Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Palliation og fysioterapi

Formål1

Definition af begreber2

Beskrivelse2

Patientgruppe2

Visitation til fysioterapi2

Generelle fysioterapeutiske undersøgelsesprincipper3

Før patientkontakt3

Generel undersøgelse3

Fysioterapeutisk undersøgelse4

Fysioterapi ved forskellige symptomer og tilstande5

Fysioterapi ved nedsat fysisk funktionsniveau5

Undersøgelse af fysisk funktionsniveau5

Mål5

Behandlingen kan bestå af:5

Kontraindikation / relativ kontraindikation5

Fysioterapi ved smerter6

Undersøgelse ved smerter6

Mål6

Behandling af smerter6

Kontraindikationer6

Fysioterapi ved dyspnø7

Undersøgelse ved dyspnø7

Mål7

Fysioterapeutisk metode ved dyspnø7

Kontraindikation7

Fysioterapi ved skeletmetastaser7

Undersøgelse ved skeletmetastaser7

Mål8

Fysioterapeutisk behandling8

Kontraindikationer / relative kontraindikationer8

Fysioterapi ved truende tværsnitslæsion8

Undersøgelse ved truende tværsnitslæsion8

Mål8

Behandling9

Kontraindikationer9

Fysioterapi ved neurologiske symptomer9

Undersøgelse ved neurologiske symptomer9

Mål9

Behandling9

Kontraindikationer / forsigtighedsregler10

Dokumentation10

SKS-registrering10

Referencer10

Formål

Beskrive det fysioterapeutiske tilbud til patienter, ambulant som indlagt, i den palliative fase

 

Definition af begreber

ADL: Almen Daglig Livsførelse

Det palliative team på Sygehus Thy Mors: læge, sygeplejerske, psykoterapeut, socialrådgiver samt fysioterapeut

Palliation: WHO’s definition: at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art".

Palliativ patient: patient med uhelbredelig, progredierende sygdom

TENS: Transcutan Elektrisk NerveStimulation

 

Beskrivelse

Patientgruppe

Patienter med kort forventet levetid og behov for lindrende behandling, der er tilknyttet det palliative team, idet sygdommen er uhelbredelig og progredierende. Patienten er tilknyttet det palliative team indtil patientens død.

Ambulante:

  • • Patienter, der er tilknyttet det palliative team, og som af teamet er vurderet til at have behov for fysioterapi. Patienterne kan være henvist til teamet fra samtlige afdelinger ved Sygehus Thy Mors samt regionale onkologiske afdelinger. Alle patienter, der er tilknyttet det palliative team, har enten en åben indlæggelse eller en åben kontakt.

Indlagte:

  • • Patienter, der er tilknyttet det palliative team, og som under indlæggelsen af afdelingens læge henvises elektronisk til fysioterapi

 

Visitation til fysioterapi

Det palliative team afholder konference 2 gange ugentlig på skiftende hverdage mellem kl. 8.30 og 10.00. Ved gennemgang af samtlige patienter vurderes behovet for en fysioterapeutisk vurdering og behandling.

Patienter der henvises til fysioterapi direkte fra teamet:

  • • Den palliative fysioterapeut sikrer, at der oprettes en fysioterapeutisk kontakt i EPJ og et behandlingskort oprettes

Patienter der henvises til fysioterapi fra sengeafdelingen:

  • • Under kontaktoversigten i EPJ vil det fremgå, hvornår patienten er henvist til det palliative team. Det noteres som ”Behov for palliativ indsats”. Yderligere oplysninger kan findes under medicinsk eller kirurgisk ambulant kontakt. Her vil det under journalnotater fremgå hvilke interventioner, der er foretaget af teamets medlemmer. Er patienten i forvejen i behandling ved teamets fysioterapeut, vil patienten oftest modtage behandling af samme under indlæggelsen. Har patienten ikke været i kontakt med den palliative fysioterapeut, vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvilken fysioterapeutisk kontakt, patienten får. Dette aftales imellem afdelingens fysioterapeut og den palliative fysioterapeut. Har patienten brug for almindelig fysioterapi som eksempelvis lungefysioterapi, er det almindeligvis sengeafdelingens fysioterapeut, der varetager behandlingen med den palliative fysioterapeut som sparringspartner.

 

Generelle fysioterapeutiske undersøgelsesprincipper

Palliative patienters almene tilstand kan være svært påvirket og undersøgelsen bør være mindst muligt belastende for patienten. Fysioterapeuten må vurdere nøje, hvilke undersøgelser der er nødvendige og hensigtsmæssige at gennemføre.

