Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Anæstesi til kejsersnit/sectio

Formål2

Klassifikation2

GRAD 1 (RØDT) SECTIO2

Definition2

Tidsgrænse2

Eksempler2

Procedurer ved grad 1 (RØDT) sectio2

GRAD 2 (GULT) SECTIO3

Eksempler3

Procedurer grad 2 (gult) sectio3

GRAD 3 (GRØNT) SECTIO3

Definition3

Eksempler3

Procedurer grad 3 sectio3

Anæstesivalg og monitorering4

Følgende forhold indgår i anæstesivalget4

Hovedprincip4

Grad 1 sectio4

Grad 2-4 sectio4

Monitorering4

Faste og aspirationsprofylakse ved sectio4

Faste efter indtagelse af fast føde4

Faste efter indtagelse af væske4

Farmakologisk aspirationsprofylakse4

Elektivt sectio, grad 44

Akut sectio, grad 14

Akut sectio, grad 25

Akut sectio, grad 35

Faste og aspirationsprofylakse post partum5

Regional anæstesi til sectio5

Spinal5

Epidural5

Kombineret spinal-epidural (CSE)5

Post-spinal hovedpine (PDPH)6

Hypotensionsprofylakse ved regional anæstesi til sectio6

Lejring6

Preload6

Pressorstoffer - profylakse6

Pressorstoffer - behandling6

Pressorstoffer – anbefalet dosering6

Præeklampsi6

Antikolinergika7

Generel anæstesi til sectio7

Indikationer7

Lejring7

Teknik7

Præmedicin7

Præoxygenering7

Opioid inden indledning7

Induktion7

Intubation8

Failed intubation drill8

Vedligeholdelse8

TIVA8

Indikation8

Alternativer8

Præeklampsi og eklampsi8

Anæstesivalg9

Kontraindikationer mod regional anæstesi9

Regional anæstesi9

Generel anæstesi9

Væskebehandling9

Blodtryksregulering10

Uterotonica10

Blødning10

Post partum10

Vaginal forløsning ved præeklampsi10

Postoperativ smertebehandling10

Referencer10

 

Formål

At beskrive anæstesivalg, indikationer og procedurer ved akut og elektivt kejsersnit.

Klassifikation

4 grader, 3 akutte (grad 1-3), 1 elektiv (grad 4)

GRAD 1 (RØDT) SECTIO

Definition

Mor og/eller barn i overhængende livsfare

Tidsgrænse

Sectio udføres hurtigst muligt, idet de af hensyn til moderens sikkerhed basale anæstesiprocedurer overholdes.

Målet er, at barnet skal være forløst inden for 15 minutter. Det kan tage længere tid, hvis hensynet til moderens sikkerhed tilsiger det.

Eksempler

  • • Uterusruptur

  • • Placentaløsning

  • • Livstruende maternel blødning

  • • Navlesnorsfremfald med afklemning

Procedurer ved grad 1 (RØDT) sectio

Tidspunkt for ordination af grad 1 sectio registreres

Fælleskald af alle personalekategorier via alarm på personsøger

Pt. køres umiddelbart til OP

Kun de nødvendigste procedurer af hensyn til moderens sikkerhed overholdes:

  • • Patienten identificeres

  • • Afdækning uden afspritning

  • • Steril kittel og handsker uden forudgående steril vask

  • • Anæstesi: GA eller neuroaxial anæstesi

  • • Patienten præoxygeres under anlæggelse af spinal, så der hurtigt kan konverteres til GA, hvis anlæggelse ikke er mulig.

GRAD 2 (GULT) SECTIO

Definition: Mor eller barn i fare, men ikke i overhængende livsfare

Tidsgrænse: Sectio udføres hurtigst muligt, idet alle vanlige procedurer overholdes

Det tilstræbes at barnet er født indenfor 30 minutter.

CTG monitorering fortsætter under forberedelserne på OP.

