Hjerterehabiliteringstilbud i Hjerte-Lungekirurgisk Afsnit T, Aalborg Universitetshospital

Hjerterehabiliteringstilbud

Patientkategori

• Patienter efter CABG, hjerteklap, kombineret hjerte/klapoperation samt composite graft
• Patienten modtager genoptræningsplanen før udskrivelsen fra Afsnit T
• Patienterne indkaldes af Fysioterapiafdelingen
• Der udleveres udspecificeret plan for rehabiliteringsforløbet til patienten ved forløbets start
• Forløbet starter med en individuel opstartssamtale, med henholdsvis fysioterapeut og sygeplejerske, ca. 3 uger efter udskrivelsen. Pårørende er også velkomne.
Der er afsat 12 timer til fysioterapeut og 12 timer til sygeplejerske (se bilag 1)

Holdstørrelse

10-12 patienter.

Start tidligst 4 uger efter operationen.

Rehabiliteringspersonale pr. hold

1 fysioterapeut.

1 sygeplejerske.

Disse personer har det fælles ansvar for organisering af rehabiliteringsindsatsen.

Læge: 1 times undervisning/vejledning.

Diætist: 1 times undervisning/vejledning.

Fysisk træning

Fælles – der tages hensyn til individuelle ønsker og formåen.

Der er på forhånd planlagt et varieret program med 2 + 1 time x 5.

Samtale og information

Vi tilbyder fælles samtaler/emner – mulighed for enesamtaler (disse skal aftales forud).

Pårørende er med én gang, hvor de er indbudt til diætistundervisningen, samt fælles samtale med sygeplejerske i gruppen. Endvidere tilbud om at deltage i de individuelle opstarts- og afslutningssamtaler.

Vi lægger vægt på dialogen og vægter personlige ønsker fra den enkelte patient.

Vi lægger også stor vægt på gruppedynamikken blandt patienterne.

Rehabiliteringsindhold

Dag 1

• Introduktion
• Præsentation/understregning af tavshedspligt
• Udlevering af program for holdet (mødedatoer, emner, undervisning, aftale) og pårørende deltagelse
• Fysisk træning

Dag 2

• Fysisk træning

Dag 3

• Lægelig vejledning – overordnet emne ”Udvikling af hjerte-karsygdomme, årsag hertil og forebyggelse heraf”
• Evt. spørgsmål
• Medicin
• Kolesterol
• Operation, smerter, træthed, medicin, søvn, samliv, rygning, cikatricer, humør labilitet, syn hørelse og stemme
• Fysisk træning

Dag 4

1. Fysisk træning

Dag 5

• Kostvejledning ved diætist (patient og pårørende)

• Mail til diætist ang. pt. kategori og antal pårørende
• Patientkategori: CABG, klap-patienter, Diabetes Mellitus, småtspisende

• Fysisk træning
• Pårørende dag - pårørende deltager først i motionsdelen, og har herefter samtale med de øvrige pårørende og sygeplejersken

Dag 6

• Fysisk træning

Dag 7

• Krise/psyke og angst i forbindelse med hjertesygdom og operation (oplæg ved sygeplejerske)
• Psykiske reaktioner ved hjertesygdom og efter operation – krisens forløb (oplæg ved sygeplejerske)
• Hjertesygdom og seksualitet
• Fysisk træning

Dag 8

• Fysisk træning

Dag 9

• Fysisk træning
• Fysioterapeuten taler om betydning af fysisk aktivitet ved hjertekarsygdom

Dag 10

• Fysisk træning

Afsluttende samtale med fysioterapeut og sygeplejerske. Der er afsat 12 timer til fysioterapeuten og 12 timer til sygeplejersken til dette.

Rehabiliteringslængde/plan for det enkelte hold

Mandag kl. 13.30-15.00 – i alt 5 gange.

Afsnit T’s køkkenassistent forbereder frugttallerken før 6. gang.

Onsdag kl. 14.00-15.00 – i alt 5 gange – er der fysisk træning, med en sygeplejerske og en fysioterapeut.

TIME 1

• Fysisk træning
• Fysiske øvelser, vejledning og afspænding under ledelse af fysioterapeut.

