Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Transfusionskomplikation

 

Formål

På blodforbrugende kliniske afsnit skal det sundhedsfaglige personale kende symptomerne på en reaktion ved transfusion af en blodkomponent og kunne iværksætte rette behandling deraf. Dette for at sikre bedst mulig patientsikkerhed ved blodtransfusion. Denne instruks omhandler definitioner, håndtering, indberetning samt klinisk handlingsplan ved en transfusionskomplikation.

Definition af begreber

Transfusionskomplikation: Reaktion eller komplikation som følge af at patienten har fået en blodtransfusion.

Blodkomponent: Betegnelse for erytrocytsuspension, frisk frosset plasma (FFP) og/eller trombocytsuspension.

Beskrivelse

Transfusionskomplikationer

Ved behandling med blodkomponenter kan der opstå bivirkninger kaldet transfusionskomplikationer. Derfor er det vigtigt, at patienten observeres kontinuerligt i de første fem minutter efter transfusionens opstart, så behandling af fx anafylaktisk shock eller akut hæmolytisk transfusionsreaktion straks kan iværksættes. Under hele transfusionen observeres patienten med jævne mellemrum. Transfusionskomplikationer af forskellig type og sværhedsgrad opstår ved mindre end 1 % af alle transfusionsbehandlinger.

Alle reaktioner under og umiddelbart efter transfusion kan skyldes den transfunderede blodkomponent. Temperaturstigning på under 1°C uden andre symptomer, betragtes normalt ikke som en transfusionskomplikation.

 

Der skal udføres transfusionskomplikationsundersøgelse:

  • • 

Ved temperaturstigning ≥ 1°C

  • • 

Ved kulderystelser uanset temperaturstigning

 

Ved alle komplikationer udtages blodprøver på patienten. Undtagelsen er ved lettere allergiske reaktioner samt ved temperaturstigning, hvor det vurderes at stigningen skyldes kendt sepsis.

 

Transfusionskomplikationer kan deles op i immunologisk betingede transfusionskomplikationer og ikke-immunologisk betingede transfusionskomplikationer.

 

Immunologisk betingede transfusionskomplikationer

Skyldes oftest, at patienten har dannet antistoffer mod transfunderede erytrocytter, leukocytter, trombocytter eller plasmaprotein.

  • • 

Akut hæmolytisk reaktion

  • • 

Anafylaktisk reaktion

  • • 

Lettere allergisk reaktion

  • • 

Febril reaktion

  • • 

TRALI

  • • 

Forsinket hæmolytisk reaktion

  • • 

Transfusionsassocieret Graft Versus Host sygdom

  • • 

Post Transfusions Purpura

Symptomer, årsag og klinisk handlingsplan uddybes i afsnittet ”Oversigt over transfusionskomplikationer”

Ikke-immunologisk betingede transfusionskomplikationer

Skyldes fysiske, termiske, biokemiske eller mikrobiologiske årsager.

  • • 

Bakteriel eller viral infektion

  • • 

Hæmolyse pga. forkert opbevaring

  • • 

Overfyldning

  • • 

Koauglationsforstyrrelse

  • • 

Kuldepåvirkning af hjerte

  • • 

Kalium toxicitet

Håndtering og indberetning af transfusionskomplikationer

Ved alle komplikationer udtages blodprøver på patienten. Undtagelsen er ved lettere allergiske reaktioner samt ved temperaturstigning, hvor det vurderes at stigningen skyldes kendt sepsis.

 

Sundhedspersonalets umiddelbare håndtering på det kliniske afsnit:

  1. 1. 

Stands transfusionen:

Blodtransfusionen afbrydes straks.

Drop holdes åbent med fx 0,9 % saltvand.

  1. 2. 

Tilkald vagthavende læge:

Vagthavende læge informeres med henblik på behandling. Denne kan eventuelt konferere med den vagthavende læge på Klinisk Immunologi tlf. 97665550.

  1. 3. 

Begynd behandling:

Behandlingen afhænger af patientens symptomer. Det kan være nødvendigt at påbegynde behandlingen, inden vagthavende læge er til stede. Mål puls, BT og temperatur.

  1. 4. 

Underret Klinisk Immunologi, Blodtypelaboratoriet:

Transfusionskomplikationen registreres på transfusionsjournalen og i patientens journal.

Komplikationen meldes til Klinisk Immunologi på tlf. 97665550.

Analysen ”Transfusionskomplikation” bestilles via Labka. Blodprøverne afleveres til Klinisk Immunologi, Blodtypelaboratoriet Syd sammen med den blodpose, der gav anledning til reaktionen samt den udfyldte transfusionsjournal, med oplysninger om patientens symptomer på transfusionskomplikationen.

  1. 5. 

Besvarelse af oplysninger vedrørende transfusionskomplikation:

Den transfusionsanvarlige sygeplejerske bliver kontaktet af vagthavende bioanalytiker for uddybende spørgsmål om bl.a. symptomer, begrundelse for transfusion, oplysninger vedrørende transfusionen og efterfølgende behandling af patienten. Dette tager ca. 10 minutter.

 

Yderligere transfusion bør ikke indledes, før Klinisk Immunologi har udført en transfusionskomplikationundersøgelse på det indsendte materiale.

Indberetning af utilsigtet hændelse (UTH) til Dansk Patient Sikkerhedsdatabase (DPSD) varetages af det kliniske personale.

Klinisk Immunologis opgaver:

  1. 1. 

Iværksætter en transfusionskomplikationsundersøgelse på patienten, når blodprøven (transf-k) modtages i blodtypelaboratoriet, Syd, med mindre andet er aftalt. Kan tage flere timer.

  1. 2. 