Eksempler

  • • Asfyksitegn på CTG, Skalp-pH og/eller STAN

  • • Navlesnorsfremfald med god hjertelyd

  • • Mislykket kop- eller tangforløsning

Procedurer grad 2 (gult) sectio

Tidspunkt for ordination af grad 2 sectio registreres.

Fælleskald af alle personalekategorier via personsøger.

Obstetriker orienterer anæstesilægen, hvis der er specielle omstændigheder.

Pt. køres til OP så snart indikationen er stillet.

Vanlige OP-procedurer dvs.

  • • Patientidentifikation

  • • Afspritning og afdækning

  • • Steril vask m.m.

  • • Alle vanlige anæstesiprocedurer

  • • Almindeligvis spinal anæstesi eller opsprøjtning af fødeepidural til epidural anæstesi

GRAD 3 (GRØNT) SECTIO

Definition

Ustabil situation, men ingen umiddelbar fare.

Tidsgrænse:

  • • Under fødsel: det tilstræbes at barnet er født inden for 1 time

  • • Ikke under fødsel: tidsramme aftales med anæstesiolog/pædiater i det enkelte tilfælde

Eksempler

  • • Manglende progression

  • • Begyndende fødsel og planlagt sectio

  • • Svær præeclampsi; moderen stabiliseres før forløsning

  • • IUGR med påvirket flow

Procedurer grad 3 sectio

Tidspunkt for ordination af grad 3 sectio registreres.

Tilkaldeprocedure for alle faggrupper er beskrevet på action-card.

Obstetriker orienterer anæstesilægen ved specielle omstændigheder.

Vanlige OP-procedurer dvs.:

  • • Patientidentifikation

  • • KAD

  • • Afspritning og afdækning

  • • Steril vask m.m.

  • • Alle vanlige anæstesiprocedurer

  • • Almindeligvis spinal anæstesi eller opsprøjtning af fødeepidural til epidural anæstesi

Anæstesivalg og monitorering

Følgende forhold indgår i anæstesivalget

  • • Føtale risikofaktorer: Akutgrad: CTG, STAN, syrebase

  • • Maternelle risikofaktorer: Konkurrerende maternel sygdom (fx svær adipositas, præeklampsi)

  • • Anæstesiologiske risikofaktorer: Intubationsforhold, koagulationsstatus, infektion, anatomi

  • • Patientens præference

Hovedprincip

  • • Sectio udføres så vidt muligt under regional anæstesi.

Grad 1 sectio

  • • Spinal anæstesi, alternativt opsprøjtning af velfungerende fødeepidural (sjældent), er førstevalg.

  • • Hvis spinalanæstesi ikke kan anlægges umiddelbart (2-3 minutter), konverteres til generel anæstesi, med mindre intubationsforholdene bedømmes som vanskelige.

  • • Generel anæstesi kan være førstevalg ved uterusruptur, maternel blødning/hypovolæmi (abruptio, prævia), eller ved svær vedvarende føtal bradykardi.

Grad 2-4 sectio

  • • Spinal anæstesi, alternativt opsprøjtning af fødeepidural eller nyanlagt epidural.

Monitorering

Peroperativt

  • • Regional anæstesi: EKG, SpO2, NIBP (med 2-2,5 min. interval indtil forløsning)

  • • Generel anæstesi: EKG, SpO2, NIBP, og end-tidal CO2. TOF hvis der anvendes non-depolarisende muskelrelaksantia.

Ved svær præeklampsi: Invasiv blodtryksmåling.

Faste og aspirationsprofylakse ved sectio

Faste efter indtagelse af fast føde

Den gravide må spise indtil 6 timer før anæstesien.

Faste efter indtagelse af væske

Den gravide må drikke ”klar” væske indtil senest 2 timer før starten af anæstesien.

Vand, juice (uden frugtkød), kaffe/te (uden mælk/fløde, men gerne med sukker), saftevand eller sportsdrik kan alle anbefales.

Ved tørst om natten anbefales et 1 glas vand.