 

Før patientkontakt

Via EPJ samt fra patient og eventuelt pårørende indhentes oplysninger om følgende:

  • • Diagnose

  • • Anamnese indeholdende sociale forhold, sygehistorie med mere

  • • Medikamentel behandling som kan have betydning for fysioterapi

  • • Almene tilstand og prognose om sygdommen

  • • Symptomer og forhold ved sygdommen som gør at fysioterapi er kontraindiceret eller må udøves med forsigtighed

 

Generel undersøgelse

  • • Den fysioterapeutiske undersøgelse danner grundlag for valg af mål og tiltag.

  • • Undersøgelsen indebærer baggrundsinformation, samtale med patient og pårørende samt relevante undersøgelse og test.

Fysioterapeutisk undersøgelse

  • • Generel funktionsniveau

  • • ADL

  • • Forflytning

  • • Gangfunktion og –distance

  • • Hjælpemiddelbehov

  • • Speciel funktionsevne

  • • Muskelstyrke

  • • Bevægelighed

  • • Balance/koordination

  • • Afspændingsniveau

  • • Neurologisk funktion: perifer sensibilitet og pareser

  • • Ved dårlige patienter danner man sig et generelt indtryk af styrke, bevægelighed og balance

  • • Smerte

  • • Smerteanamnese: lokalisation, udstråling, karakter, intensitet, varighed, variation

  • • Observation af smerte under bevægelighed og aktivitet

  • • Lungefunktion:

  • • Respirationsleje og –frekvens

  • • Thoraxform og –elasticitet

  • • Brug af accesoriske respirationsmuskler

  • • Hoste- og stødeteknik

  • • Ilttilførsel

  • • Sekret: lokalisation, mængde, konsistens samt evne til at løsne og fjerne lungesekret

  • • Kredsløbsforhold

  • • Hudkvalitet

  • • Ødem: konsistens, lokalisation, udbredelse og eventuel omkredsmål af ekstremitet

  • • Andre symptomer

  • • Fatigue

  • • Kvalme

  • • Depression og angst

  • • Kognitiv svigt

Fysioterapi ved forskellige symptomer og tilstande

 

Fysioterapi ved nedsat fysisk funktionsniveau

Alle patienter i den palliative fase vil opleve tab af fysisk funktion. Dette skyldes selve kræftsygdommen, behandlingen af denne inaktivitet som følge af sygdommen og behandling.

  • • Ernæringssvigt, dyspnø, pareser og patologiske frakturer kan forekomme.

  • • Symptomer som fatigue, smerter, kvalme, angst og depression vil ofte føre til nedsat fysisk aktivitet.

  • • Inaktivitet kan medføre komplikationer som obstipation, lungebetændelse, sår, ødemer, dyb venetrombose, muskelatrofi, kontrakturer og smerter fra muskel og skelet.

 

Undersøgelse af fysisk funktionsniveau

Undersøgelsen tager udgangspunkt i generelle undersøgelsesprincipper. Det er dog specielt vigtigt at have fokus på årsager til nedsættelse af fysisk funktion hos den palliative patient.

 

Mål

Målsætning for fysioterapi ved funktionstab er afhængig af fund, patientens symptomer, almen tilstand og ønsker

Behandlingen kan bestå af:
  • • Tromboseprofylaktiske øvelser i seng

  • • Direkte og indirekte respirationsøvelser

  • • Passive, ledet aktive og aktive øvelser i seng

  • • Funktionstræning

  • • Udarbejdelse af individuel træningsprogram og instruktion

  • • Forflytningsvejledning

  • • Vurdere behov for hjælpemidler og tilpasser disse

  • • Vejlede patient, personale og pårørende i forflytningsstrategier som stimulerer til brug af patientens egne ressourcer

  • • Vejlede og stimulere pårørende og personale til at tilrettelægge aktiviteter således at unødig sengeleje undgås.

 

Kontraindikation / relativ kontraindikation

Som hovedregel bør aktiviteten ikke fremprovokere smerter

Vær opmærksom på lav hæmoglobin, blodpladeniveau, infektioner og risiko for patologisk fraktur.

Aktiviteten må ikke udtrætte patienten i væsentlig grad

 

Fysioterapi ved smerter

Smerte er et almindeligt symptom i den palliative fase som direkte resultat af sygdommen eller på grund af kræftbehandlingen. Patienten kan også have smerter som er uafhængig af den aktuelle sygdom. Smerteoplevelsen er påvirket af psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle forhold.

 

Undersøgelse ved smerter

Undersøgelsen tager udgangspunkt i generelle undersøgelsesprincipper. Man bør være specielt opmærksom på psykosociale og eksistentielle aspekter ved patientens smerteoplevelse.

