Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Lægemidler til akutte situationer i Dialysen Thisted

 

Formål

At sikre at lægemidler til anvendelse i akutte situationer er tilgængelige og korrekt opbevarede.

At plejepersonalet har viden om afsnittets lægemidler til akutte situationer.

Definition af begreber

Akut medicin: medicinpræparater der er påkrævet øjeblikkeligt for at afhjælpe en livstruende eller potentiel livstruende situation.

Beskrivelse

Protaminsulfat:

Protaminsulfat er antidot til heparin. Protaminsulfat ligger på hylde i medicinrum. Der forefindes skema i medicinrum med vejledning til dosering. Protaminsulfat kræver lægeordination.

 

Afhjælpning af hypoglykæmi:

Glucose 20%, Glucose 5%, GlucaGen Hypokit: Disse bruges i tilfælde af hypoglykæmi, insulintilfælde/shock, se ”Hypoglykæmi hos voksne med diabetes mellitus i Dialyseafsnittet”.

OBS: Glucagen Hypokit er en kølevare med forholdsvis lav holdbarhedstid. Bruger man et kit, er man ansvarlig for at bestille et nyt med det samme.

 

Akutkasser til anafylaktisk shock og/eller hjertestop:

Afsnittet har to standardiserede kasser til brug ved anafylaktisk shock og hjertestop. Kasserne står i medicinrummet. De er pakkede af sygehusapoteket og forseglet med en hvid nylonstrip. Efter åbning skal ny bestilles straks, så der altid er to kasser i afsnittet.