Om morgenen, senest 2 timer før anæstesien, må kvinden indtage 1-2 glas, max 300 ml, af de tilladte drikke efter eget valg.

Ved længerevarende faste som følge af udsat operation bør kvinden tilbydes yderligere væske, gerne i form af en kulhydratrig, isotonisk sportsdrik, senest 2 timer før anæstesien.

Farmakologisk aspirationsprofylakse

Elektivt sectio, grad 4

Syreblokerende behandling med H2-antagonist

Aftenen før operationen: Ranitidin (Zantac) 150 mg per os.

På operationsdagen, 2 timer før: Ranitidin 150 mg per os.

Ved generel anæstesi gives desuden:

På operationslejet, før præoxygenering: Natriumcitrat 0.3 M, 30 ml per os.

Akut sectio, grad 1

Regional anæstesi: Ingen profylakse.

Generel anæstesi, før præoxygenering: Natriumcitrat 0.3 M, 30 ml per os.

Akut sectio, grad 2

Regional anæstesi: Ingen profylakse

Generel anæstesi, før præoxygenering: Natriumcitrat 0.3 M, 30 ml per os.

Akut sectio, grad 3

Regional og generel anæstesi: Ranitidin 50 mg langsomt i.v. senest 30 min før

Ved generel anæstesi desuden, før præoxygenering: Natriumcitrat 0.3 M, 30 ml per os.

 

Ved akut sectio i generel anæstesi tømmes ventriklen med orogastrisk sonde før ekstubation.

Faste og aspirationsprofylakse post partum

Ved kirurgiske indgreb post partum behandles kvinden som gravid ved terminen indtil 24 timer post partum.

Herefter betragtes patienten risikomæssigt som værende ikke-gravid.

Smerter, blødning og opioidbehandling kan dog indicere, at pt. håndteres som en akut patient med øget aspirationsrisiko. Ved generel anæstesi gives derfor Natriumcitrat før præoxygenering, og ventriklen tømmes med orogastrisk sonde før ekstubation.

Regional anæstesi til sectio

Spinal

  • • Aseptisk teknik

  • • Liggende (højre eller venstre sideleje) eller siddende patient (foretrækkes ved adipositas)

(Samme analgesiudbredning efter 12 min, uanset om patienten sidder eller ligger ved anlæggelsen, men blokaden spreder sig hurtigere i de første 10 min., når pt. ligger ned)

  • • Undgå Trendelenburgs lejring ved blodtryksfald, da det øger analgesiudbredelsen

  • • Let anti-Trendelenburg ved anlæggelse i sideleje kan reducere risikoen for højt anslag

  • • Indstik under L3 niveau for at undgå skade på conus medullaris. Anæstesiologer bedømmer ofte mellemrummet mellem vertebrae for lavt, og foretager indstikket på et højere niveau end planlagt. Derfor stikkes altid kaudalt for cristatransversalen.

  • • Anvend pencilpoint G 27 eller G 25 kanyler for at minimere risiko for PDPH

  • • Bupivacain (hyperbar) er det foretrukne lokalanæstesimiddel

  • • Uden tilsætning af opioid, anbefales doser ≥ 12 mg bupivacain

  • • Med tilsætning af opioid, anbefales doser ≥ 10 mg bupivacain

  • • Blokadeudbredningen ved hyperbar bupivacain er uafhængig af pt.s højde og vægt, når ekstremerne undtages

  • • Ved insufficient spinalanæstesi, kan epidural anvendes som ”rescue”, hvis tiden tillader det

Se algoritme DASAIM – Anæstesi til kejsersnit 2014, s. 21.

