Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Diarre, kronisk. Udredning.

Beskrivelse1

Definition1

Primært undersøgelsesprogram1

Sekundært udredningsprogram2

Tertiært udredningsprogram2

Beskrivelse

Definition

Løs/vandtynd afføring med døgnfaecesmængde > 250 g og varighed > 3 uger.

Ved relativ kortvarig diarre: undersøgelse for tarmpatogene bakterier inkl. clostridium difficile, faeces-parasitundersøgelse.

Primært undersøgelsesprogram

Følgende undersøgelser bør som regel altid foretages i forbindelse med forundersøgelsen:

  1. 1. Laboratorieundersøgelser:
    Hb., leukocyttal, trombocytter, CRP, s-albumin, s-creatinin, jernmætning, elektrolytter, evt. s-folat, s-B12, thyreoideatal, gliadinantistoffer.

  2. 2. Sigmoideoskopi
    Med biopsitagning fra minimum 3 niveauer (kan evt. undlades, hvis man umiddelbart finder indikation for koloskopi).

  3. 3. Herudover er den kliniske undersøgelse
    (specielt anamnesen) afgørende for valg af udredningsstrategi.
    Følgende spørgsmål bør søges afklaret:
    Er der tale om

  • • Volumen-diarre (tyndtarmssygdom, malabsorption)?
    I så fald vil afføringen i typiske tilfælde beskrives som lys, vandig, ildelugtende, ublodig, evt. med ufordøjede føderester, evt. fedtet, evt. med periumbilikale mavesmerter og meteorisme/borborygmi.

Eller er der tale om:

  • • Frekvensdiaré (colonsygdom)?
    Mørkfarvet afføring med slim, pus eller blodtilblanding, evt. imperiøs afføringstrang, tenesmi, sakralt lokaliserede smerter, defækationslindring.

  • Er pt. tidligere abdominalopereret (tarmreseceret, vagotomeret, kolecystektomeret, ventrikelreseceret, anden form for "blind loop") eller tidligere strålebehandlet?

  • Er kriterierne for diagnosen colon irritabile opfyldt? Har patienten tegn på fækal inkontinens (og evt. ikke egentlig diarre)

  • Kostanamnese (alkohol, kaffe mv.)

  • Medicinliste (inkl. håndkøbsmedicin, antibiotika)

  • Udlandsrejser.

  • Homoseksualitet.

NB: I de tilfælde, hvor ovenstående ikke giver særlige hint i retning af diagnosen vælges primært:

  1. 4. 3 døgns ambulant fæcesopsamling
    (remedier i Medicinsk Gastroenterologisk ambulatorium):
    Fæcesvægt (F-vegt): Oftest tilstrækkeligt, med mindre der er mistanke om pancreasinsufficiens. Svaret afgives af klinisk kemisk afdeling (KKA) som g/døgn af de 3 portioner.
    Fæcesfedt (F-fedt): KKA afgiver som ovenfor vægt af de 3 portioner samt fedtbestemmelse på den største portion.

Sekundært udredningsprogram

  1. 5. Ved tegn på malabsorption eller anamnestisk mistanke om tyndtarmssygdom overvejes tyndtarmspassage, tyndtarmsbiopsi med enzymundersøgelse, evt. sekret til bakteriologisk undersøgelse og undersøgelse for Giardia Lamblia, laktosebelastning og ved steatoré-mistanke også Lundh-test, evt. ERCP/UL abdomen.

  1. 6. Ved mistanke om colonsygdom:
    Primært koloskopi med biopsitagning (evt. rtg. colon, som kan vælges ved formodning om divertikelsygdom eller til udelukkelse af neoplasi hos "lavrisikopatienter")

Tertiært udredningsprogram

  1. 7. SeHCAT-scanning
    (evt. tidligere i forløbet, ved tilstedeværelse af visse disponerende lidelser, se særskilt
    instruks)

  1. 8. Faecesosmolalitet
    Faeces har, også under diarre, en osmolalitet på ca. 290 mosmol/l lige efter kvittering. (Ved henstand stiger osmolaliteten hastigt).
    Ved urintilblanding kan fås såvel høje som lave værdier, hvorfor tilblanding lettest afsløres ved måling af faeces-carbamid.
    Ved vandtilblanding (og kun dér) ses lave osmolalitetsværdier. Osmolalitet måles på 20 ml friskkvitteret flydende faeces (2 fyldte WR glas) som sendes til Klinisk Kemisk afdeling, og der bestilles: osmolalitet, K, Na, pH og carbamid.

  2. 9. Osmotisk GAP
    Er et mål for mængden af ikke identificerede osmotisk aktive substanser i faeces (magnesium, laktulose etc.).
    Beregning: Osmotisk gap = Osmolalitet (290) -2 x (Na + K).
    Et osmotisk gap skal være mere end 50-100 mosm/l for at være af klinisk betydning (giver osmotisk diarre).

  3. 10. Faeces pH
    pH i faeces ligger normalt på ca. 5,5 - 7,5.
    Ved malabsorption af kulhydrater (f.eks. laktosemalabsorption) omdannes disse til kortkædede fedtsyrer, hvorved pH i faeces falder. Et lavt faeces-pH giver derfor mistanke om kulhydratmalabsorption
    .

  4. 11. Laxansmisbrug
    Laxantia i urin
    Faeces-magnesium

  5. 12. Chromogranin A