Fysioterapi til patienter der har fået foretaget pladsgørende operation i skulderleddet

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt2

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

3.3.2 Specielle forholdsregler2

3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse2

3.4.1 Formål2

3.4.2 Indhold2

3.4.3 Konklusion3

3.5 Fysioterapeutisk behandling3

3.5.1 Indhold3

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde4

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling4

4. Referencer4

1. Formål 

Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske behandling til patienter, der gennemgår pladsgørende operation (artroskopisk subacromial dekompression) i skulderleddet med henblik på at

• • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

• • sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser

• • sikre, at alle fysioterapeuter på Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på fysioterapeuter i O-afdelingsteamet, Farsø har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af patienterne efter en pladsgørende operation i skulderleddet

2. Definition af begreber

Artroskopisk subacromial dekompression (ASD): Pladsgørende skulderoperation med artroskopisk teknik, hos patienter med skulder impingementsyndrom, hvor kirurgen bl.a. kan fjerne: Prominens på undersiden af acromien, bursa subacromiale samt løsne coracoacromiale ligament. Indikation for pladsskabende operation er snævre pladsforhold under skulderloftet. Udføres med henblik på at skabe mere plads til rotator cuff muskulatur hos patienter med impingmentsyndrom(1).

Impingementsyndrom: Afklemning og betegner smerter udløst ved, at supraspinatussenen eller slimsækken(bursa) over denne afklemmes mellem ledhovedet på overarmsknoglen og knogleloftet, som er dannet af skulderhøjden. Lidelsen kaldes overfor rotator cuff syndrom(2).

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig imod patienter, der er har modtaget artroskopisk subacromial dekompression på Aalborg Universitetshospital, Farsø. Ved hovedparten er årsagen impingmentsyndrom. Patienterne er kendetegnet ved at være over 40 år og incidensen er stigende med alderen. Lidelsen er desuden mest udbredt blandt mænd. Patienten har typisk gennemført et behandlingsforløb i minimum 3 måneder, hvor der ikke har været effekt af den ikke-kirurgiske behandling(2).

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Operationen foregår typisk som dagkirurgi. I tilfælde af svære postoperative komplikationer, såsom stærke smerter, ændringer i blodtryk eller svært ubehag kan patienten forblive indlagt til dagen efter operation.

Fysioterapeuten ser patienten enten præ- eller postoperativ afhængig af operationstidspunktet samt patientens tilstand. Fysioterapeuten undersøger patienten med særlig fokus på patientens ressourcer og motivation for videre genoptræning. Herefter iværksætter fysioterapeuten i samarbejde med patienten og eventuelt de pårørende den fysioterapeutiske behandling, herunder instruktion ud fra øvelsesprogrammet ” Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet”.
 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Fysioterapeuten indhenter oplysninger om:

• • diagnose (r) og eventuelle komorbiditeter

• • skadesårsag

• • operationsbeskrivelse

• • operatørens postoperative plan, herunder specielle forholdsregler, såsom belastningsrestriktioner.

• • patientens almene tilstand efter operationen, eksempelvis blodtryk, konfusion, kvalme og smerter

• • patientens funktionsevne før operationen, herunder ledbevægelighed, funktionsevne og jobsituation

• • patientens funktionsevne før operationen, herunder ledbevægelighed, funktionsevne, jobsituation samt fritidsinteresser
   

3.3.2 Specielle forholdsregler

Patienten må som udgangspunkt bruge armen frit indenfor smertegrænsen med mindre andet fremgår af operationsbeskrivelsen. De første 6-8 uger skal patienten undgå tunge løft, skub og træk med opererede arm. Patienten instrueres i at anvende armslynge efter behov.

3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand specielt med fokus på smerte, hævelse, bevægelighed i skulderleddet samt funktionsniveau. Fysioterapeuten afklarer desuden patientens ressourcer og motivation for genoptræning.
 