Epidural

  • • Anvend epidural til sectio, når der er en velfungerende fødeepidural in situ

  • • Ved top-up af fødeepidural til akut sectio, anvend lidokain 2% m. adrenalin 15-20 m

  • • Ved tilsætning af 2 ml 8,4% natriumbikarbonat reduceres anslagstiden med 4,5 minutter

  • • Ved tilsætning af 75 μg fentanyl eller 20 μg sufentanil epiduralt ses significant reduktion af VAS-score peroperativt

  • • Det anbefales at udelade opioid til top-up af velfungerende epidural, som ikke har været pauseret, hvis der er anvendt opioid i fødeepidural-blandingen

  • • Andre indikationer for at vælge epidural til sectio:

    • Forsigtigt anslag er ønskeligt

    • Mulighed for supplering af anæstesien

    • Postoperativ epidural smertebehandling

Kombineret spinal-epidural (CSE)

  • • CSE anvendes når der indgives <10 mg bupivacain +opioid, eller <12 mg bupivacain opioid

  • • CSE kan anvendes ved forventet langvarig operation

  • • CSE kan anvendes når man ønsker at benytte epiduralkateteret til postoperativ smertebehandling

  • • CSE teknikken kan anvendes til svært overvægtige. Ved brug af ”needle through needle” teknik kan epiduralkanylen anvendes som introducer for spinalkanylen.

Post-spinal hovedpine (PDPH)

Der henvises til separat PRI-dokument om diagnostik og behandling af PDPH.

Hypotensionsprofylakse ved regional anæstesi til sectio

Lejring

Den gravide lejres i 10 grader venstredrejet rygleje indtil barnet er født.

Ved maternelt kardiovaskulært kollaps og ved svært BT-fald, som ikke responderer på vasopressor, lejres den gravide i venstre sideleje.

Større BT-fald umiddelbart efter anlæggelse af spinal og lejring i rygleje skyldes oftest aortocaval kompression.

Hvis BT ikke kan måles skal man gå ud fra, at det er lavt, dog med forbehold for måletekniske problemer ved shivering. Palpation af radialispulsen kan være vejledende.

Kvalme under blokadens anslag skyldes næsten altid hypotension.

Ved spinal er Trendelenburgs lejring kontraindiceret pga. bariciteten af anæstesimidlet (med mindre man ønsker at øge analgesiudbredningen).

Preload

Hypovolæmi kompenseres inden anæstesiindledning.

Rutinemæssig væsketilførsel inden anæstesiindledning (preload) er ikke indiceret.

Under blokadens anslag (co-load) gives isoton krystalloid væske (NaCl eller Ringer) 10-15 ml/kg i.v. Dog ikke ved svær præeklampsi eller hjerteinsufficiens.

Pressorstoffer - profylakse

  • • Ved elektivt sectio og ved akut sectio grad 2 og 3 gives profylaktisk phenylephrin som kontinuerlig intravenøs infusion

  • • Ved akut sectio grad 1 gives profylaktisk phenylephrin som refrakte bolusdoser.

Pressorstoffer - behandling

  • • Ved behandling af hypotension gives phenylephrin og/eller efedrin i refrakte bolusdoser.

  • • Phenylephrin er førstevalg ved maternel HR > 60, og efedrin (evt. kombineret med antikolinergikum) ved maternel HR < 60.

Pressorstoffer – anbefalet dosering

  • • Anbefalet mål er at vedligeholde hvile-/udgangsblodtryk og samtidig undgå hypertension og bradykardi.

Phenylephrin:

Profylaktisk kontinuerlig i.v. infusion: 25-50 mikrogram phenylephrin/minut.

Infusionen stoppes ved maternel hypertension eller bradykardi < 50 ved samtidig normo- eller hypertension.

Profylaktisk i.v. bolus: 100 mikrogram phenylephrin.

Behandling med i.v. bolus: 100 mikrogram phenylephrin.

Efedrin:

Profylaktisk i.v. bolus: 15 mg efedrin.

Behandling med i.v. bolus: 10 mg efedrin.

Præeklampsi

  • • Anbefalet mål er, at holde det systoliske tryk mellem 80 og 100 % af hvile/udgangsblodtrykket indtil barnet er født.

  • • Behandling af hypotension er kun indiceret ved systoliske tryk under 80 % af hvile/udgangsblodtrykket.

  • • Det anbefales at undlade profylaktisk vasopressor til patienter med præeklampsi og til patienter med svær gestationel hypertension.

