunder 2-3 gange pr dag, hvor der ”malkes” ned mod næsen, for at se om det kan skabe passage. Hvis dette hjælper vil der ikke være behov for kirurgi.

Procedure i tre steps

  1. 1. Skylning (med sugekateter i næsen). Tårepunkter dilateres, med skyllekanyle gennemskylles med fysiologisk saltvand iblandet fluorescein. Hvis der er passage af gul væske til sug i næsen undlades yderligere. Hvis der IKKE er passage, foretages sondering efterfulgt af ny gennemskylning.

  2. 2. Sondering (myrtebladssonde 0000/000).

  3. 3. Siliconeslange (Rietleng). Ved fortsat manglende passage kan det overvejes at anlægge siliconeslange, der fjernes igen efter 4-6 uger i kort GA.

Efterbehandling:

Udskrives, når barnet er frisk efter narkosen, sædvanligvis samme dag.

Medgives recept på oculgtt Ocgtt. Tobradex x3 i 2 uger.

Hvis der anlægges silikoneslange skal patienten kontrolleres efter 4 uger, ellers afsluttes forløbet.

Komplikationer

Blødning fra næse eller tårepunkter, oftest meget beskeden.

Dannelse af en via falsa

Dacryocystitis

Sepsis

Patientinformation

Operation for afløbshindring i tårevejene hos småbørn

Follow-up

Kontrol hos egen øjenlæge ved behov

Litteraturhenvisninger

Jeffrey Jay Hurwitz: The Lacrimal System, 1996.

David Taylor: Paediatric Ophthalmology, sec. ed., 1997.

Albert and Jakobiec: Principles and Practice of Ophthalmology, 1994

Registrering

A-diagnoser:

H045

Stenosis et insufficientia viarum lacrimalium

Q10.5

Stenosis et stricture congenita ductus lacrimalis

Q10.6

Malformationes aliae congenitae apparatus

Operations- og procedurekoder:

KTCC10

Sondering af tårekanal

KCCC40

Intubatio ductus nasolacrimalis

KCCC99

Anden operation på tåreapparatet