TIME 2

• Samtale - og informationsdelen
• Kaffe, te, saft, vand
• Undervisning
• Vejledning
• Samtale/erfaringsudveksling
• Socialt samvær under ledelse af sygeplejersker
• Både fysioterapeut og sygeplejerske til stede i begge timer som observatører og vejledere

Rehabiliteringsmuligheder andre steder i regionen

Sygehus Vendsyssel

• patienter fra Skagen, Hjørring, Frederikshavn, samt patienter bosat nord for Brønderslev

Sygehus Himmerland, Hobro

• patienter fra Farsø og Hobro

Thisted Sygehus

• patienter fra Thisted og Mors

Øvrige tilbud til patienterne:

• Hjerteforeningen
• Haraldslund
• Henvisning til rygestopinstruktør
• Aktive patientforeninger
• Egen læge
• Evt. behov for samtale med Liasonpsykiatrien (henvises af læge)

Litteratur – eksempler

2. Rehabilitering af hjertepatienter (Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab og Sundhedsstyrelsen).
3. Hjerterehabilitering og forebyggelse på Bispebjerg Hospital (Hjerte Afdeling 1997 + 2004 + Hjerterehabilitering efter strukturreform 2007).
4. Erik Knoth ”Omvej til livet”.
5. Gösta Pettersson ”Dit hjerte skal opereres”.
6. Johannes Møllehave og Gösta Pettersson ”Du har rørt ved mit hjerte”.

Udviklingsmuligheder

Personale Møde i Rehabiliteringsgruppens personalegruppe 1-2 x årligt (f.eks. indlagt undervisning med ekstern undervisning x 1).

KollegerIndbyde kolleger til at deltage samt undervisning til klinisk konference

Formål for rehabilitering af hjertepatienter

”Rehabilitering af hjertepatienter har som formål at forbedre patienternes funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af invaliditet, og gøre det muligt for hjertepatienten at vende tilbage til en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet”. (WHO)

Kardiel rehabilitering har kort- og langsigtede mål

7. De kortsigtede mål omhandler:

1. 1.1. Fysisk træning mhp. at optimere patientens funktionsniveau under hensynstagen til sternotomien, således at patienten kan genoptage dagliglivets aktiviteter (erhvervs-arbejde, fritidsaktiviteter og familien)
2. 1.2. Psykologisk støtte i den tidlige fase af den psykiske krise, der i større eller mindre omfang følger med sygdommen
3. 1.3. Uddannelse af patient og pårørende således at de alle får en tilfredsstillende viden om den aktuelle sygdom og behandling heraf
2. De langsigtede mål omhandler:

1. 2.1 Størst mulig forbedring af det fysiske funktionsniveau
2. 2.2 Identificering og minimering af risikofaktorer, der påvirker sygdomsudvikling.
3. 2.3 Undervisning/vejledning med henblik på at fastholde en livsstil, der påvirker hjertesygdommen i gunstig retning
4. 2.4 Optimering mulighederne for tilbagevenden til arbejdsmarkedet og til tidligere fritidsbeskæftigelser

Kardiel rehabilitering skal være både generel og individualiseret

De faktorer der er af størst betydning, når den enkelte patients rehabiliteringsprogram skal planlægges, er:

1. Sygdommens sværhedsgrad
2. Medicinsk og kirurgisk behandling
3. Fysiske funktionsniveau
4. Psykisk tilstand
5. Risikofaktorer
6. Erhverv

Rehabiliteringsplan

Dag 1

1. Introduktion til rehabilitering

1. Mål er at:
1. 1.1. skabe et forum for samarbejde, tillid og erfaringsudveksling
2. 1.2. patienterne forstår, at rehabilitering kræver en egen indsats med det formål at få hjælp til selvhjælp for at trives optimalt i hverdagen efter hjertesygdom og operation
3. 1.3. arbejde med livsstil for at forebygge videreudvikling af sygdommen

2. Patientrunde
3. Rygestop - hvordan/muligheder og tilbud
4. Det aftales hvilke emner/problemstillinger der tages op på rehabiliteringsdag 2 (f.eks. uddybning af patientrunde)