  • • Det anbefales at halvere behandlingsdoser med phenylephrin og efedrin.

Antikolinergika

  • • Profylaktisk administration af antikolinergika undlades

  • • Det anbefales at undlade administration af antikolinergika under samtidig behandling med phenylephrin når blodtrykket er over 90 % af hvile/udgangsblodtrykket

  • • Det anbefales at give 0,5 mg atropin eller 0,2-0,4 mg glycopyrronium IV ved:

1) kardiovaskulært kollaps

2) maternel bradykardi med samtidig hypotension, som ikke svarer på efedrin og yderligere venstreforskydning af uterus

Generel anæstesi til sectio

Indikationer

- Generel anæstesi til sectio er en specialistopgave, som bør reserveres til de situationer, hvor regional anæstesi ikke er mulig, er kontraindiceret, eller har svigtet.

- Generel anæstesi kan være førstevalg ved uterusruptur, maternel blødning/hypovolæmi (abruptio, prævia), eller ved svær vedvarende føtal bradykardi.

Lejring

Undgå aortocaval kompression

- Rygleje med 10 graders kipning mod venstre

Optimer intubationsforhold

- Sniffing position.

- Justér operationsleje

- Skråpude ved adipositas

Teknik

  • • Der anvendes ”rapid sequence induction” ("crash induction")

Præmedicin

Se afsnittet om faste og aspirationsprofylakse.

Præoxygenering

Skal altid gøres før induktion hos gravide.

Tætsluttende maske

8 dybe inspirationer med 100 % O2

Vedrørende luftvejshåndtering, herunder rollefordeling, henvises til Intubation ved obstetrisk anæstesi

Opioid inden indledning

Anvendes ikke rutinemæssigt før barnet er født og navlesnoren afklemt.

Anvendes når refleks-hypertension under intubation kan indebære en risiko, fx ved præeclampsi, øget intrakranialt tryk, hjertesygdom.

Følgende kan anvendes:

1. Alfentanil 1-2 mg i.v. (15-30 mikrogram/kg) eller

2. Remifentanil 1 microgram/kg i.v.

Pædiater orienteres, hvis der gives opioid før barnet er født.

Induktion

Start lige så snart patienten er gjort klar, og operatøren er klar til at starte operationen.

Man kan vælge et af følgende intravenøse indledningsmidler

Standard

  • • Tiopental 5 - 7 mg/kg i.v.

Ved hæmodynamisk p.virkning, fx blødningsshock

  • • S-ketamin 1 mg/kg iv

Når thiopental er kontraindiceret. fx porfyri, eller når TIVA er indiceret, f eks malign hypertermi.

  • • Propofol 2 - 3 mg/kg i.v.

Intubation

Muskelrelaxans til intubation. Gives umiddelbart efter sovemiddel.

Standard

  • • Suxameton 1,0 - 1,5 mg/kg i.v.

Når suxa er kontraindiceret (fx allergi, cholinesterasemangel, malign hypertermi)

  • • Rocuronium 1,0 mg/kg i.v.. Bridion (sugammadex) skal være umiddelbart tilgængeligt.

Dosis 16 mg/kg ved behov for omgående revertering.

Intubation med 6,0 - 7,0 tube når patienten er relaxeret.

Tubens placering bekræftes ved kapnografi og stetoskopi.

Failed intubation drill

Der henvises til PRI-dokumentet Intubation ved obstetrisk anæstesi

Vedligeholdelse

Før barnet er født, (normo-)ventileres med 50 - 100 % ilt (100 % ilt ved tegn på asfyksi hos fostret)

Inhalationsanæstesi med 1,0-1,5 MAC sevofluran

TIVA når inhalationsanæstesi er kontraindiceret (se nedenfor)

Efter barnet er født og navlesnoren afklemt:

1. Fentanyl 2-4 mikrogram/kg i.v.

2. Inhalations-anæstesi reduceres til 0,5 - 1,0 MAC

3. Ilt koncentration kan reduceres til 30 - 50 %

4. Syntocinon og/eller Methergin efter obstetrikers ordination

5. Muskelrelaksation er normalt ikke nødvendig. Hvis der er behov:

  • • Mivacurium 0,15 mg/kg i.v.