 

Mål
  • • At forebygge og lindre smerter

  • • At fremme afspænding og velvære

  • • At fremme mestring og fysisk funktionsevne

 

Behandling af smerter

Den fysioterapeutiske indsats er ofte et supplement til den medicinske smertebehandling.

Behandlingen kan bestå af:

  • • Termoterapi: bruges efter vanlige indikationer men man bør være specielt opmærksom på strålebehandlet hud, nedsat sensibilitet og fjernelse af lymfeknuder.

  • • Massage: Forskellige teknikker kan bruges: ansigts-, fodmassage, strygning på forskellige kropsdele med afspændingsaspekt som fokus

  • • Lymfødembehandling: LINK til instruks: Lymfødembehandling i fysioterapien

  • • Afspænding: forskellige teknikker og kombinationer af teknikker kan bruges med fokus respiration, afspænding og kropsbevidsthed. Fantasirejser, musik og andre virkemidler for at fremme afspænding kan bruges

  • • TENS: er indiceret ved neuropatiske smerter, smerter fra skeletmetastaser og ved muskulære smerter

  • • Hvilestillinger / lejring: Vejledning af personale og pårørende. Bevidstgøre patienten om spænding og afspænding

  • • Bevægelsesterapi: til lindring og forebyggelse af smerter kan passive, ledet aktive og aktive øvelser bruges

  • • Aflastende hjælpemidler: her tænkes både ganghjælpemidler, lejringshjælpemidler og kropsbårne hjælpemidler

  • • Respirationsterapi

 

Kontraindikationer

Der har tidligere været udtrykt frygt for at varme og massage kan være med til at sprede kræften og at det derfor er kontraindiceret. Dette er der dog ikke fundet holdepunkter for. Generelt kan siges at hos en palliativ patient med langt fremskreden kræft vil lindringsaspektet være det overordnede og der vil derfor være få absolutte kontraindikationer.

 

Fysioterapi ved dyspnø

Dyspnø er en subjektiv følelse af at få for lidt luft. Dyspnø er et almindeligt symptom hos patienter med fremskreden kræft og kan skyldes blandt andet svulstvæv i lunge og pleura, pleuravæske, pneumoni og andre infektioner, anæmi, neurologiske udfald, muskeltræthed på baggrund af generel nedsat almentilstand, tumormasse i bughulen og ascites. Nogle patienter har også sekretstagnation. Smerte, angst og uro kan give/øge oplevelsen af dyspnø. Strålebehandling kan give øget lungesekretproduktion og på sigt lungefibrose.

 

Undersøgelse ved dyspnø

Undersøgelsen tager udgangspunkt i generelle undersøgelsesprincipper med særlig henblik på patientens egne strategier for at mestre dyspnøen.

 

Mål

At fremme en basal og afspændt respiration, bidrage til bedre mestring samt øge tryghed for patient og pårørende. Ved sekret, løsne og fjerne dette.

 

Fysioterapeutisk metode ved dyspnø
  • • Sekretmobilisering

  • • Hvilestillinger med fokus på abdominal respiration

  • • Direkte og indirekte respirationsøvelser

  • • Pursed Lips Breathing

  • • Afspændingsteknikker

  • • Vejledning i energibesparende tiltag

  • • Hjælpemidler

 

Kontraindikation

Ved skeletmetastaser skal der udvises forsigtighed med henblik på kompression og vibration af thorax.

 

Fysioterapi ved skeletmetastaser

Metastatiske bendestruktion kan medføre nedsat bevægelighed, patologiske frakturer, truende tværsnitslæsion, kompression af større nerver, hyperkalcemi, anæmi og trombocytopeni.

 

Undersøgelse ved skeletmetastaser

Undersøgelsen tager udgangspunkt i generelle undersøgelsesprincipper. Ved skeletmetastaser må man specielt være opmærksom på smerte, funktionsniveau og behov for aflastning/hjælpemidler.

 

Mål
  • • Lindre smerte

  • • Forebygge brudskader

  • • Stimulere til aktivitet

  • • Afhjælpe frygt

  • • Forebygge negative konsekvenser af immobilitet

 

Fysioterapeutisk behandling
  • • Vejledning i skånsom forflytning og tryg fysisk aktivitet og bevægelse indenfor smertegrænsen

  • • Funktionstræning

  • • Optræning efter patologiske frakturer

  • • Smertelindring

  • • Aflastende hjælpemidler

 

Kontraindikationer / relative kontraindikationer

Som oftest er det belastning til smertegrænsen som er retningsgivende, men patienten bør indtage smertestillende før mobilisering og træning. Der accepteres en øgning af smerte under belastning men smerterne må ikke fortsætte over længere tid efter belastningens ophør. Vær altid opmærksom på ændringer, øgede symptomer og neurologiske udfald.

