Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hofteartroskopi, lejring

 

Formål

At forebygge tryk-/trækskader på nerver, kar og hud.

At respekterer patientens blufærdighed.

Sikre opretholdelse af patientens legemstemperatur.

Sikre optimal operationsadgang og give kirurg, operations - og anæstesipersonale bedst mulige arbejdsstillinger.

Beskrivelse

 

Fremstilling / forberedelse

Planleje (ikke skulderleje) monteres med lejringsudstyr fra S&N til begge fødder.

Centerpøllen monteres med tilhørende pude, som betrækkes med engangslagen. Engangs lagenet fjernes til næste patient. Pøllen benyttes uden stiklagen og kasseres efter brug.

Monitor til røntgenapparat placeres ved fodenden på patientens operationsside. Der afklippes to Stokinette til første patients fødder. Ingen Stokinette til næste patient og skumgummiindlæg genbruges kasseres efter brug.

På modsatte side placeres artroskopisøjle ved hovedgærdet og C - bue på hofteniveau.

Billeder

 

IMG_6350

 

 

 

 

 

IMG_6358

 

IMG_6357

 

Fremgangsmåde

Patienten bedøves i rygleje.

Patienten forflyttes liggende direkte på spilerdug på lejet med centerpøllen placeret mellem benene. Spilerdugen fjernes efter lejring.

Forflytningen foregår ved at trække i patientens skjorte. Vær særlig opmærksom på at der ikke er folder eller tryk på genitalier samt at centerpøllen er korrekt monteret, således at den ikke kan skride op under operationen.

Obs: Patientens trusser skal fjernes – gerne inden narkosen påbegyndes. Patienten forklares hvorfor trusserne fjernes - for at undgå tryk fra folder og syninger.

Patientens fødder polstres med skumgummiindlæg. Der klippes et hul i skumindlægget svarende til hælen, hvorved der er mulighed for at observere om hælen forbliver i støvlen under hele indgrebet. Ved små fødder kan overskydende skumgummi klippes af og anbringes under tæerne på fodsålen i støvlen. Fodleddet holdes således mere vinkelret og skrider ikke så nemt ud af støvlen.

Armene lejres på armborde.

Narkosebøjle monteres modsat operationssiden.

For at forebygge varmetab anvendes Bear hugger på overkrop. Den ”raske” underekstremitet pakkes ind i opvarmede, fnugfrie tæpper eller engangs ben pose med afklippet fod. Crus på den side hvor indgrebet skal foregå omvikles med håndklæde.

Generelle principper

Undgå niveauforskel på armbord og leje for at forebygge skader på Nervus radialis og ulna.

Strålebeskyttelse kan ikke anvendes.

Ved lejring og forflytning kontrolleres at tøj og underlag ligger glat.

Sikkerhed/ specifikke forholdsregler

For at minimere tidsrummet, hvor patienten ligger med stræk anlægges dette først umiddelbart inden operationens start.

Startangivelse og slut noteres af anæstesipersonale samt i Clinical

For at mindske risiko for tryk-/trækskader på genitalier slippes strækket efter 1½ times ekstension. En time inde i indgrebet gøres kirurgen opmærksom på, der er gået en time. Strækket kan slippes med mindre kirurgen er i gang med noget vigtigt. Strækket kan genanlægges efter 10 minutter pause. Skal der ikke anvendes stræk mere, løsnes stropperne på støvlen omkring vristen.

Patienten vækkes, når han er tilbage i sengen. Til flytning anvendes forflytningsplade. Patienten lejres med eleveret fodende, knæknæk og eleveret hovedgærde.

Postoperativt kontrolleres for trykmærker specielt ved genitalier og hvor ekstensionsstøvler har været fastspændt – eventuelle tegn på tryk dokumenteres i Clinical Suite.

 

 

Målgruppe

Patienter, der har fået foretaget hofteartroskopi

 

Referencer

Rørvik, Annette Kolding: Operationssygepleje, Nyt nordisk Forlag, 2010

http://e-dok.rm.dk/e-dok/admin/GUI.nsf/desktop.html?Open

Lund, Bent et al. Hoftearthroskopi, Ugeskrift for læger 2010 april 19.

Strålehygiejne og røntgenstråling; Statens Institut for Strålehygiejne og røntgenstråling; 1998