Ammepolitik for Aalborg Universitetshospital, Thisted
Formål
Ammepolitikkens formål
Hensigten med denne ammepolitik er at sikre, at kvinder, der ønsker det, får de bedste betingelser for at få påbegyndt amningen, og at det nyfødte barn ammes fuldt ud under barselsopholdet på Aalborg Universitetshospital, Thisted. På længere sigt er formålet med ammepolitikken, at kvinderne oplever tilfredshed med deres ammeforløb, og at spædbørn ammes fuldt ud 6 måneder og delvis i 12 måneder, evt. længere, hvis mor og barn trives med dette.
Det er ligeledes hensigten med ammepolitikken, at kvinder, der fravælger amning bliver mødt med støtte og respekt omkring deres beslutning, at de træffer deres valg på et velinformeret grundlag.
Kvinder, som ønsker at amme deres spædbørn, skal have de bedste forudsætninger. Ammepolitikken for Aalborg Universitetshospital, Thisted skal være med til at sikre, at uhensigtsmæssige arbejdsgange ikke “spænder ben” for en vellykket amning.
Der er stor forskel på ammetraditioner fra familie til familie, fra kultur til kultur og fra tidligere til i dag. Denne ammepolitik bygger på den seneste viden om amning, og danner fundamentet i den vejledning, der i dag gives på Aalborg Universitetshospital, Thisted.
Formålet er bl.a. at sikre et veluddannet personale, således at gravide, fødende og nybagte familier får en optimal og ensartet vejledning med hensyn til etablering af amning og mor-far-barn-relationer.
Ammepolitikken bygger på en grundlæggende viden om og ideologisk tilskyndelse til at arbejde i tråd med de gældende principper WHO og UNICEF har opstillet gennem de “10 skridt mod en vellykket amning”.
Aalborg Universitetshospital, Thisteds ammepolitik henvender sig til alle, der har kontakt med gravide, fødende og ammende kvinder og deres nyfødte børn.
Beskrivelse
Graviditeten
Ved jordemoderkonsultationen i uge 29 er der fokus på amning.
Ved jordemoderkonsultationen i uge 21 er følgende pjecer udleveret: ”Amning - Aalborg Universitetshospital, Thisted `ammepolitik - forældreudgave og ”Amning- en tryg start”. Den gravide er endvidere blevet opfordret til at forberede sig på samtalen ud fra følgende spørgsmål i forløbsplanen;
Har du lyst til at amme?
Har du gjort dig tanker om, hvordan det er at amme?
Er der tradition for amning i jeres familie?
Har andre personer tæt på dig erfaring med at amme?
Således diskuteres den gravides mere personlige forhold til amning med jordemoderen.
Ammevejledningen tager udgangspunkt i de 4 hovedbudskaber:
Information om fordele ved amning og modermælk samt, hvad der skal til for at amningen lykkes, vil fortrinsvis blive givet ved fødsels- og forældreforberedelsen. Der vil ligeledes blive informeret om sygehusets ammepolitik.
Har den gravide dårlige ammeerfaringer, kan der via pjecen ”Ammesamtale” henvises til uddybende samtale med en sygeplejerske eller en jordemoder med IBCLC uddannelse på føde/barselsgangen.
Under samtalen afdækkes problemerne fra det tidligere ammeforløb, kvinden vejledes/undervises i relevante emner og der udarbejdes en plan for det kommende ammeforløb. Samtalen nedskrives og lægges ind i EPJ. Endvidere sendes kopi til kvinden, som hun opbevarer sammen med vandrejournalen.
Gravide som er indlagt på Aalborg Universitetshospital, Thisted i længere perioder af deres graviditet, vil blive tilbudt de samme informationer. Dette sikres i praksis ved, at der mindst én gang ugentligt tilbydes en samtale med en jordemoder.
Tiden efter fødslen
Timerne umiddelbart efter fødslen tilbringes på de dertil indrettede hvilerum, som ligger i umiddelbar tilslutning til fødestuerne. For at undgå at forstyrre mor/barn-kontakten, opfordres moderen til selv at bære barnet fra fødestuen ind på hvilerummet.
Ambulant fødende kvinder kan oftest forblive på hvilerummet indtil de ønsker at gå hjem.
Kvinder, der føder vaginalt opmuntres til at få deres nyfødte op til sig hud-mod-hud umiddelbart efter fødslen.
Mor og barn forbliver uforstyrret sammen hud-mod-hud i mindst en time, eller til barnet på eget initiativ har suttet på brystet. Undersøgelsen af barnet finder derfor først sted umiddelbart inden overflytning til barselsgangen. Hvis barnet endnu ikke har suttet inden overflytningen, forbliver barnet nøgent hud-mod-hud og moderen opmuntres til at byde barnet brystet, så snart det viser interesse herfor.
Kvinder, som har født ved kejsersnit, skal have barnet op til sig hud-mod-hud hurtigst muligt. Ved elektiv sectio laves som 1. valg hud-mod-hud sectio, med mindre parret ikke ønsker det, hvor barnet kommer direkte hud-mod-hud ved mor. Det er vigtigt, at barnet, så snart det viser interesse herfor, hjælpes til brystet, også selv om moderen endnu er lidt uklar efter bedøvelsen. Dette skal dog være aftalt med moderen på forhånd. Barnet forbliver hos moderen på opvågningen. Barnet følger moderen til barselsgangen.
