Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Endotrakeal sugning hos det intuberede/ trakeostomerede barn

Formål1

Definition af begreber1

Forkortelser1

Beskrivelse1

Indikation1

Det kliniske billede1

Risici / kontraindikationer ved endotrakeal sugning1

Bivirkninger1

Respiratoriske1

Kredsløbsmæssige1

Andre1

Generelt om sugning1

Sugefrekvens1

Sugekateter1

Sugekateterstørrelser1

Sugestyrke1

Fremstilling1

Praksis1

Procedure1

Lukket sugesystem1

Prøvetagning1

Referencer1

Formål

  • • Forebygge obstruktion af tube

  • • Forbedre luftskifte og gasudveksling

  • • Forebygge atelektaser

  • • Fjerne sekret fra lungerne

  • • Optage sekret til analyse

Definition af begreber

Børn under 16 år

Forkortelser

Atelektase = sammenklapning af lungealveoler

Barotraume = belastningsskade på lungevæv som følge af højt tryk i lungerne (som følge af fx håndventilation / respiratorbehandling)

Bronkospasme = hel eller delvis luftvejsobstruktion som krampagtig sammentrækning af muskelvævet i luftvejene

FRC = Functional Residual Capacity

VC = Vital Capacity / vital kapacitet

PEEP = Positive End-Expiratory Pressure.

FiO2 = koncentrationen af den indåndede oxygen

mmHg = millimeter kviksølv, måleenhed for tryk

kPa = kiloPascal, SI-enheden for tryk

Str. = størrelse

Beskrivelse

Indikation

Trakealsugning udføres dels i terapeutisk og dels i diagnostisk øjemed. Foregår gennem kunstig luftvej (endotrakealtube eller trakeostomitube). Endotrakealtube / trakeostomitube kompromittere kroppens evne til at mobilisere og ekspektorere luftvejssekret og kan på grund af irritation øge sekretproduktionen. Tuben skader slimhindens ciliefunktion og forhindre kroppens fugtning af indåndingsluft.

Terapeutisk er der indikation for trakealsugning hos alle intuberede / trakeostomerede.

Det kliniske billede

  • • Hørligt/synligt sekret i tuben

  • • Sekretraslen ved stetoskopi

  • • Hoste

  • • Øget respirationsarbejde (øget behov for support)

  • • Desaturation

  • • Nedsat dynamisk compliance (reduceret tidalvolumen under trykkontrolleret ventilation) eller øget peak press ved volumenkontrolleret ventilation)

  • • Behov for dyrkning / diagnostisk prøvetagning

Risici / kontraindikationer ved endotrakeal sugning

Idet en åben og sikker luftvej er af vital betydning, findes der ikke absolutte kontraindikationer til trakealsugning.

Man skal dog være opmærksom på at trakealsuging kan medføre klinisk forværring hos børn med:

  • • Øget intrakranielt tryk

  • • Svær pulmonal hypertension

  • • Lungeødem/lungeblødning

  • • Andre (f.eks. øjenlæsion, mb. cordis)

Bivirkninger

Respiratoriske

  • • Hypoksæmi

  • • Pneumothorax (bronkial perforation (alder < 6 mdr.)

  • • Slimhindetraumer

  • • Forværret lungemekanik

  • • FRC er hos børn tæt på VC, sugning medfører tab af lungevolumen ? atelektaser, specielt ved behov for høj PEEP

  • • Bronkospasmer

Kredsløbsmæssige

  • • Bradykardi

  • • Andre arytmier

  • • Øget systemisk og pulmonalt blodtryk

Andre

  • • Øget intrakranielt tryk

  • • Infektion

  • • Smerter

Generelt om sugning

  • • Undgå kontaminering af patienten, systemet, personalet og omgivelserne – se Håndtering af udstyr til respirationsterapi (5.10)

  • • Undgå håndventilation. Der er ikke kontrol med, hvor meget luft patienten får og med hvilket tryk – risiko for barotraumer

  • • Undgå afcuffning. Se vejledning for cufftrykmåling. (Til børn med cuffede tuber kan CUff Controller 55-13-501 anvendes). Cufftryk kontrolleres dagligt, om muligt reduceres trykket. Dokumenteres på observationsskema.

  • • Patientens hovedgærde eleveret mindst 30°, da det bedrer ventilations-/perfusionsforholdene og reducerer risikoen for aspiration (dog ved traumatisk hjerneskade i reglen 10-150) - se bilag.

Sugefrekvens

Sugning udføres kun, når der vurderes at være et sugebehov, ikke efter bestemte tidsintervaller, dog minimum x 1 inden for en 8 timers periode.

Sugekateter

Som standard anvendes tyndest mulige sugekateter. Kateterstørrelse bør ikke fylde mere end halvdelen af tubens lumen. Se skema. Ved meget tykt sejt sekret kan der anvendes et lidt tykkere sugekateter. Dette er bedre end at øge sugestyrken. Tykke sugekatetre fylder mere i tuben, hvorfor muligheden for at tage luft ind ovenfra under sugeproceduren reduceres, hvorved risikoen for atelektaser og hypoksæmi stiger. Tykke sugekatetre øger endvidere risikoen for traumer på trakealslimhinden.