Vagthavende bioanalytiker kontakter det kliniske afsnit for at stille uddybende spørgsmål.

Bivirkninger og utilsigtede hændelser (UTH) ved anvendelse af blodkomponenter også skal indberettes til Sundhedsstyrelsen og DART (Dansk Transfusionsdatabase). Denne indberetning varetages af Klinisk Immunologi.

Oversigt over transfusionskomplikationer

Akut hæmolytisk reaktion

Symptomer:

Under infusionen:

Angst, uro, brystsmerter, lændesmerter, hovedpine, dyspnø, kulderystelser, feber, rød urin, hypotension, shock, uforklarlig blødning, frit hæmoglobin i plasma.

Årsag:

Destruktion af donorerytrocytter pga. erytrocytantistoffer hos patienten. Skyldes oftest intravaskulær hæmolyse pga. ABO-uforlig eller Gram negativ sepsis fra blodtransfusion.

Klinisk handlingsplan:

Shock behandling med vasopressorer, i.v. væske og om nødvendigt corticosteroider.

Assisteret ventilation om nødvendigt.

Øge renal blodcirkulation (i.v. væske, m.m.).

Oprethold god diurese.

Observér patienten for DIC og akut nyresvigt.

Anafylaktisk reaktion

Symptomer:

Under infusionen:

Takykardi, dyspnø, hypotension, shock.

Årsag:

Antistoffer mod plasmaproteiner (herunder antistoffer mod IgA).

Klinisk handlingsplan:

Behandles med adrenalin, vasopressorer eller hvis nødvendigt corticosteroider. Undgå blodtransfusion eller anvend specialprodukt – skal aftales med Klinisk Immunologi, Blodtypelaboratoriet

Lettere allergisk reaktion

Symptomer:

Under infusionen:

Hudkløe og urtikaria.

Årsag:

Antistoffer mod plasmaproteiner.

Klinisk handlingsplan:

Behandles med antihistaminer (i.v.).

Transfusionsbehandlingen kan fortsætte, hvis symptomerne forsvinder.

Febril reaktion

Symptomer:

Under eller få timer efter transfusionen:

Feber, kulderystelser, takykardi, uro.

Årsag:

Antistoffer mod leukocytter eller trombocytter hos tidligere gravide eller transfunderede.

Klinisk handlingsplan:

Behandles med antihistaminer og antipyretika.

TRALI (Transfusions-relateret akut lung injury)

Symptomer:

Under eller få timer efter transfusionen:

Åndenød inden for 6 timer, lungeinfiltrationer på røntgen, hypoksi.

Der ses ikke tegn på cirkulatorisk overload og ingen risikofaktorer for ALI.

Årsag:

Blodkomponenten indeholder antistoffer mod leukocytter. I sjældne tilfælde kan TRALS opstå på grund af leukocytantistoffer hos patienten.

Klinisk handlingsplan:

Assisteret ventilation og anden symptomatisk behandling.

Kontakt vagthavende læge, Klinisk Immunologi med henblik på videre undersøgelser.

Forsinket hæmolytisk reaktion

Symptomer:

3-10 dage efter transfusionen:

Uventet fald i hæmoglobin, icterus, eventuelt feber og hæmoglobinuri.

Årsag:

Destruktion af donorerytrocytter på grund af irregulært erytrocytantistof hos patienten (oftest ekstravaskulær hæmolyse).

Klinisk handlingsplan:

Kontakt vagthavende læge, Klinisk Immunologi med henblik på videre undersøgelser.

Transfusionsassocieret Graft Versus Host sygdom (TA GVH)

Symptomer:

Sjælden, men ofte letal komplikation der optræder inden for en måned efter blodtransfusion.

Symptomerne er høj feber, erytematøse hudforandringer, diarre‚ lymfadenopati, splenomegali og pancytopeni.

Årsag:

Komplikationen skyldes at donors immunkompetente T-lymfocytter prolifererer i recipienten og herefter reagerer mod recipientens uforligelige HLA-antigener. Risiko for udvikling af TA-GVH ses ved medfødte immundefekter, erhvervede immundefekter (fx knoglemarvstransplantation og massiv immunsuppressiv behandling), præmature børn og transfusion med blodkomponenter fra 1. grads slægtninge eller HLA-udvalgte blodkomponenter.

Klinisk handlingsplan:

Kontakt vagthavende læge, Klinisk Immunologi med henblik på behandling og videre undersøgelser.

Post Transfusions Purpura (PTP)

Symptomer:

Ca. en uge efter blodtransfusion udvikler patienten svær trombocytopeni.

Årsag:

Sjælden, men alvorlig komplikation, hvor patienten udvikler svær trombocytopeni, fordi donor- og patienttrombocytter destrueres på grund af trombocytspecifikke antistoffer i patientens plasma (hyppigst anti-HPA-1a).

Klinisk handlingsplan:

Kontakt vagthavende læge, Klinisk Immunologi med henblik på behandling og videre undersøgelser.

Referencer

LBK nr 1202 af 14/11/2014 Bekendtgørelse af sundhedsloven

BEK nr 1016 af 09/10/2006 Bekendtgørelse om indberetning og overvågning af bivirkninger og utilsigtede hændelser ved anvendelse af humant blod

VEJ nr 9038 15/01/2015 Vejledning om blodtransfusion

Guide to the preparation, use and quality assurance of blood components, Council of Europe Publishing, 18th edition 2015

Transfusionsmedicinske Standarder (TMS), Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, version 3.5, 2014

Kommissorium for Transfusionsrådet i Region Nordjylland

Taaning, E., Nørgaard, A. & Glaas, G. H., Immunologi og transfusionsmedicin, Dansk Sygeplejeråd – Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2010.