Svær hypoglykæmi ved diabetes mellitus

Definition

En episode med lav blodglukose, hvor patienten i antidiabetisk behandling skal have hjælp fra andre til at indtage kulhydrater eller indgift af glucagon, og hvor patientens hjernefunktion herefter normaliseres.

Målt blodsukker < 4,0 og samtidig typiske symptomer på hypoglykæmi.

Disponerende faktorer

1. 1. Udskudt måltid, mindre mad end vanligt

2. 2. Hård eller længerevarende fysisk aktivitet (under, umiddelbart efter eller op til 1 døgn efter)

3. 3. Alkohol indtag (virkningen er individuel. Der er øget risiko for hypoglykæmi det følgende døgn efter større alkoholindtagelse)

4. 4. Insulinpuder/infiltrater

5. 5. Manglende evne til at mærke tidlige hypoglykæmisymptomer - hypoglykæmi unawareness - ses ved længerevarende stram regulation af blodsukker og ved autonom diabetisk neuropati

Akut behandling

1. 1. Glukose 25 g i.v. – kan evt. gentages. Der bør maximalt anvendes 10% glukose (250 ml = 25 g glukose på grund af risiko for vævsnekrose ved paravenøs infusion af glukose i stærkere koncentration)

2. 2. Er det ikke muligt at lægge venflon gives 1 mg glukagon i.m. (Glucagen Hypokit)

3. 3. Plasma-glukose måles hver 10. min. indtil >6 mmol/l, og P-glukose viser fortsat stigende tendens. Klinisk Biokemisk Afdeling har en ringegrænse for P-Glucose på <2,6 mmol/l.

4. 4. Intravenøs glukose og glukagon i.m. virker max. i 1 time. Bemærk: Når patienten er vågen suppleres derfor med langsomt absorberbare kulhydrater (fx 2 stk. groft brød)

5. 5. Alvorlig hypoglykæmi under antidiabetisk tabletbehandling med sufonylurinstof (SU) har ofte et protraheret forløb, der kræver indlæggelse

6. 6. Indlæggelse bør herudover overvejes ved svær hypoglykæmi med bevidstløshed, hvis patienten er utryg ved hjemsendelse og/eller er uobserveret ved hjemsendelse

Andre behandlingsmæssige konsekvenser

Kørselsforbud:

1. 1. Patienten må ikke føre bil det første døgn efter et svært hypoglykæmisk tilfælde pga. øget risiko for fornyet svær hypoglykæmi

2. 2. Efter første døgn kan kørselsforbuddet individualiseres afhængig af årsag til hypoglykæmi, kendskab til patient og vanlig blodsukkerregulation. Det vurderes herunder om det svære hypoglykæmitilfælde var ”tilfældigt”/uforudsigeligt

3. 3. Såfremt patienten skønnes uvillig til at efterleve kørselsforbuddet, informeres patienten om, at det er en lægelig pligt at anmelde dette til embedslægeinstitutionen

De behandlingsmæssige konsekvenser vurderes om muligt af patientens ambulatorielæge:

1. 1. Om blodsukkerregulationen gennem længere tid har været ustabil

2. 2. Om ”hypoglykæmi unawareness” beror på for stram blodsukkerkontrol

3. 3. Om ”hypoglykæmi unawareness” beror på hyppige svære hypoglykæmiske tilfælde

4. 4. Patienten tilbydes eventuelt et tættere forløb ved diabetessygeplejerske i Endokrinologisk Ambulatorium. Der måles 7-punkts døgnprofiler (min. x 3/uge). Kontakt til diabetessygeplejerske minimum x 1 ugentlig. Ved ”hypoglykæmi unawareness” er det ofte nødvendigt, at øge det gennemsnitlige blodsukkerniveau