Dag 3

Valg af relevante emner for rehabiliteringsgruppen/tilstræber læge undervisning:

A. Patientgrupper: CABG og hjerteklap (operationsteknikker)
B. Udvikling af hjerte-karsygdomme, årsag hertil og forebyggelse heraf
C. Postoperative problemstillinger og medicinsk behandling

1. Træthed

1. 1.1 Lav blodprocent postoperativt (÷ blodtransfusion)
2. 1.2 Fysisk /psykisk heling – rekreativ periode
3. 1.3 Søvnmønster postoperativt (smerter, drømme og mareridt)
4. 1.4 Respiratoriske (diaphragmapåvirke/lungekapacitet)
5. 1.5 Anderledes måder at ligge på når man skal sove, postoperativt
6. 1.6 Medicin (smertestillende?)
7. 1.7 Fysisk – inaktivitet/aktivitet
8. 1.8 Psykisk (træthed, forstemthed, reaktion, ”det nye liv”)

2. Smerter
1. 2.1. Sternum
2. 2.2. Muskelsmerter (f.eks. mammaria)
3. 2.3. Rygsmerter (skelet – muskler)
4. 2.4. Graftben
3. Sanseforstyrrelser

1. 3.1 Ændringer/gener ved
  1. 3.1.1 Syn
  2. 3.1.2 Hørelse
  3. 3.1.3 Stemme
  4. 3.1.4 Hukommelse
  5. 3.1.5 Koncentration
  6. 3.1.6 Smag
  7. 3.1.7 Respiration
2. 3.2 Gener menes at hænge sammen med
  1. 3.2.1 Narkose
  2. 3.2.2 Medicin
  3. 3.2.3 Hjerte-lungemaskine
  4. 3.2.4 Hvis gener ikke ophører/aftager efter 2-3 måneder, skal patienten søge læge/specialist
3. 3.3 Nervepåvirkning
  1. 3.3.1 Smag kan opleves ændret i uger og måneder efter operationen. Ofte forholdsvis lille appetit, skal lære at kræse lidt for sig selv
  2. 3.3.2 Synshalluciationer, f.eks. prikken for øjnene, eller ændret brillesyn
  3. 3.3.3 Hørelse, f.eks. susen
  4. 3.3.4 Hukommelse – koncentrationsevne kan være nedsat i uger op til måneder efter operationen
  5. 3.3.5 Stemmen, f.eks. hæshed efter intubationen (Nervus recurrens)
  6. 3.3.6 Hikke efter berøring/beskadigelse af nervus phrenicus
  7. 3.3.7 Respiration ved påvirkning af n. phrenicus kan diaphragma stå højt og hæmme respirationen

4. Medicin
1. 4.1. Magnyl
2. 4.2. AK-behandling (Marevan)
3. 4.3. Beta-blokkere (Selo-zok)
4. 4.4. Ca-Antagonist
5. 4.5. ACE-hæmmere
6. 4.6. Cordarone
7. 4.7. Cozaar/Angiotensin II-hæmmer
8. 4.8. Vanddrivende
9. 4.9. Kolesterolsænkende medicin
5. Rygning
6. Fysiologisk og psykisk effekt

Dag 5

TIME 1Fælles forum for patienter og pårørende.

TIME 2Pårørende deltager i første del af den fysiske træning (ca. ¼ time)
Herefter pårørendesnak sammen med en sygeplejerske (ca. ¾ time)

Hovedemne – Kostvejledning ved diætist

1. Risikofaktorer med hovedvægt på kosten
2. Andre faktorer der spiller ind
1. 2.1. Rygning
2. 2.2. Overvægt og manglende motion
3. 2.3. Stress og levevis
4. 2.4. Familiært, blodårer der nemmere får fedtaflejringer – karret, kolesterol
3. Kosten
1. 3.1. Er et sted patienten selv kan sætte ind, for at beskytte ”gamle” og ”nye” kar mod åreforkalkning
2. 3.2. Det er en omlægning af vaner – begrænsninger og muligheder
4. Kolesterol
1. 4.1. Kolesterol dannes i lever (bruges til forbrænding/hormoner/optag af D-vitamin samt transport af mættede fedtsyrer). Kolesterol findes i kost /dyrisk fedt/æg/indmad)
2. 4.2. Mener at kunne vise sammenhæng mellem forhøjet se-kolesterol og udbredt åreforkalkning
5. Tale om kolesterol
1. 5.1. Mættede fedtsyrer
2. 5.2. Enkeltumættede fedtsyrer
3. 5.3. Flerumættede fedtsyrer

