Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Mobilisering af den intensive patient

Formål og problemstilling1

Patientgruppe/målgruppe1

Definition af mobilisering1

Fremgangsmåde2

Praktisk gennemførelse2

Implementering2

Passiv mobilisering2

Aktiv mobilisering2

Hjælpemidler3

Dokumentation3

Ansvar3

Referencer3

Formål og problemstilling

  • • at intensiv afsnit har fælles retningslinjer for mobilisering af patienterne, så vi sikrer ensartethed i afnittets pleje og behandling af patienterne

  • • at patienterne på intensiv afsnit bliver mobiliseret hurtigst muligt

Denne instruks beskriver primærmobilisering af patienterne foretaget i samarbejde mellem sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, portører og læger på intensiv.

Flere undersøgelser har vist, at tidlig mobilisering af intensive patienter kan reducere respiratorbehandlingstiden, graden og varigheden af delirium samt funktionsnedsættelsen efter udskrivelsen.

Mobilisering har desuden indflydelse på de øvrige organsystemer, f.eks. tarm og nyre, men kan også have en vigtig indflydelse på patientens kardielle situation.

Patientgruppe/målgruppe

Patienter der er indlagt på intensiv mindst 48 timer.

Definition af mobilisering

Mobilisering kan være både aktive og passive bevægelser af muskler, nerver og led

Mobilisering omfatter eksempelvis

      • • sengecykling

      • • elevering af hovedgærdet 30 til 45 grader

      • • forflytning og lejring i sengen

      • • forflytning og lejring i stol

      • • brug af rotationsmodul

      • • balanceøvelser, eksempelvis ståfunktion i den intensive seng

      • • på sengekanten

      • • guidning

      • • frisering

      • • fingerøvelser, eksempelvis at bruge fjernbetjeningen til tv’et

      • • venepumpeøvelser

Det er vigtigt at forstå at mobilisering i videst muligt omfang skal være funktionel og give patienten meningsfulde stimuli. Der skal udnyttes og gøres brug af patientens egne ressourcer.

Fremgangsmåde

Sygeplejersken planlægger vagtens mobiliseringsforløb ud fra mobiliseringsdagsplanen (bilag 1), som eventuelt kan indbefatte sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut og portør, og om mobiliseringen allerede kan påbegyndes i forbindelse med morgenplejen.

Sygeplejersken orienterer sig om fysio- og ergoterapiens igangværende handleplan i Clinical Suite.

Praktisk gennemførelse

  • • Indenfor 48 timer sendes henvisning til fysioterapeuter og ergoterapeuter med henblik på mobiliseringsplan.

  • • Alle medicinske og kirurgiske patienter på intensiv skal mobiliseres jævnfør aktuelle dagsplan indenfor 48 timer, med mindre der forefindes lægelige kontraindikationer.

  • • Det er ikke kontraindiceret at mobilisere patienter der er sederet, oralt intuberet eller er i dialysebehandling.

Mobiliseringen planlægges nøje inden mobiliseringen af patienten påbegyndes, f.eks. hvilke hjælpemidler er der brug for, skal der kaldes portør, er div. slanger lange og fleksible nok. Dette for at forebygge ubehag og risici for patienten, samt forebyggelse af arbejdsskader.

Implementering

  • • Vi benytter morgenmødet og andre sygeplejefaglige konferencer til på en bevidst måde at inddrage mobilisering i praksissituationer. Derved har alle en mulighed for at lære af hinanden gennem brug af det faglige skøn, eksempelvis at mobiliseringen er et vigtigt led i helbredelsesprocessen. Men kun ved at tage udgangspunkt i patientens helhedssituation og sikre patientens integritet, skaber vi det bedst mulige resultat. Herved har patienten mulighed for at forstå, hvad der sker omkring ham, og hvad målet er.

  • • Vi benytter døgnrytmeplaner og dagsplaner for at skabe kontinuitet i sygeplejen til den intensive patient.

  • • I oplæring af nyansatte sygeplejersker skal vi desuden arbejde med etiske problemstillinger og det faglige skøn i forhold til mobilisering.