Børneundersøgelse udføres efter, at barnet har ligget uforstyrret hos moderen hud-mod-hud i mindst en time eller til barnet på eget initiativ har suttet ved brystet.
Barselsgangen består af familiestuer og sengestuer:
• Sengestuer er for mødre, der har født ved kejsersnit samt mødre, der har haft komplikationer i graviditeten eller under fødselsforløbet, eller når mor/barn har behov for særlig omsorg, pleje og behandling i efterforløbet.
• Barselsplejen varetages af sygeplejersker, jordemødre og SOSA’er.
For at skabe den nødvendige ro omkring amningen og etableringen af denne, anbefaler vi besøgstider.
Amningens etablering
Personalet vil være moderen behjælpelig med at lære barnets signaler at kende og opmuntre moderen til at amme så ofte og så længe barnet har behov for det.
Moderen vejledes i, hvordan hun lægger barnet til brystet, samt hjælpes til rette med at finde flere gode ammestillinger. Vejledningen finder sted i tilslutning til den første og senest ved den efterfølgende amning for at sikre en god sutteteknik og en god start på amningen.
Der arbejdes ud fra princippet om, at mor og barn har mulighed for at være sammen døgnets 24 timer. Mht. samsovning vejledes ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Moderen gives pleje og omsorg, så hun har overskud til selv at passe sit barn.
Moderen vejledes senere i, hvordan mælkeproduktionen kan stimuleres og opretholdes, hvis mor og barn skulle blive midlertidig adskilt. Moderen tilbydes vejledning i håndudmalkning, får udleveret en skriftlig information om dette og opfordres til at se relevante videoer om amning og håndudmalkning.
Ammeproblemer
Opstår der problemer med amningen, er det vigtigt, at moderen støttes, opmuntres og får individuel vejledning til løsning af netop hendes problem.
Hjælpemidler som fx. narresutter, sutteflasker, suttebrikker og malkemaskiner er ikke åbenlyst tilgængelig for mødrene.
Aalborg Universitetshospital, Thisted reklamerer ikke for narresutter, sutteflasker samt suttebrikker og andre såkaldte ammehjælpemidler.
Tilskud
Raske fuldbårne børn har ikke behov for andet end deres mors mælk.
Nyfødte på Aalborg Universitetshospital, Thisted tilbydes ikke andet end deres mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation herfor.
Tilskudsgivning øger risikoen for, at børnene mættes og derved sutter mindre, hvilket medfører nedsat stimulation af mælkeproduktion.
Anderledes forholder det sig med ernæringen til spædbørn, som er præmature, dysmature, ikteriske, asfyktiske, hypoglykæmiske, i lysbehandling, eller børn, der af anden medicinsk årsag ikke kan sutte ved deres mor.
Hvis disse børn ikke kan sutte sufficient ved brystet i forhold til deres behov, gives udmalket modermælk eller modermælkserstatning ud fra en lægelig vurdering og ud fra retningslinjer for tilskud.
Sundhedsstyrelsen anbefaler nu at give højt hydrolyseret modermælkserstatning i første uge af barnets liv, til spædbørn, der har behov for at få tilskud af modermælkserstatning. Dette for at forebygge mælkeallergi, uanset om barnet er disponeret for dette eller ej.
Tilskud gives på medicinbæger, ske, lact-aid eller sonde. Samtidig opmuntres moderen til at stimulere mælkeproduktionen ved hjælp af håndudmalkning eller ved brug af malkemaskine.
Reklamer for modermælkserstatning samt andre produkter fra producenter af modermælkserstatning forefindes ikke på Aalborg Universitetshospital, Thisted.
Narresutter
Ammebørn tilbydes ikke narresutter og sutteflaske af personalet i afdelingen med mindre der er indikation herfor.
Familien vejledes i at vente med at tilbyde barnet narresut indtil amningen er veletableret, dvs. barnet er god til at sutte, mælkemængden er rigelig og kvinden er tryg ved amningen.
I tilfælde af overflytning af et barn til et andet sygehus, kan der med forældrenes tilladelse udleveres narresut på grund af mor/barn adskillelse.
Rygning
Rygning er sundhedsskadeligt for det ufødte og nyfødte barn. I jordemoderkonsultationen bliver den gravide orienteret om kommunalt rygestoptilbud (hvilket også gælder fædre). Aalborg Universitetshospital, Thisted er røgfrit.
Vi fraråder ammende kvinder at ryge og at barnet udsættes for passiv rygning. Vi følger i øvrigt Sundhedsstyrelsens anbefalinger om rygning og amning.
Hjælp og støtte efter udskrivelsen:
Inden udskrivelse til hjemmet udleveres pjecen ”Velkommen til verden”, og moderen informeres om, hvor hun kan hente støtte og hjælp til amningen. Moderen bliver således gjort bekendt med muligheden for at kontakte barselsgangen, fødegangen eller sundhedsplejersken.
Referencer
Sundhedsstyrelsen, 2021 ”Amning – en håndbog for sundhedspersonale”. 5. Udgave, 1. oplag.
World Health Organization, UNICEF, 2009-2012 “Baby-friendly hospital initiative – Ten steps for successful breastfeeding”.
Ammepolitikken er udarbejdet af Ammegruppen:
Susan Jensen - Sygeplejerske - IBCLC - Specialeansvarlig på barselsgangen
Marie Viksø - Sygeplejerske - IBCLC
Joan Kjeldsen - Jordemoder- Specialeansvarlig for jordemoderkonsultationen
Majken Jensen - Jordemoderchef/Afdelingsleder
