Forebyggelse af smittespredning med fnat (Scabies), (4.11)
Generelt
Patienten med fnat skal isoleres på enestue.
Patienten har samme ret til undersøgelse og behandling som øvrige patienter.
Isolation og ophør af isolation er en lægeordination og skal dokumenteres i patientens journal og skal revurderes med fastlagte intervaller, eller der skal foreligge en plan for ophævelse af isolation.
Fnat
Fnat forårsages af fnatmiden, der er 0,3-0,4 mm lang og kan kun ses gennem lup. Fnatmiden graver gange i den øverste del af huden, hvor der sker parring og æglægning. Miden foretrækker hud mellem fingre, ved albuer, armhuler, kønsdele, baller, knæhaser, vriste og fødder. Hos små børn findes miden også i ansigt og hårbund.
Fnat ses ved en pludselig udvikling af intens, generaliseret kløe, der opstår 2-6 uger efter smittetidspunktet for førstegangssmittede. Hos personer, som tidligere har været smittet, kan kløen begynde allerede 1-3 dage efter smitte.
Kløen er værst ved sengetid, da kløen forværres af varme. Hudsymptomerne viser sig som papuløst udslet (små blegner eller vabler).
Skorpefnat (norsk fnat)
Skorpefnat er en variant af fnat. Diagnosen bør stilles af en dermatolog. Skorpefnat ses som et tykt lag skorpe eller skæl på huden, hvoraf også betegnelsen ”skorpefnat”. Der er kun let eller ingen kløe ved skorpefnat. Ved skorpefnat forefindes der tusindvis af fnatmider i den skorpede, skællede hud, hvorfor smitte kan forekomme ved mindste berøring. Skorpefnat ses hos personer med nedsat immunitet og hos ældre.
Personer, der bliver smittet af en person med skorpefnat, vil få almindelig fnat og dertil hørende symptomer, med mindre de har nedsat immunitet.
Smittemåde
Smitte med almindelig fnat kræver tæt hudkontakt og ses hos husstandskontakter, seksualpartnere og efter direkte hud-til-hud kontakt, f.eks. hos personale efter plejeprocedurer. Fnatmiden kan desuden overleve uden for menneskekroppen i op til 4 døgn ved 20o C og kan derfor i sjældnere tilfælde smitte via polstermøbler, fælles tekstiler, sengeredning og håndtering af snavsetøj.
Skorpefnat er meget smitsomt. I hudskæl findes et stort antal fnatmider, som patienten drysser af sig i de patientnære omgivelser, derfor kan der forekomme indirekte smitte og støvsmitte ved denne type fnat.
Behandling for fnat og skorpefnat |
Behandling skal være lægeordineret og kan bestå af cremor permethrin (NIX) 5%, som indgnides omhyggeligt på hele kroppen fra kæberande og nedefter. Cremen påføres om aftenen og skal virke natten over, skal sidde på i 8-12 timer, hvorefter den afvaskes med almindelig sæbe. Shampoo kan anvendes i samme forbindelse. Børn under 3 år kan have fnat i ansigt og hårbund, derfor behandles disse områder også hos børn. Cremen på ikke påføres tæt omkring munden, hvor den kan slikkes af. Vaskes hænderne inden for behandlingens virkningstid, skal disse genindsmøres, ligesom genitalier skal genindsmøres efter toiletbesøg. Efter afvaskning skiftes til rent tøj og sengetøj. Cremen dræber både mider og æg. Behandlingen gentages efter 7 dage. Kløen kan dog fortsætte i op til 4 uger efter behandlingsophør grundet den immunologiske reaktion. Øvrige personer i patientens husstand bør behandles samtidig med én forebyggende behandling, også selv om der ikke er symptomer. |
Fnat | Skorpefnat |
Medpatienter Det vil normalt ikke være nødvendigt at orientere medpatienter. Der er kun indikation for behandling, såfremt medpatienten har symptomer. Patienter, der kan have haft kontakt med smittet personale, bør orienteres. Der er kun indikation for behandling, såfremt patienten har symptomer. | Medpatienter Medpatienter, der har opholdt sig på stue med patient med skorpefnat, tilbydes 1 forebyggende behandling. Har de symptomer, skal der gives 2 behandlinger med 1 uges mellemrum. Patienter, der kan have haft kontakt med smittet personale eller med patient med skorpefnat, bør orienteres. |
Personale Personale, der har haft hudkontakt med patient med fnat, kan tilbydes 1 forebyggende behandling afhængig af hudkontaktens art og varighed | Personale Personale, der har haft kontakt med en patient med skorpefnat, bør orienteres. Personale, der har været i direkte kontakt med inficeret patient, tilbydes 1 forebyggende behandling. |
Personale med konstateret fnat Personale med fnat må ikke deltage i direkte pleje- og/eller behandlingsopgaver før 12 timer efter påbegyndt behandling. Ved symptomer skal de behandles 2 gange med 1 uges mellemrum. Personalets familie bør behandles forebyggende med 1 behandling. |
Ud over de generelle smitteforebyggende retningslinjer (3.2) skal følgende overholdes.