Passiv mobilisering

  • • Passive øvelser med fysioterapeut og personale efter dagsplanen

  • • Der skiftes mellem højre og venstre sideleje, da patienten ofte er i rygleje ved diverse procedure og plejetiltag.

  • • Sørg for at patienten kommer godt over på siden og bliver godt støttet af puder i ryggen. Puder mellem knæ og ankler.

  • • Vær opmærksom på, at øverste arm ikke falder tilbage med risiko for nerveskade.

  • • Brug af stolefunktion i sengen, samt eleveret hovedgæret til 30 - 45 grader.

Aktiv mobilisering

    • • Mobilisering til stol

    • • Gåtur til stol og brusebad

    • • Balanceøvelser på sengekanten

    • • Ståfunktion i intensivseng

    • • Tandbørstning, guidning og frisering

    • • Fingerøvelser

    • • Sengecykling

    • • Øvelser med fysioterapeut, ergoterapeut og plejepersonale efter dagsplan

    • • Brug af spilerdug, så patienten lettere kan træne med deres ekstremiteter

Patienter der mobiliseres til stol, kommer op 2-3 gange dagligt, eksempelvis tidlig morgen, til middag, til aften eller inden natten.

Når patienten er mobiliseret, skal sygeplejersken sikre sig, at patienten har bevægelsesfrihed. Brug eksempelvis forlængerslanger, ilt-brille mm. Sørg for, at patienten sidder godt med god støtte og fast underlag under fødderne.

Det er vigtigt, at sygeplejersken er i kontakt med patienten og sikrer sig, at patienten ikke overtrættes. Patienten skal i stedet tilbydes at komme op flere gange dagligt.

Hjælpemidler

 

Seng

Voksne immobile patienter skal om muligt ligge på en luftmadras, eller om muligt i en intensiv seng. Mobile voksne patienter kan lægges i en almindelig seng. Herunder gøres brug af sengens funktioner, f.eks. rigtig arbejdshøjde, Trendelenburg-funktion når patienten skal højere op i sengen.

Loftlift

Er på 7 af stuerne.

Stol

Der er en lænestol på hver stue, samt en XXL stol i afdelingen.

Spilerdug/ vendelagen til lift

Til vending af patienten, fra side til side, højere op i sengen (ligger i linnedrummet)

Benstropper

Til at ligge ben ind I sengecyklens benholdere

Liftsejl

Til forflytning fra liggende til siddende og tilbage

Drejetårn

Til patienter, der kan stå

Prædikestol

Til patienter der kan gå og stå med støtte

 

Fysioterapeuten og ergoterapeuten kan være behjælpelig med yderlige hjælpemidler.

Dokumentation

Tiltag vedrørende mobilisering dokumenteres på patientens observationsskema og dagsplanen. Såfremt mobiliseringsplanen fraviges, dokumenteres hvorfor, og evt. hvilke andre tiltag der er sat i stedet.

Ansvar

Den sygeplejerske, som har ansvaret for patientens pleje i den pågældende vagt, har ansvaret for at planlægge vagtens mobiliseringsforløb, evt. indbefattende fysioterapeut og portør.

Anæstesilægen har det overordnede og samlede ansvar for mobiliseringsplanen. Mobiliseringsplanen ordineres og dokumenteres i journalen.

Referencer

Vesterdal A. Sundheds- og sygepleje. Lærebog for sygeplejestuderende. Nyt Nordisk Forlag, København 1992.

Henderson, V. ICN - Sygeplejens grundlæggende principper. DSR 6. udgave, 1. oplag 2009

Nydahl P, Bartozek G. Basal Stimulation. Nye veje i sygeplejen til alvorligt syge patienter. Munksgaard 2006.

Deitrick JE, Whedon GD, Shorr E. Effects of Immobilization upon Various Metabolic and physiologic Functions of Normal Men. American Journal of medicine 4: 3-36.1948.

Poulsen JB, Møller K, Perner A. Rekonvalescens og funktionstab efter intensiv terapi. 28. september 2009, Videnskab Ugeskr Læger

Gulbransen T, Stubberud DG. Intensivsykepleie. 2005, 1.utgave. Akribe.
Kapitel 2. Intensivsykepleierens funksjons- og ansvarsområder.
Kapitel 5. Personlig hygiene og velvære.