3.4.2 Indhold

Til denne patientgruppe er indholdet i den fysioterapeutiske undersøgelse som følger:

Anamnese

Fysioterapeuten har særlig fokus på følgende:

• • patientens beskrivelse af smerter

• • patientens tidligere funktions- og aktivitetsniveau

• • patientens jobsituation

• • patientens sociale forhold

• • patientens forventninger til og mål med behandlingen

• • patientens postoperative tilstand

• • evt. tidligere erfaring og effekt af behandling af skulder

Inspektion

Fysioterapeuten har særlig fokus på følgende:

• • patientens bevidsthedsniveau

• • patientens vegetative reaktioner, eksempelvis hudens farve, svedsekretion, kvalme og svimmelhed

• • patientens sivning fra cicatricen, hævelse og hæmatom
   

Funktionsundersøgelse

Fysioterapeuten har særlig fokus på følgende:

• • patientens evne til at forflytte sig fra liggende til siddende samt fra siddende til liggende under hensyntagen til smerter fra opererede arm

• • patientens evne til at forflytte sig fra liggende til siddende samt fra siddende til stående under hensyntagen til smerter fra opererede arm

• • patientens evne til selvstændig mobilisering, herunder gang med evt. ganghjælpemiddel

3.4.3 Konklusion

Fysioterapeuten konkluderer på undersøgelsen og på baggrund heraf tilrettelægges den individuelle fysioterapeutiske intervention i samarbejde med patienten.

3.5 Fysioterapeutisk behandling

3.5.1 Indhold

Formålet med den fysioterapeutiske behandling er at:

• • forebygge postoperative gener og komplikationer, f.eks. smerte, hævelse og nedsat bevægelighed

• • sikre, at patienten er velinstrueret i hjemmeøvelser og har god forståelse for anbefalingerne

• • sikre, at patienten bevarer og forbedrer bevægeligheden over skulderen

• • sikre, at patienten lærer teknikker til at kontrollere evt. ødem

• • sikre, at patienten er følger operatørens anvisninger efter operationen. Som udgangspunkt er der ingen restriktioner og armen må bruges indenfor smertegrænsen

• • sikre, hensigtsmæssig generel forflytningsteknik ift. aflastning af armen

• • sikre, at patienten er mobiliseret tilstrækkeligt evt. med ganghjælpemiddel

Instruktion i øvelser

Fysioterapeuten instruerer patienten øvelser ud fra øvelsesprogrammet ”Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet”. I den tidligere postoperative fase instrueres patienten i at prioritere venepumpeøvelser, der skal gentages 2 x 10 gentagelser hver anden time. Patienten instrueres desuden i leddet aktive og aktive ubelastede øvelser, der udføres 2 x 10 gentagelser minutter 2 gange dagligt. Progression af øvelser afhænger af patientens smerter. Efter min. 6 uger må patienten udføre øvelser med belastning, f.eks. elastik, hvis øvelserne kan udføres uden smerter.

Hvis patienten ikke instrueres på afdelingen, kontaktes han/hun pr. telefon, og der sendes et trænings-

program.

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Med patienten i centrum samarbejder fysioterapeuten med læge og plejepersonale om behandlingsplan for patienten. Planlægning af tidspunkt for udskrivelse er en tværfaglig proces mellem de relevante faggrupper, hvor den i fællesskab skaber overblik over patientens og de pårørendes ressourcer og behov.

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Ved behov kan fysioterapeuten udarbejde en almen genoptræningsplan, hvis det vurderes relevant med superviseret fysioterapeutisk genoptræning. Et dansk studie fra 2016 (evidensnivau 3), der sammenlignede superviseret træning med selvtræning efter pladsgørende operation, viste ingen forskel mellem grupperne inden for det første år. Dog viste studiet at patienter, der havde modtaget superviseret træning efter operationen opnår bedre skulderfunktion efter et år(3). Vurderingen af genoptræningsbehov og evt. udarbejde af almen genoptræningsplan foretages af fysioterapeuten efter operationen. I denne vurdering inddrages også operatørens vurdering.

Patienten indkaldes til fysioterapeutisk kontrol på sygehuset 2-3 måneder efter operationen. Hvis patienten stadig har svært ved at kunne varetage daglige aktiviteter efter 2-3 måneder, kan fysioterapeuten udarbejde en almen genoptræningsplan, da disse patienter har et øget behov for superviseret træning(3).

1. 1. Referencer

1. 1. Visitationsretningslinjer F. IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR [Internet]. 2011. Available from: www.sst.dk

2. 2. Sundhedsstyrelsen. Diagnostik og behandling af patienter med udvalgte skulderlidelser. 2013.

3. 3. Christiansen DH, Falla D, Frost P, Frich LH, Svendsen SW. Physiotherapy after subacromial decompression surgery: Development of a standardised exercise intervention. Physiother (United Kingdom). 2015;