6. Ved uterin atoni trods reduktion af inhalationsanæstesimidlet til 0,5 MAC og gentagen syntocinon: Skift til TIVA

7. Ventrikelen tømmes med sonde før vækning

8. Ekstuber, når den gravide er vågen og efter ophør af evt. neuromuskulært blok

9. PONV profylakse med ondansetron (Zofran) 4 mg i.v.

TIVA

Indikation

  • • Hvor inhalationsanæstesi er kontraindiceret

  • • Uterin atoni

Alternativer

1. Propofol /Remifentanil

2. S-Ketamin (fordel i tilfælde af blødningsshock)

Induktionsdosis 1 mg/kg.

Vedligeholdelsesdosis 25-75 mikrogram/kg/min (1,5-4,5 mg/kg/t)

Anvendes ketamin, bør der gives et benzodiazepin f eks midazolam 1 - 2 mg i.v., efter barnet er født, og moderen er stabiliseret.

Præeklampsi og eklampsi

Patienten skal være stabiliseret inden anæstesi eller fødselsanalgesi. Hvis der er indikation for magnesium-infusion, skal denne være startet. Blodtrykket skal være < 150 systolisk og < 100 diastolisk.

Ved svær præeklampsi skal der foreligge væsketal og koagulationsstatus. Ved ustabile tilstande må tallene ikke være over 3 timer gamle.

Anæstesivalg

Regional anæstesi anvendes, med mindre der foreligger kontraindikation (fx ukorrigeret hypovolæmi, påvirket koagulation/DIC, se skema nedenfor).

Spinalanæstesi anvendes til patienter, der ikke i forvejen har et epiduralkateter.

Epidural anæstesi anvendes til patienter der har en velfungerende fødeepidural.

Hvis regional anæstesi skønnes indiceret, trods abnorm koagulation/trombocyttal, fx pga. vanskelig luftvej, foretrækkes spinal anæstesi frem for epidural.

Generel anæstesi kan vælges ved grad 1 sectio, ved manglende anslag af regional anæstesi, påvirket bevidshedsniveau, eller hvis der er kontraindikation mod regional anæstesi.

Ved svær præeklampsi bør arteriekanyle anlægges før anæstesi, uanset anæstesiform.

Kontraindikationer mod regional anæstesi

Ukorrigeret hypovolæmi pga. pågående blødning

Påvirket koagulation/DIC

Anbefalede grænseværdier for anlæggelse af spinal i relation til risiko for komplikationer ved at fravælge spinal:

 

 

Potentiel fordel af spinal

Normalværdier

Comfort

Morbidity

Mortality

Trombocytter (150-300 x109/1)

>100 x 109/l

>50 x 109/l

>30 x 109/l

INR (0.9 – 1.2)

<1.4

<1.8

<2.2

 

 

Anbefalede grænseværdier for anlæggelse af epiduralkateter i relation til risiko for komplikationer ved at fravælge epiduralkateter:

 

Potentiel fordel af epidural

Normalværdier

Comfort

Morbidity

Mortality

Trombocytter (150-300 x109/1)

>100 x 109/l

>80 x 109/l

>50 x 109/l

INR (0.9 – 1.2)

<1.2

<1.6

<1.8

 

Regional anæstesi

Preload er ikke indiceret.

Der gives max. 1000 ml krystalloid under anæstesi og OP.

Generel anæstesi

Lejring og teknik som anført i afsnittet Generel anæstesi til sectio.

Der vælges en mindre trachealtube end normalt (fx 6,0).

Udstyr til håndtering af vanskelig luftvej skal være på stuen.

Ved mistanke om vanskelig luftvej overvejes fiberoptisk intubation.