 

Fysioterapi ved truende tværsnitslæsion

Enhver form for cancer kan metastasere til columna med risiko for rygmarvskompression og truende tværsnitslæsion. Truende tværsnitslæsion kan give symptomer som ryg- og/eller nakkesmerter, oftest bælteformet med hurtigt udviklende pareser, sensibilitetsforstyrrelse, blæreparese og nedsat sphincterfunktion/-tonus.

 

Undersøgelse ved truende tværsnitslæsion

Undersøgelsen tager udgangspunkt i generelle undersøgelsesprincipper. Ved tværsnitslæsion undersøges specielt for smerte, muskelkraft, sensibilitet, tonus og fysisk funktionsniveau.

 

Mål
  • • Lindre smerte

  • • Forebygge konsekvenser af immobilitet

  • • Bedre/vedligeholde/optimere funktion

Behandling
  • • Ved sengeleje: lungefysioterapi, tromboseprofylakse, ødemprofylakse og øvelser.

  • • Tilpasset træning ud fra motoriske udfald og funktionsniveau

  • • Smertelindring

  • • Forflytningsvejledning

  • • Ved stabil columna: gangtræning med aflastende hjælpemidler

  • • Vurdering med henblik på hjælpemidler

 

Kontraindikationer

Al mobilisering sker efter vurdering i tæt samarbejde med læge

 

Fysioterapi ved neurologiske symptomer

Mange patienter i den palliative fase har forskellige former for neurologiske dysfunktioner. Dette kan skyldes tumorindvækst eller kompression af det centrale eller perifere nervesystem. Neurologiske udfald kan også være et resultat af kræftbehandling såsom kirurgi, stråling og cellegiftbehandling.

 

Undersøgelse ved neurologiske symptomer

Undersøgelsen tager udgangspunkt i generelle undersøgelsesprincipper. Ved neurologiske symptomer er det vigtigt at indhente oplysninger om årsagen til symptomerne.

 

Mål
  • • Bedre og vedligeholde fysiske funktioner.

  • • Forebygge smerter og ubehag.

  • • Fremme respirationen.

  • • Forebygge negative konsekvenser af immobilisering

 

Behandling
  • • Passive/ledet aktive/ aktive øvelser

  • • Balance- og stabilitetstræning

  • • Spasticitetshæmmende stillinger og –tiltag

  • • Smertelindrende tiltag såsom termoterapi, massage, bevægelser, afspænding, TENS og hvilestilling

  • • Tiltag for at bedre respirationen

  • • Træning af forflytning og gang

  • • Tilpasning af hjælpemidler

Kontraindikationer / forsigtighedsregler

Der må tages hensyn til patientens almentilstand og sygdomsfase og patientens tolerencegrænse må overholdes.

 

Dokumentation

Den fysioterapeutiske intervention beskrives i EPJ under stamafdelingen direkte i journalnotatet.

Hvert hjemmebesøg med patientens data og varighed på besøg registreres af fysioterapiens sekretær.

Hver kontakt til palliative patienter og pårørende registreres i internt skema: Intern kontaktregistrering.

 

SKS-registrering

Følgende SKS-kode skal benyttes hver gang:

BRXY8: Integreret tværfaglig smertebehandling

 

Følgende SKS-koder skal benyttes ved behov:

AAF6: Hjemmebesøg

BGF: Interventioner ved behandling af respirationslidelser

BLNA: Biomekanisk bevægelsesterapi

BLNC: Neuromuskulær bevægelsesterapi

BLNG: Manuel terapi inkl. bløddels-behandling og ledmobilisering – passiv beh.

BLNK: Termoterapi ved lidelser i bevægeapparatet

BMFF0: Ødembehandling

BMFF1: Lymfødembehandling

BRS: Samtaleterapi – primært i psykiatrien

BTNB: Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer

BVD: Generelle pædagogiske interventioner

BVA: Kommunikation

 

Referencer

Frantzen TL, Huun AS, Baklien EL. Retningslinjer for fysioterapi til patienten i palliativ fase. Helsebergen, Haukeland Universitetssjukehus, Aug. 2009

Morten Quist. Der er behov for rehabilitering i alle stadier af kræftsygdommen. Fysioterapeuten 2012 nr. 3.

Lee Jones. Træning øger livskvaliteten og har positiv effekt på overlevelse efter kræft. Fysioterapeuten 2012 nr 3.