Børneoftalmologi: Tårevejsstenose hos børn
Introduktion og baggrund
Den distale del af de fraførende tåreveje udvikles sent i fostertilværelsen, og egentlig ossifikation og chondrifikation af næsens skelet begynder først 6 uger efter fødslen. Relativ stenose/manglende passage er derfor meget hyppig hos småbørn. Hos lang de fleste forsvinder symptomerne inden 12-18 måneders alderen, idet dimensionen af de fraførende tåreveje normaliseres.
Første sondering bør derfor udskydes til barnet er mindst 1 år, medmindre der anamnestisk er særlige forhold, f.eks. dakryocystit. Tilstanden er muligvis associeret med mellemøre-problemer.
Patientforløb
Patienten henvises fra praktiserende øjenlæge eller egen læge til elektiv vurdering og behandling.
Anamnese
Fra 2-6 ugers alderen uni- eller bilaterale (33 %) symptomer i form af tåreflod og/eller recidiverende øjenbetændelse. Klatter og tilklistring i et ofte blegt øje. Kortvarig effekt af lokal antibiotika. Tåreflod forværres i kulde og blæst.
NB vi anbefaler kun antibiotika hvis conjunktiva er rød og der podes med relevant fund.
Objektive fund
Følgende vurderes: størrelse af tåremenisk, betændelse, hævelse over tåresækken, mulighed for at eksprimere pus ved massage af tåresækken, synlige misdannelser i øjenlåg eller tårepunkt (fravær eller ectopi af puncti, fistler mv.).
Differentialdiagnoser
Epifora pga. kongenit glaukom. Derfor skal der helst måles i-care tryk
Undersøgelsesprogram/behandling
Ved journaloptagelse laves øjenundersøgelse svarende til barnets alder inkl. vurdering af ovenstående objektive fund. Desuden almindelig objektiv undersøgelse med st. p. et c.
Narkoselægevurdering, tidligst 3 måneder før operationen, det vil sige at patienten ofte skal indkaldes til narkoselægevurdering uden yderligere lægetid, men sygeplejeskerne skal informere om EMLA, faste mv
Familien anbefales tåresæksmassage 10-15 sekunder 2-3 gange pr dag, hvor der ”malkes” ned mod næsen, for at se om det kan skabe passage. Hvis dette hjælper vil der ikke være behov for kirurgi.
Procedure i tre steps
1. Skylning (med sugekateter i næsen). Tårepunkter dilateres, med skyllekanyle gennemskylles med fysiologisk saltvand iblandet fluorescein. Hvis der er passage af gul væske til sug i næsen undlades yderligere. Hvis der IKKE er passage, foretages sondering efterfulgt af ny gennemskylning.
2. Sondering (myrtebladssonde 0000/000).
3. Siliconeslange (Rietleng). Ved fortsat manglende passage kan det overvejes at anlægge siliconeslange, der fjernes igen efter 4-6 uger i kort GA.
Efterbehandling:
Udskrives, når barnet er frisk efter narkosen, sædvanligvis samme dag.
Medgives recept på oculgtt Ocgtt. Tobradex x3 i 2 uger.
Hvis der anlægges silikoneslange skal patienten kontrolleres efter 4 uger, ellers afsluttes forløbet.
Komplikationer
Blødning fra næse eller tårepunkter, oftest meget beskeden.
Dannelse af en via falsa
Dacryocystitis
Sepsis
Patientinformation
Operation for afløbshindring i tårevejene hos småbørn
Follow-up
Kontrol hos egen øjenlæge ved behov
Litteraturhenvisninger
Jeffrey Jay Hurwitz: The Lacrimal System, 1996.
David Taylor: Paediatric Ophthalmology, sec. ed., 1997.
Albert and Jakobiec: Principles and Practice of Ophthalmology, 1994
Registrering
A-diagnoser:
H045 | Stenosis et insufficientia viarum lacrimalium |
Q10.5 | Stenosis et stricture congenita ductus lacrimalis |
Q10.6 | Malformationes aliae congenitae apparatus |
Operations- og procedurekoder:
KTCC10 | Sondering af tårekanal |
KCCC40 | Intubatio ductus nasolacrimalis |
KCCC99 | Anden operation på tåreapparatet |