Perioperativ blodtryksstigning øger risikoen for cerebral blødning, lunge- eller hjerneødem, og skal undgås.

Hvis BT er > 160/110 gives Trandate® (labetalol) i doser á 5-10 mg med 2 minutters interval, indtil BT er < 160/110, max. dosis 1 mg/kg.

For at modvirke blodtryksstigning under intubation, gives alfentanil 1-2 mg eller

remifentanil 1 µg/kg i forbindelse med anæstesiindledningen. Pædiater informeres om, at der er givet opioid til moderen.

Tiopental og suxameton gives i vanlige doser, se ovenfor.

Under pågående magnesiumbehandling reduceres dosis af non-depolariserende neuromuskulært blokerende stoffer.

Væskebehandling

Peroperativt stiles mod 0-balance, postoperativt negativ balance.

Blodtryksregulering

Under anæstesien er målet uændret eller let reduceret BT

Hypotension behandles primært med efedrin. Phenylefrin ved utilstrækkelig effekt af efedrin. Hvis der er vedvarende hypotension, overvejes human albumin.

Hypertension (> 160/110 eller MAP > 135 mm Hg eller stigning i MAP > 20 %) behandles med labetalol i refrakte doser á 10 mg i.v.

Uterotonica

Syntocinon gives langsomt (max. 1 IE/min).

Methergin er kontraindiceret ved præeklampsi.

Cytotec® og Prostinfenem® kan anvendes.

Blødning

Blodtab erstattes med MAF og FFP efter sædvanlige retningslinjer.

Hvis der er indikation for FFP bestilles ROTEM.

Ved trombocyttal < 20 x 109/l gives trombocytkoncentrat før/under operationen.

Ved vedvarende blødning stiles mod trombocyttal > 50 x 109/l.

Ved klinisk øget blødningstendens og INR > 1,5 gives FFP.

MAF-blod gives efter sædvanlige retningslinjer.

Post partum

Epiduralkateteret må først fjernes, når trombocyttal og koagulationstal er normale.

Vaginal forløsning ved præeklampsi

Tidlig anlæggelse af epiduralkateter anbefales, såfremt trombocyt- og koagulationstal tillader det.

Epidural analgesi medfører formentlig et forbedret intervilløst blood flow og bedre blodtrykskontrol under fødslen.

Epiduralkateteret giver desuden mulighed for etablering af anæstesi til kejsersnit.

Postoperativ smertebehandling

Ved ankomst til opvågningen gives tbl. Paracetamol 1 gram, tbl. Morfin 10 mg samt tbl. Bonyl® (naproxen) 500 mg. Der fortsættes med tbl. Paracetamol 1 gram x 4 og tbl. Bonyl 500 mg x 2.

Ved præeklampsi (eller andre kontraindikationer) udelades Bonyl.

Ved behov suppleres med morfin, fentanyl eller Ketogan intravenøst.

Referencer

DASAIM: Klinisk guideline: Anæstesi til kejsersnit, feb. 2014

DASAIM: Behandling ved præeklampsi/eklampsi, feb. 2012

S.Alutha: Ephedrine and phenylephrine for avoiding maternal hypotension due to spinal anaesthesia for caesarean section: Effects on uteroplacental and fetal haemodynamics

Int. Journal of Obstetric Anesthesia 1992; 1: 129-34

A. Lee: Hypotension during spinal anesthesia for caesarean section: Implications, detection, prevention and treatment, Anesthesia and Analgesia 2002; 94: 920-26

W. D. Ngan Kee: Prophylactic phenylephrine infusion for preventing hypotension during spinal anesthesia for caesarean delivery. Anesthesia and Analgesia 2004; 98: 815-21

D. W. Cooper: Fetal and maternal effects of phenylephrine and ephedrine during spinal anesthesia for caesarean delivery. Anesthesiology 2002; 97: 1582-90

D.K. Turnbull: Post-dural puncture headache: pathogenesis, prevention and treatment, BJA 2003; 91 (5): 718-29