Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Polyhydramnios ULS

 

Formål

 

Definition af begreber

Polyhydramnios forekommer i 0,5-2,0 % af alle graviditeter.

Definition:

1.

Defineres som >2000 ml fostervand efter uge 20.

2.

I praksis defineres polyhydramnios ved ultralyd:

 

AFI (amnion fluid index)

 

a.

Let polyhydramnios AFI 25-30 cm.

 

b.

Moderat polyhydramnios AFI 30-35 cm.

 

c.

Svær polyhydramnios AFI >35 cm.

3.

Normal mængde fostervand:
Uge 28 ca. 700 ml.
Uge 34 ca. 1000 ml.
Uge 40 ca. 900 ml.
Normalområdet varierer mellem 250 og 1400 ml ved termin.

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Kliniske symptomer

1.

Stor uterus for gestationsalderen.

2.

Stort symfysefundusmål.

3.

Subjektiv fornemmelse af for meget fostervand.

4.

Svært at fatte om fosteret og mærke enkeltheder.

5.

Svært at høre fosterhjertelyd.

6.

Symptomer på ”stor uterus” hos moderen:
Smerter.
Dyspnø/vejrtrækningsbesvær.
Hydronefrose (smerter).
Blæretømningsbesvær.

7.

Klinisk opdeles polyhydramnios desuden i

 

a.

Akut polyhydramnios.
Debuterer over kortere tid, oftest fra 18.-20. uge, ofte er symptomgivende og har den højeste komplikationsfrekvens.

 

b.

Kronisk polyhydramnios der udvikles over en længere periode, debuterer senere i graviditeten, og giver lettere symptomer.



Årsager:

1.

Idiopatisk = hvor årsagen forbliver ukendt.
Hænger bl.a. sammen med stor fostervægt.

2.

Diabetes mellitus (ca. 10 % af polyhydramnios).

3.

Gemelli.

4.

Immunisering (under 2 % af polyhydramnios).

5.

Føtal anæmi:
F.eks. ved immunisering
Parvovirus B19.

6.

Føtale misdannelser (8-11 % af polyhydramnios = hyppigste årsag til polyhyd-ramnios).

 

a.

CNS-misdannelser:
Neuralrørsdefekter: Anencefali, encefalocele.
Hydrocefalus.

 

b.

Hjertemisdannelser.

 

c.

Gastrointestinale misdannelser:
Esofagus- og tarmatresi. Omfalocele/gastroschisis.

d.

Intrathorakale misdannelser: Diafragmahernie.
Ved påvisning af misdannelser og polyhydramnios er det mere sandsynligt, at fosteret også har kromosomfejl.

7.

Syndromer/medfødte sygdomme hos fosteret:
Di George.
Apert syndrom.
VATER association.
Arvelige muskulære sygdomme med påvirket synkerefleks.
Alle disse tilstande er sjældne, og dermed også sjældne årsager til polyhydramnios.

8.

Føtale infektioner:
CMV.
Toksoplasmose.
Parvovirus.
Sjældne årsager til polyhydramnios.

9.

Tilstande med hyperdynamisk føtalt kredsløb:
Chorioangiom i placenta.
Sakokokcygealt  teratom.
Sjældne årsager.

10.

Medicin- eller narkotikamisbrug hos moderen:
Kokain, opiater, marihuana.
Påvirker formentlig fosterets synkereflekser pga. CNS-depression hos fosteret.


Komplikationer til polyhydramnios:

1.

Polyhydramnios er en uafhængig årsag til perinatal mortalitet og intrapartum morbiditet. Det vil sige, at polyhydramnios i sig selv øger risikoen.

2.

Intrauterin fosterdød:

 

a.

Uden forklaring.

 

b.

Som følge af:
Anæmi hos fosteret.
Misdannelser.
Diabetes mellitus.

3.

Abruptio placentae.
(risiko fordobles).

4.

IUGR.

5.

Præterm fødsel/PPROM.

6.

Navlesnorskomplikationer:
Knude.
Navlesnorsfremfald.

7.

Protraheret fødsel.

8.

Føtal distress. Medfører øget indgrebsfrekvens.

9.

Atoni.



Udredning:

1.

Ultralydsskanning mhp. måling af AFI og misdannelser.

2.

Ved ultralydspåviste misdannelser karyotype.

3.

Ved svær polyhydramnios fosterekkokardiografi.

4.

Screening for diabetes.

5.

Blodtypeantistofscreening.

6.

CMV, toksoplasmose, parvovirus B19, titer.


Behandling og kontrol:

1.

Amniondrænage
Indiceret ved:

 

a.

Svær polyhydramnios.

b.

Moderat polyhydramnios og svære maternelle klager.

 

CTG-kontrol samme dag og dagen efter. Evt. indlæggelse.
Der er dokumenteret effekt målt bl.a. i færre tilfælde af præterm fødsel.

2.

Kontrol efter individuel vurdering og mulige årsager.
Følgende kan følges:

 

a.

Ultralydsskanning mhp. tilvækst og flow hver 14. dag.

b.

Klinisk kontrol og CTG:
1 gang ugentlig eller hver 14. dag ved let polyhydramnios.
2 gange ugentlig ved moderat og svær polyhydramnios.

3.

Forløsningstidspunkt:
Efter individuel vurdering.

4.

Fødsel:
På specialafdeling.
Kontrolleret hindesprængning.
CTG intermitterende eller kontinuerlig.
Protraheret fødsel behandles aktivt.
Profylaktisk 10 IE Syntocinon eller koncentreret Syntocinon-drop efter barnets fødsel for at mindske risiko for atoni.




Prognose:

1.

Idiopatisk polyhydramnios bedst prognose

2.

Sammenhæng mellem sværhedsgrader af polyhydramnios og prognose:

 

AFI >35:

10-11 % misdannelser

AFI 30-35:

2 % risiko for misdannelser

AFI 25-30:

1 % risiko for misdannelser

 

Jo sværere polyhydramnios jo større risiko for obstetriske komplikationer.

3.

Akut udviklet polyhydramnios dårligere prognose end kronisk udviklet.


Efter fødsel:
Barn:
Barnet undersøges af pædiater.
Ved polyhydramnios ekkokardiografi, da det er hjertemisdannelser, der oftest overses.



 

Referencer

 

Kilde: Sandbjerg Guidelines: Polyhydramnios 2003