Sengestue
• Patienten skal isoleres på enestue og døren holdes lukket
• Patienter koloniseret/inficeret med samme mikroorganisme kan isoleres på samme flersengsstue efter aftale med Infektionshygiejnen
• Patienten skal have eget bad og toilet eller bækkenstol. Fælles toilet og bad kan benyttes, hvis dette rengøres og desinficeres efter hvert brug
• Stofbetrukne møbler, der ikke har vaskbart betræk fjernes fra stuen.
Adgang til stuen/besøgende
• Indgangen til stuen markeres med isolationsskilt, hvorpå det fremgår, hvilke værnemidler/håndhygiejnemetode, der skal anvendes (se bilag)
• Besøgende skal henvende sig til personalet før adgang til stuen
• Besøgende betragtes som isolerede sammen med patienten og må kun opholde sig i isolationsenheden. Besøgende kan dermed undgå at anvende værnemidler, men skal instrueres i at foretage håndhygiejne, før stuen forlades
• Såfremt besøgende deltager i patientplejen, skal personalet instruere i at foretage håndhygiejne samt i brugen af værnemidler.
Håndhygiejne
• Der skal foretages håndhygiejne når værnemidler er aftaget og før stuen forlades, se retningslinje Håndhygiejne (2.1
• Patienter instrueres i at foretage håndhygiejne. Ikke-selvhjulpne patienter tilbydes hjælp f.eks. i forbindelse med måltider og efter toiletbesøg/brug af bækken.
Værnemidler
• Ved direkte patientkontakt og ved kontakt med alt udstyr/inventar, skal der anvendes
• Èngangshandsker
• Èngangsovertrækskittel
• Værnemidler kasseres umiddelbart efter brug og må ikke genbruges)
• Brug af værnemidler kan dog fraviges i de tilfælde, hvor man ikke har direkte fysisk kontakt med patienten og inventar/udstyr, f.eks. for at give en kort besked eller aflevere mad.
Desinfektion
Varmedesinfektion foretrækkes, hvor det er muligt.
Ved behov for kemisk desinfektion kan følgende anvendes
• Et spritholdigt middel (ethanol 70-85%), som efter påføring efterlades til indtørring
• Alternativt kan et klorholdigt middel med koncentration på minimum 1000 ppm klor anvendes.
• Den desinficerende effekt opnås ved at holde emnerne fugtige i minimum 2-10 minutter (se producentens anvisning). Rektaltermometre skal holdes fugtige i minimum 60 minutter, se retningslinje
Digitale termometre 8.6
Affald
Affald emballeres i plastpose, som lukkes på stuen og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Dette gælder for eksempel værnemidler, emballage, tørre forbindinger.
Stikkende eller skærende affald samt éngangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsvæske, som vil dryppe ved sammenpresning, skal bortskaffes som klinisk risikoaffald, henholdsvis i kanyleboks eller gul affaldssæk, som medbringes på isolationsstuen.
Snavsetøj
• Snavsetøj skal i plastpose, der lukkes på stuen. Denne plastpose placeres i snavsetøjspose, som opbevares uden for isolationsenheden
• Patientens eget tøj vaskes ved minimum 60o C. Såfremt tøjet ikke kan vaskes ved 60o C, bør det henstå urørt (f.eks. i en plastpose) i 1 uge
• I eget hjem: Det er usikkert, hvor hurtigt fnatmider dør i almindelige frysere. Det anbefales derfor ikke at fryse genstande.
Bestik og service
Dokumenter og IT-udstyr
• Patientens journal og andre dokumenter bør ikke medbringes i isolationsstuen
• Nødvendige observationsskemaer kan opbevares i plastlommer, der ikke tages ud fra stuen, men kasseres efter brug
• Mobile IT-enheder med pc’er, tablets, pda’er og mobiltelefoner skal rengøres og desinficeres dagligt, hvis de opbevares på stuen
Laboratorieprøver
• Der medtages kun de nødvendige prøvetagningsglas
• Undgå at forurene prøvetagningsmateriale på ydersiden
• Der anvendes éngangsstaseslange eller patientbundet flergangsstaseslange, der kasseres efter endt isolation.
Daglig rengøring og desinfektion
• Sengestue inkl. gulv, inventar, udstyr samt bad og toilet rengøres dagligt med almindelige rengøringsmidler
• Efterfølgende desinficeres kontaktpunkter (f.eks. håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæder, toiletskylleknap, klokkesnor, fjernbetjeninger og kontakter til lys og på inventar) med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) alternativt et klorholdigt middel med koncentration på minimum 1000 ppm klor
• Rengøringsudstyr
• Desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) alternativt et klorholdigt middel med koncentration på minimum 1000 ppm klor efter brug
• Flergangsklude og mopper emballeres i plastpose, som lukkes
• Efter endt rengøring og inden stuen forlades aftages værnemidler, og der udføres håndhygiejne
• Har patienter med skorpefnat opholdt sig i opholdsstuer eller lignende, inden diagnosen er stillet og behandlingen er påbegyndt, skal der særskilt tages stilling til rengøringen af disse rum og rengøring af møbler med tekstiler og gardiner. Ting, der henstår i mere end 72 timer, er fri for levende mider. I den forbindelse bør der tages kontakt til Infektionshygiejnen.
