Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

TOKS i Plastikkirurgisk Afdeling

Formål: At sikre tidlig opsporing af kritisk sygdom

Siden Plastikkirurgisk Afdeling blev en selvstændig afdeling på Aalborg sygehus Syd, har der ikke været behov for at overføre patienter til intensive afsnit. De indgreb, som udføres, er i overvejende grad elektive og skånsomme for patienterne, og indlæggelsestiderne er meget korte.

Der er derfor ikke indikation for at aktivere TOKS på alle vores patienter.

TOKS skal anvendes på de plastikkirurgiske patienter, som får udført følgende indgreb:

  • • Abdomen pendens

  • • Rekonstruktion med latissimo dorsi

  • • Lyske- og aksileksxairese

  • • Akutte patienter ud fra klinisk indikation.

Dertil efter ordination af læge på klinisk indikation, f.eks. ved betydelig co-morbiditet.

Når der, uden for dagsarbejdstid, ikke er plastikkirurgiske læger tilstede, kan TOKS iværksættes af tjenestegørende sygeplejerske, når denne, ved et afvigende patientforløb og ud fra sit faglige skøn, finder indikation herfor.