Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Vejledning til kvinder opereret for brystkræft med risiko for lymfødem samt henvisning til lymfødembehandling

 

Formål

  • • at ensarte vejledningen om fysisk aktivitet til kvinder opereret for brystkræft, der har risiko for udvikling af lymfødem

  • • at vejlede personale i forbindelse med henvisning til lymfødembehandling

 

Definition af begreber

Lymfødem: hævelse af overekstremiteter pga. ophobning af lymfevæske

ALNS: axillary lymph node surgery

SLNB: sentinel lymph node biopsi

 

Baggrund

Hos patienter med brystkræft kan lymfødem opstå som en følge af operation med fjernelse af lymfeknuder og efter strålebehandling (1, 2). Der er enighed om, at risikoen for udvikling af lymfødem er størst hos kvinder, der har fået fjernet lymfekirtler i axillen (ALNS) og desuden har fået strålebehandling i samme område (1, 3, 4, 5). Selv om der er mindre risiko hos kvinder, der opereres ved hjælp af sentinel lymfekirtelbiopsi (SLNB), kan lymfødem dog stadig ses både tidligt og sent i efterforløbet hos disse patienter (4,6). Ligeledes ser det ud til, at der er større risiko for udvikling af lymfødem hos kvinder, der er overvægtige eller som tager på i vægt efter initial behandling (4, 7). Risikofaktorer er ligeledes ofte associeret med skade eller infektioner (4), eller postoperative komplikationer (7).

 

Igennem tiderne har der været forskellige anbefalinger om forebyggelse af lymfødem relateret til fysisk aktivitet. Nyere undersøgelser viser:

  • • at tidlig iværksættelse af fysioterapi forsinker evt. udvikling af lymfødem

  • • at fysisk aktivitet og almindelig brug af armen på den opererede side ikke øger risikoen for lymfødem

  • • at aerobic eller progressiv vægttræning under kontrollerede forhold med kompressionsærme ikke forværrer allerede eksisterende lymfødem

  • • at fysisk aktivitet kan forbedre livskvaliteten

 

Forebyggelse af lymfødem

Nyopererede kvinder, der har fået lavet axilrømning, anbefales tidsbegrænsede restriktioner som:

  • • at genoptage arbejde 4 – 8 uger efter operation

  • • at påbegynde tungt arbejde, som belaster den opererede sides arm 6 – 8 uger efter operationen (OBS efter individuel rådgivning)

  • • at begynde at køre bil og cykle, når det er ansvarligt og der kan foretages afvigemanøvrer

  • • at svømning og karbad kan påbegyndes efter afsluttet sårheling

 

For disse patienter er der desuden nogle tidsubegrænsede anbefalinger med henblik på forebyggelse af lymfødem:

  • • at holde hyppige pauser ved tungt og langvarigt monotont arbejde

  • • at undgå så vidt muligt at få lagt infusion i hånd/arm på opererede side

  • • at undgå solskoldning

  • • at undgå sår og rifter på hånd/arm på opererede side, men hvis det alligevel sker så rens såret omhyggeligt for at undgå infektion

  • • at starte langsomt op med sportsaktiviteter og daglige fysiske aktiviteter for at undgå overbelastning af arm i den opererede side

 

Hvis patienten udvikler lymfødem

Udviklet lymfødem er en kronisk lidelse, som kan vise sig forskelligt, eksempelvis ved hånden, armen, brystet eller overkroppen på den berørte side og som kan få konsekvenser for patienten både fysisk, psykisk, socialt og økonomisk (4). Graden af ødem kan beskrives vha. Common toxiticity criteria (CTC) på en skala fra ”1 – 4”.
Ved begyndende hævelse af arm (under tre centimeter), tyngdefornemmelse og lignende opfordres patienten til at kontakte egen læge med henblik på henvisning til fysioterapi.
Ved hævelse lig med eller over tre centimeter sendes der henvisning til fysioterapien AAS eller til terapiafdelingen Sygehus Vensyssel afhængig af patientens bopæl.

Henvisningsskemaet (se bilag) udfyldes med lymfødemets sværhedsgrad og omfangsmåling af ekstremiteter.

Inden henvisningen sendes skal patienten være undersøgt for at udelukke at lymfødemet er opstået pga. loko-regionært recidiv.

 

Referencer

1. Harmer V. Breast cancer-related lymphoedema: risk factors and treatment. British Journal of Nursing 2009 18(3): 166-172

2. Lee TS, Kilbreath SL, Sullivan G, Refshauge KM, Beith JM. Patient Perception of Arm Care and Exercise Advice after Breast Cancer Surgery. Oncology Nursing Forum 2010; 37 (1): 85 - 91

3. Larsson I L, Jönsson C, Olsson A C, Gard G, Johansson K. Women’s experience of physical activity following breast cancer treatment. Scandinavian Journal of Caring Science 2008; 22:422 – 429

4. Schmitz KH. Balancing Lymphedema Tisk. Exercise Versus deconditioning for breast Cancer Survivors. Exercise and Sport Sciences Reviews 2009; 38(1): 17 - 24

5. Nejrup K. Kommentar til Anne Vases artikel: handsker og ærmer – er der grund til at være bekymret? DBO – bladet 2010;9(30):11

6. Sclafani LM, Baron RH. Sentinel lymph node biopsy and axillary dissection: added morbidity of the arm, shoulder and chest wall after mastectomy and reconstruction. The Cancer Journal 2008; 14(4):216-222

7. Lacomba MT, Sánchez MJY, Goñi ÁZ, Merino DP, Mayoral del Moral O, Téllez EC, Mogollón EM. Effectivness of early physiotherapy to prevent lymphoedema after surgery for breast cancer: randomized, single blinded, clinical trial. BMJ 2010; 340:b5396