Zoladex anvendelse (postoperativt) som nedregulering forud for IVF.
Formål
Udnytte den medicinske efterbehandling efter endometriose-operation som nedregulering ved første IVF forsøg, og derved undgå vækst af nye endometrioseelementer og subjektive symptomer hos patienten.
Beskrivelse
1) Der skal foreligge sikre tegn på endometriose makroskopisk og/eller mikroskopisk.
2) Patienten informeres i ambulatoriet om rationalet i behandlingen, herunder bivirkninger. Har patienten i en tidligere periode været Zoladexbehandlet i mere end 3 mdr. skal journalen til konference.
3) Der startes injektionsbehandling om muligt i lutealfasen, men ellers snarest muligt, evt. samme dag.
4) Dosis 3,6 mg s.c. hver 28. dag i alt 3 gange
Om nødvendigt kan intervallerne i ferieperioder forlænges til max 5 uger. I klinikkens lukkeperioder anmodes Gyn. amb. ASN om at udføre inj. 5) 12-14 dage efter 3. og sidste inj. påbegyndes stimulation med Menopur® efter skema uden anvendelse af næsespray.
6) Forlænges FSH-stimulationen undtagelsesvis ud over 28. dag efter sidste Zoladex inj. skal der suppleres med Synarela næsespray 1 pust x 2, alternativt Suprecur inj.x1 dgl eller subsidiært inj. Orgalutran 0,25 mg/0,5 ml s.c. x 1 dgl. til og med den dag der induceres ægmodning.
7) Ved follikelstørrelse 17-18 mm gives inj. Ovitrelle 6.500 IE efter gældende regler
(34 el. 36 timer før aspiration). |