Sugekateteret skal behandles sterilt. Sugekateteret må kun nedføres i tuben/trakeostomien én gang af hensyn til risikoen for at føre materiale fra den øvre del af tuben/trakeostomien ned i lungerne.

Sugekateterstørrelser

 

Endotrakeal-/trakeo-

stomi tube strørrelse

Endotrakeal-/trakeo-

Stomitubers diameter

indvendigt

Sugekateterets

diameter udvendigt

Sugekateter

str.

5,0-7,0

5,0-7,0

3,33 mm

10

4,0-4,5

4,0-4,5 mm

2,67 mm

8

3,5

3,5 mm

2,0-2,67 mm

6-8

3,0

3 mm

2,0 mm

6

2,5

2,5 mm

1,67 mm

5

 

Som det fremgår af skemaet, er sugekateterets udvendige diameter generelt lidt større end halvdelen af endotrakeal- eller trakeostomitubens indvendige diameter.

Af observationsskemaet bør det fremgå hvorvidt tuben er klippet / afkortet i forbindelse med intubationen. Tubens længde bør være markeret på et sugekateter, som angiver hvor langt suget skal føres ned ved sugning – se instruksen Fiksering af nasaltube på børn.

Sugestyrke

Som standard suges med 80 mmHg, aldrig over 150 mmHg. Sugestyrken indstilles ved at afklemme slangen, inden der suges. Er sugestyrken for høj, øges risikoen for atelektaser og traumer på trakealslimhinden.

Omregningsfaktor: mmHg/7,5 = kPa 80 mmHg svarer til 10,7 kPa.

Fremstilling

  • • Eventuelt mundbind samt visir eller briller

  • • Handsker

  • • Sterilt sugekateter

Praksis

  • • Reducer forekomst af hypoksæmi ved præ-oxygenering før sugning – ca. 60 sekunder før sugning. Respiratoren indstilles til ”SUGESTØTTE/HURTIG ADGANG” hvormed FiO2 øges

  • • Der suges gennem svirvlen af hensyn til kontaminering

  • • Sugekateter nedføres i ønsket længde (udmåles forinden - se instruksen Fiksering af nasaltube på børn), hvorefter sug tilkobles (for at undgå traumer på luftvejen)

  • • Der suges maximalt 10 sekunder per procedure (for at undgå fald i FRC)

  • • Sugekateter nedføres kun svarende til tubespidsen - ved en velplaceret tube vil tubespidsen skulle ligge 0,5-1 cm over carina tracheae

  • • Skylning med NaCl bruges aldrig rutinemæssigt – anvendes kun såfremt tuben er ”klottet” eller ved mistanke herom.

  • • Rekruttering efter sugning bør ikke udføres rutinemæssigt

Under hele proceduren observeres patienten, gener mindskes og afhjælpes.

Sekretets farve, konsistens og mængde bemærkes.

Sugningen dokumenteres.

Procedure

Lukket sugesystem

Lukket sugesystem anvendes ikke rutinemæssigt.

Muligvis kan der være korttids fordele ved at anvende lukket sugesystem (reduceret fald i FRC, mindre hypoksæmi), men der er ikke holdepunkt for at forløbet ændres.

Prøvetagning

Trakealsugprøvesæt: Det sterile sæt indeholder spidsglas påmonteret låg med to slanger. Den ene slange har en studs, der passer til sugekateter, samt et hul, der som ventil kan lukkes med en finger, når der skal suges. Den anden slange skal forbindes til sugeaggregatet. Sættet indeholder desuden et almindeligt skruelåg til spidsglas til brug ved forsendelse samt en prøvemærkat.

Til proceduren skal der desuden bruges en ampul/hætteglas med sterilt vand eller 0,9 % saltvand afhængig af prøvens art – se Laboratorievejledning for Region Nordjyllands sygehusvæsen.

Picture 4

 

 

 

 

 

 

Referencer

Infektionshygiejnen, Region Nordjylland

Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2)

Håndtering af udstyr til respirationsterapi (5.10)

Cuff Controller 55-13-50: VBM Medizintechnik GebH

Infektionsprofylakse i relation til ventilations- og respirationsudstyr i sundhedssektoren. Statens Seruminstitut, Den centrale afdeling for sygehushygiejne 2001 1. udgave.

Møller M, Herling SF. Sugning af den intuberede patient i respiratorbehandling. Sygeplejersken 2005;22:36-44

Collard HR. Saint S, Matthay MA. Prevention of Ventilator Associated Pneumonia. an Evidence-Based systematic Review. Annals of Internal Medicine 2003;18(6):494-501

Day T, Farnell S, Wilson-Barnett J. Suctioning. A review of current research recommendations. Intensive and Critical Care 2002;18:79-89

Amir S, Fung K, Brim S et al. An In Vitro Evaluation of the Effectiveness of Endotracheal Suction Catheters. Chest 2005;128:5. november

Akgul S, Neriman A. Effects of normal saline on endotracheal suctioning. Journal of clinical Nursing 2002;11(6)826-30

Hagler DA, Traver GA. Endotracheal Saline and Suction Catheters: Sources of Lower Airway Contamination. American Journal of Critical Care 1994;3(6)444-47

Smitha medical International Lth. Tracheal Tubes – A guide to size and length.

Pediatr Crit Care Med 2008;9:465– 477.