Dag 7

Hovedemne – Krise og psykiske reaktioner i forbindelse med hjertesygdom og operation

Oplæg ved sygeplejerske

Teori som vi bruger ved samtaler om psykiske reaktioner (med mulighed for at skrive ned):

Det er kendetegnende for de fleste patienter til hjerterehabilitering, at de har svært ved at koncentrere sig og huske. Derfor lægger vi vægt på, at de får få og enkle informationer. Det skal være enkle og genkendelige ord - ikke for mange fremmedord.

Vi forbereder oplæg om hvilke reaktioner, der er meget almindelige. Dette for at opnå genkendelighed hos patienterne, gøre det begribeligt, håndterbart og meningsfuldt og derigennem få patienten selv på banen.

Vi tager udgangspunkt i krisereaktion med de forskellige faser. Dette for at anskueliggøre de faser patienten selv oplever at skulle igennem i forskellig grad (J. Cullberg: ”Kriseteori”).

Bruger motiverende samtaleteknik.

Bruger Antonovskys teori om sundhedsfremme.

Der bør tages stilling til, hvordan patienter og pårørende bedst kan stimuleres og motiveres til medansvar for egen sundhed og behandling gennem alle faser i rehabiliteringsforløbet. (Kilde: Hjerte-kar rehabilitering efter strukturreformen 2007).

1. Stikord til oplæg
1. 1.1. Hjertesygdom/livstruende. Angst hos patienter og pårørende
2. 1.2. Operation. Fysisk (klarer jeg den)/psykisk
3. 1.3. Postoperativt
  1. 1.3.1. Ny livssituation. Fysisk og psykisk
  2. 1.3.2. Hospital, hjemme igen og gæst i eget hjem
4. 1.4. Kort om kriseforløb, dels fasen (op til ½-1 år) – vigtigt at komme videre
  1. 1.4.1. Reaktion. Eufori, labil, angst
  2. 1.4.2. Følelser. Tal, skriv, reagér
  3. 1.4.3. Rekreation
5. 1.5. Roller
  1. 1.5.1. Tidligere sygerolle
  2. 1.5.2. Finde ny livsrolle
  3. 1.5.3. Find frem til jævnbyrdige familieroller
  4. 1.5.4. Dialogen/forståelsen
6. 1.6. Tro/religion
  1. 1.6.1. Brug for den/Hvordan bruger man den
  2. 1.6.2. Blufærdighed
7. 1.7. Oplæg omkring seksualitet og hjertesygdom
  1. 1.7.1. Ved hjertesygdom er det forskelligt, hvordan den enkeltes følelses- og seksualliv påvirkes (f.eks. krise, medicin, depression, angst)
8. 1.8. Opsummering: Risikofaktorer der spiller ind ved udvikling af hjerte-karsygdom

Planen med oplægget er, at få patienterne på banen med egne tanker, erfaringer, følelser omkring deres egen situation og det de har været igennem.

2. Stikord til at komme videre
1. 2.1. Følelse, reaktionen – skal gerne modvirke angst, depression og spænding
2. 2.2. Snak med ”fortroligt menneske”
  1. 2.2.1. Start med mindst farlige emne. Kan automatisk åbne vejen til farligere ting, som på vejen mister kraften
3. 2.3. Bede om støtte, får folk til at vokse – gensidigt
4. 2.4. Spørg familie og nære – hvordan har du/I haft det
5. 2.5. Fortrolighed kan åbne op for rollerne. Fjerne uhensigtsmæssige hensyn
6. 2.6. Fortæl hvad du har brug for. Snak, latter berøring og knus
7. 2.7. Tag en ting ad gangen
8. 2.8. Det er stærkt at turde føle sig svag