Levervenekateterisation (LVK)
Baggrund
LVK anvendes til vurdering af trykgradienten over leveren. Trykgradienten er en markør for levercirrhosens sværhedsgrad. Trykgradienten risikostratificerer pt. med cirrhose m.h.t. udvikling af komplikationer til denne og bruges i vurderingen af blødningsrisiko fra esofagusvaricer og behandlingseffekt af betablokkere. Ved en trykgradient under 12 mmHg ses der ikke blødning fra varicer og ved et fald i gradient på 20 % under betablokkerbehandling mindskes risikoen for variceblødning, ascites, spontan bakteriel peritonitis, hepatisk encephalopati og man bedrer overlevelsen.
Bemanding
Til undersøgelsen deltager
• læge, der foretager proceduren
• assisterende sterilt omklædt sygeplejerske
• sygeplejerske ”på gulvet”.
Forholdsregler
Alle på stuen skal være bekendte med procedure ved hjertestop. Ved hjertestop er der flg. procedure:
• Sygeplejersken på gulvet alarmerer hjertestop holdet og løber derefter ud efter hjertestarter der er placeret i lungemedicinsk ambulatorium
• Læge og sygeplejerske påbegynder hjertemassage og kunstig ventilation
Proceduren kan medføre vasovagalt anfald. I såfald lægges pt. i Trendelenburg leje og ved svær bradykardi gives 1 ml. atropin i.v.
Inden proceduren
LVK indikationen diskuteres altid med hepatologisk speciallæge. Pt. skal inden henvisning informeres mundtligt og skriftligt om proceduren (der foreligger patientvejledning i ambulatoriet) og komplikationer hertil og pt. skal give accept til undersøgelsens gennemførelse.
Pt. skal inden proceduren have taget EKG og standard ”forprøver til biopsi”. Vægt og højde
registreres på LVK svarark.
Der skal foreligge en ultralydsscanning der udelukker porta- og levervene-trombose
Procedurebeskrivelse
Inden pt. kommer på stuen foretages steril opdækning med hjertekateter bakke, 1 7 french Swan-Ganz kateter, guidewire TSM-35-145, 2 sterile plastskåle, skalpel. Der opsættes steril tryktransducer på drop stativ. Den elektroniske tryktransducer tilkobles trykmålingsudstryk (se særskilt instruks nedenfor). Computer, skærm og printer aktiveres. Pt. registreres i rtg. systemet.
Der optrækkes 1 ml atropin, der ligger umiddelbart tilgængeligt ved sygeplejersken ”på gulvet”.
Pt. møder fastende og skal inden proceduren have ladt vandet.
• Der anlægges blå venflon i venstre hånd
• Der på sættes EKG overvågningselektroder på brystkassen i henhold til vejledning
• Pt. får målt blodtryk
• Pt. lægges på ryggen uden underbenklæder
• Pt. raseres i begge lysker
Læge tilkaldes og der anlægges lokalanæstesi i højre lyske over vena femoralis. Herefter afsprittes der x 2 med gult klorhexidinsprit og pt. dækkes med stor sterilafdækning fra kateterisationsbakken. Trykslangen monteres i hulstykket med lus.
Med engangskanyle (SND-19UT.7.0) på monteret 20 ml sprøjte med sterilt hepariniseret saltvand fortages punktering af vena femoralis og igennem kanylen indføres kort guidewire. Der anlægges et lille snit sv.t. det sted hvor guidewiren perforerer huden og over guidewiren anlægges 7 french sheet. Introduceren fjernes og man sikrer sig tilbageløb i sheeten, der efterflg. skylles igennem med sterilt hepariniseret saltvand. Herefter er man klar til trykmåling. Swan-Ganz kateteren introduceres igennem sheet’en og bringes i position i levervenen. Der foretages 3 målinger +/- opblæst ballon. Differencen mellem hver individuel måling +/- ballon er et udtryk for gradienten. Der skylles med hepariniseret saltvand mellem hver hold målinger.
Man registrerer trykket i vena cava inferior og er forskellen mellem det frie levervenetryk og vena cava inf. trykket mere end 2 mmHg bruges vena cava inf. trykket i beregningen af trykgradienten.
Undersøgelsesresultatet er et gennemsnit af de 3 målinger, men hver enkelt måling indføres på resultatarket.
Efter afsluttet procedure fjernes kateter og sheet og der komprimeres i 5 minutter. Herefter anlægges Tromsøforbinding over indstiksstedet og der placeres en sandsæk over denne. Pt. ligger med dette i 2 timer for at undgå hæmatom-dannelse. Pt. observeres i dagafsnittets observationsstue med inspektion af indstikssted, puls og BT hver 15. minut i 2 timer.
Komplikationer
Der ses yderst sjældent komplikationer til proceduren. I forbindelse med kateterisationen kan kateteret komme i højre atrium, og dette kan give anledning til kortvarige arytmier, oftest supraventrikulære/ventrikulære ekstrasystoler, men disse svinder når kateteret trækkes tilbage. Derudover kan der ses vasovagale reaktioner. Efter sheetfjernelse kan ses hæmatomdannelse i lysken med efterflg. misfarvning af højre UE.
Svar
Afgives på separat svar-ark med anbefaling af behandlingstiltag.
Utensilieliste
1 stk ablationsbakke
1 stk hjertebakke
1 stk dobbeltløbet Swan-Ganz kateter fra Edwards. (ref. nr. 111.F7)
1 stk. 7F sheet + introducer (ref. nr. 504-607x)
1 stk. Cook guidewire 145 cm (ref. nr. TSCF-35-145-3)
1 stk. tryktransducer fra Edwards (ref. nr. T001619A)
1 stk. kanyleringsnål med tilhørende 20 ml sprøjte (reference nr. xx.xx)
1 stk. skalpel
1 stk. steril afdækning til bord
1 stk. steril afdækning til røntgen-bord og rør
1 liter heparinsaltvand
250 ml saltvand til trykmonitor
50 ml omnipaque kontrast 300 mg/ml