Undersøgelse eller behandling uden for isolationsstuen
• Det er vigtigt at informere modtagende afsnit for at sikre fortsættelse af isolationsregime
• Patienten transporteres iført rent tøj, og sengelinned skiftes umiddelbart før transporten
• Forbindinger skal være tørre og tætsluttende
• Umiddelbart før transporten aftørres sengeheste samt sengegavle med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) alternativt et klorholdigt middel med koncentration på minimum 1000 ppm klor. Ved transport i kørestol skal denne være synligt ren og håndtag desinficeres inden transport. Det medfølgende personale skal derfor ikke anvende personlige værnemidler under transporten, se retningslinje Værnemidler 2.2. Der skal udføres håndhygiejne efter transporten, se retningslinje Håndhygiejne 2.1
• Patientens journal må ikke anbringes i patientens seng
• Ved direkte patientkontakt i f.eks. løft, anvendes værnemidler
• Patienten køres direkte til undersøgelses- og behandlingsstue uden ophold i ventefaciliteter
• Udstyr inden for 1 meters afstand til patienten fjernes eller tildækkes.
Transport af patienter med skorpefnat
• Ved bestilling af anden transport (f.eks. fælles sygetransport og taxa) må der ikke informeres om, at patienten har skorpefnat
• Patienter med skorpefnat kan benytte transport sammen med andre patienter, såfremt det er mere end 12 timer efter påbegyndt behandling. Følgende forholdsregler overholdes
Rengøring efter undersøgelse/behandling
• Vandrette patientnære flader rengøres
• Kontaktpunkter, f.eks. håndtag, lejeoverflader, stolesæder, armlæn, som patient og personale har været i kontakt med, rengøres og desinficeres
• Gulve pletdesinficeres efter spild og rengøres ved behov.
Kriterier for ophævelse af isolation
• Isolation skal opretholdes indtil 12 timer efter påbegyndt behandling ved almindelig fnat
• Ved skorpefnat indtil 12 timer efter påbegyndt behandling og til alle skorper er væk
• Patienter, der har haft skorpefnat, skal efterkontrolleres hos dermatolog med henblik på behandlingssvigt.
Forholdsregler for ophævelse af isolation
Patient
• Ved ophør af isolation, men fortsat behov for indlæggelse, skal patienten efter bad iføres rent tøj
• Patientens ejendele rengøres og desinficeres, hvis det er muligt eller pakkes i lufttætte plastposer i 72 timer
• Stuen rengøres og desinficeres som ved ophævelse af isolation.
Rengøring og desinfektion
• Kontaktpunkter og vandrette flader på stue og toilet/baderum rengøres og desinficeres efterfølgende med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) alternativt et klorholdigt middel med koncentration på minimum 1000 ppm klor
• Lodrette flader og gulve rengøres som vanligt
• Toiletbørste og toiletrulle kasseres
• Èngangsudstyr, der har ligget fremme på sengestuen under isolationen, kasseres
• Linned, som patienten har haft adgang til, fjernes fra skab på stuen
• Rengøringsudstyr
• Rengøres og desinficeres efterfølgende med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) alternativt et klorholdigt middel med koncentration på minimum 1000 ppm klor
• Flergangsklude og mopper emballeres i plastpose før anbringelse i snavsetøjspose
Seng, dyne, pude, forhæng, møbelbetræk og gardiner
• Dyne, pude, sengeforhæng og møbelbetræk sendes til vask i snavsetøjspose
• Seng og madras rengøres og desinficeres efterfølgende med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) alternativt et klorholdigt middel med koncentration på minimum 1000 ppm klor, inden disse flyttes fra isolationsenheden eller når isolationsregimet ophæves
• Gardiner sendes til vask
• Stofbetrukne møbler, som ikke har vaskbart betræk, skal hensættes i min. 1 uge.
Apparatur og medicinske flergangsartikler
Rektaltermometre skal holdes fugtige i minimum 60 minutter, se retningslinje Digitale termometre 8.6
Hjælpemidler
• Hjælpemidler udlånt fra Hjælpemiddeldepotet skal, inden disse flyttes fra isolationsenheden, rengøres og desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) alternativt et klorholdigt middel med koncentration på minimum 1000 ppm klor
• Der skal foreligge en aftale om, hvilken personalegruppe, der skal foretage rengøring og desinfektion af hjælpemidler.
Blade og aviser
Kasseres.
Procedurer ved mors
• Ved istandgørelse opretholdes isolationsretningslinjen
• Ved transport, se afsnit om Undersøgelse og behandling uden for isolationsstuen
• Kapelpersonalet orienteres
Formål
At forebygge og begrænse smittespredning af fnat til andre patienter og personale.
Målgruppe
Retningslinjen gælder for alt personale, der har direkte og indirekte patientkontakt.
Ansvarsforhold
Afdelingsledelsen har ansvar for implementering af retningslinjen.
Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og anvende retningslinjen.
Referencer
SSI.dk – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren.
Hentet 13.04.2021